DET VISUELLE MILJØ. BYARKITEKTUR OG HØJE HUSE : MARKANTE KRYDS : VÆKSTAKSER : BYOMRÅDER OG PERSPEKTIVAREALER, HVOR HØJE HUSE IKKE SOM UDGANGSPUNKT AFVISES 66 Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 Hovedstrukturen FORORD Aarhus er attraktiv. Attraktiv at bo, studere, arbejde og investere i, attraktiv at besøge. Tallene taler for sig selv: 4.000 nye indbyggere, 2.000 nye arbejdspladser, 2.000 nye boliger, milliardinvesteringer i infrastruktur, kultur, turisme, boliger og virksomheder, hvert eneste år. Succesen KOMMUNEPLAN 2017 HOVEDSTRUKTUR Vedtaget af Aarhus Byråd den 13. december 2017 Kontaktperson: Niels-Peter Mohr Kommuneplanchef Aarhus Kommune Tlf. 89402620 E-mail: npm@aarhus.dk Forfatter og udgiver: Aarhus Kommune Oplag: 2.000 INDHOLD HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? 7 NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK 91 RETSVIRKNINGERNE 8 BOLIGER 95 VÆRKTØJER I REALISERINGEN AF KOMMUNEPLANEN 9 ERHVERV 99 PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER 10 ERHVERV OG MILJØHENSYN 103 PROCESVÆRKTØJER 11 JORDBRUGET 107 KLOG VÆKST 15 DEN S 6 Forslag til Kommuneplan 2017 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? Efter planloven skal hvert byråd vedtage en kommuneplan. Det sker som hovedregel i byrådsperiodens sidste år. Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske udvikling af hele kommunen de efterfølgende 12 år. Der er tale om en rullende planlægning, hvor der i hver byråd RETSVIRKNINGERNE Kommuneplanen er alene bindende for byrådet selv. Den angiver byrådets intentioner med et område, fx når grundejere vil udvikle deres ejendom, og der skal udarbejdes en lokalplan. Først når byrådet har vedtaget lokalplanen, er den også bindende for ejerne og efterfølgende ejere. Kom Værdigrundlag Mål Retningslinjer KOMMUNEPLAN 2017; HOVEDSTRUKTUR Vejen fra kommuneplan til realiseret byggeri er kompliceret. Byrådets mål, retningslinjer og rammer for byudviklingen skal i vid udstrækning udfyldes ved hjælp af markedskræfterne. God kvalitet er den bedste garanti for, at vi vedb i Kommuneplan 2017 når helt ud til de enkelte projekter i de enkelte lokalplanområder og byggeprojekter. for enkeltprojekter. Det er vigtigt, vi får den kommunale service med fra starten i både planlægningen og byudviklingen. PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER Temaplanlægning Temaplaner er større kommuneplanti ninger, ændret anvendelse og udvidelse af byggemulighederne. Byrådet arbejder bevidst med, at rammerne i kommuneplanen kan udvides, hvis der er tale om projekter af høj kvalitet, som understøtter byrådets mål og bidrager positivt til Aarhus. Hovedstrukturens mål og retninger for byens vækst realiser 12 Kommuneplan 2017 konkret projekt. Det er ganske enkelt en forudsætning for helhedstænkning. Formålet er at sikre, at projektet i størst muligt omfang understøtter byrådets mål og retningslinjer for byudvikling på tværs af alle kommunens afdelinger. Og det sikrer, at bygherren ikke spilder ressourcer på at udvikle si 14 Kommuneplan 2017 KLOG VÆKST værdigrundlag bæredygtighed attraktiv Aarhus skal blive ved med at være attraktiv. Faktisk endnu mere attraktiv end nu. særlige historie bæres videre og anvendes som et aktiv i udviklingen. For at bevare Aarhus som en attraktiv by, skal byen udvikle sig bæredygtigt, hvor byrådet balance områderne, og der er børn til at lave alsidige fritidsaktiviteter mv. Der er tale om en positiv udvikling, hvor den korte afstand kommer både de nye og gamle aarhusianere til gode i større dele af byen og de fritliggende bysamfund. alle aarhusianere. Når vi skaber plads til flere aarhusianere, skal samt omdannelse og fortætning af den eksisterende by, har Aarhus generelt plads til en vækst i befolkning og arbejdspladser, der rækker mange år frem i tiden. Vi har kun brug for at inddrage nye arealer til byudvikling, hvis der er konkrete behov, der ikke kan imødekommes inden for den eksisterende 18 Kommuneplan 2017 DEN STORE FORTÆLLING OM UDVIKLINGEN AF AARHUS resumé af Kommuneplan 2017 Aarhus gennemgår i disse år en markant udvikling, som især kommer til udtryk i form af byggeboom, vækst i antallet af indbyggere og vækst i beskæftigelsen. Vi høster international anerkendelse for vores museer, prestigebyggeri De prioriterede vækstakser omfatter Videnaksen, De bynære havnearealer, Åby, Skanderborgvej og letbanens 2. etape. Byrådet har prioriteret områderne ud fra en vurdering af deres potentiale for at skabe bæredygtig økonomisk vækst, herunder hensyn til en god kollektiv trafik betjening og god fysisk in at Aarhus skal udvikles som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Bykvalitet handler primært om kvaliteten i Aarhus fysiske udtryk kvaliteten i torve, pladser og bygninger. I det hele taget er det visuelle miljø en stor ressource og et særligt varemærke ved Aarhus. Liveability er primært ret Vi stiller krav om, at nye projekter bidrager positivt til den eksisterende by. Men det kan være vanskeligt at lappe på fortidens udeladelser. For eksempel kan vi synes, at der mangler gadetræer i Aarhus. Men fordi infrastrukturen ikke er planlagt til træer både hvad angår disponeringen af pladsen Og så skal vi sikre, at der i fremtidige byudviklingsprojekter både for infrastruktur og byggeri er et bredere syn på, hvad projekterne kan bidrage til og i højere grad tænke i helheder. En foranderlig verden stiller stadig større krav til det byggede miljø. Det handler om at gøre sig klart, hvilk AARHUS EN BY OG EN BYREGION I VÆKST Med et opland på 1,2 millioner indbyggere inden for en times kørsel fra Aarhus, et historisk højt investeringsniveau, et universitet i verdensklasse og masser af kulturelle og rekreative tilbud, markerer Aarhus og Østjylland sig som et byområde med et kæmpe poten Fakta om Business Region Aarhus: Business Region Aarhus omfatter 12 kommuner i den østjyske byregion: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommune Der bor ca. 960.000 indbyggere i de 12 kommuner I 2040 forventes indbygg SAMMEN OM FREMTIDENS VÆKST Business Region Aarhus samlet erhvervs- og byudvikling Globaliseringen bliver mere og mere markant, og der er derfor mere end nogensinde før brug for, at byer samarbejder om at være attraktive og konkurrencedygtige både i en national og international kontekst En afgørend FORBUNDETHED MED OMVERDENEN mobilitet motorvej hovedbane lufthavn En afgørende forudsætning for at byer og byregioner kan skabe vækst og udvikling er, at der til stadighed og helt generelt er en høj mobilitet. Det vil sige, at der er en stor bevægelighed, når det gælder transport af personer og god Kommuneplan 2017 29 INTERNATIONALE RELATIONER internationalt tankesæt arbejdspladser En stor del af de østjyske virksomheder har internationale snitflader i form af internationale medarbejdere, afdelinger rundt om i verden, internationale kunder, leverandører eller samarbejdspartnere. Faktisk er 25% af de privatansatt Kommuneplan 2017 31 BYKVALITET OG LIVEABILITY FOR ALLE Aarhus er en mangfoldig by, der rummer plads og muligheder for, at mange forskellige slags mennesker kan leve det liv, de drømmer om. Mangfoldigheden er en styrke socialt, kulturelt og erhvervsudviklingsmæssigt og netop én af de kvaliteter, der gør byen attraktiv PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR : CITY : BYDELSCENTER : BYCENTER : LOKALT BUTIKSCENTER : AFLASTNINGSCENTER : LOKALSAMFUNDSGRÆNSE 34 Kommuneplan 2017 DEN BLANDEDE BY MED STÆRKE CENTEROMRÅDER centerstruktur mødesteder kultur offentlig service byidentitet samskabelse events midlertidighed Aarhus skal være levende hele dagen, hele ugen og hele året. Byudviklingen skal understøtte byens liv og identitet i alle bydele og fritliggende byer. Vi skal ind De store borgerservice- og kulturinstitutioner hører hjemme i Midtbyen, men overordnet set skal de offentlige servicetilbud placeres over hele Aarhus Kommune. Vi vil fremadrettet lokalisere de nye servicetilbud med henblik på at styrke bylivet i forstæderne og de fritliggende byer i det omfang, det events midlertidighed samskabelse Store events, som musikfestivaller og markeder, midlertidig brug af bygninger og arealer kan forstyrre den daglige orden. Men de aktiviteter er også med til at give byen puls og karakter. Og vi inviterer til, at byens rum løbende tages i brug på nye måder. I den kom BLANDEDE NABOSKABER : OMRÅDER INDEN FOR RINGVEJEN, HVOR DER STILLES KRAV OM FAMILIEEGNEDE BOLIGER : STATISTIKDISTRIKT : LETBANE UDPEGNINGEN AF OMRÅDER, HVOR DER STILLES KRAV OM FAMILIEEGNEDE BOLIGER, ER BASERET PÅ STATISTIKDISTRIKTERNES BOLIGSAMMENSÆTNING 38 Kommuneplan 2017 BLANDEDE NABOSKABER social kontakt nye boligformer almene boliger flyttekæder starter med ældreegnede boliger udsatte boligområder alsidighed urbane familieboliger fornyelse billige boliger Byudviklingen skal bidrage til den sociale balance med boliger til alle husstandssammensætninger, alders- og 40 Kommuneplan 2017 le kontorfaciliteter og gæsteværelser til rådighed for en samlet boligbebyggelse. flyttekæder starter med ældreegnede boliger Byrådet vil hjælpe en byudvikling på vej, der gør det mere attraktivt for seniorer at flytte til mindre, mere overkommelige boliger, så de ikke er bundet i de større boliger, 42 Kommuneplan 2017 ne familieboliger og almene boliger til særlige målgrupper fx unge, personer med handicap og ældre. Det vil bidrage til, at Aarhus kan tilbyde boliger til en rimelig pris i alle dele af byen. For at fremme at aarhusianerne bor blandet mellem hinanden, bliver der integreret boliger til folk med et b GADERUM OG BYLIV fremkommelighed bymiljø cafeliv trafiksikkerhed tilgængelighed I Aarhus vil vi forene ønsket om mobilitet og fremkommelighed med ønsket om mere byliv og et godt bymiljø. I indretningen af gaderummene sikrer vi fortsat et trygt og sikkert trafikmiljø for især svage trafikanter og fy Når vi fastlægger, hvordan gader og øvrige rum skal indrettes og anvendes, skal det derfor ske ud fra en helhedsbetragtning, der tager hensyn til alle disse interesser. For at sikre en høj mobilitet vil der være behov for en skarpere prioritering af, hvordan pladsen fordeles mellem de forskellige tr FRITIDSLIV : EKSISTERENDE KOLONIHAVER : PLANLAGTE KOLONIHAVER : SOMMERHUSOMRÅDER : AREALER TIL FERIEFORMÅL : PLANLAGTE AREALER TIL FERIEFORMÅL : TILLADT SEJLADS PÅ SØER OG ÅER : EKSISTERENDE IDRÆTSANLÆG : PLANLAGT IDRÆTSANLÆG : AREALER TIL STØJENDE FRITIDSANLÆG : EKSISTERENDE GOLFBANE : PLANLAGT GOL FRITIDSLIV friluftsliv idræt kolonihaver sommerhuse badestrande havbad boldbaner sejlads støjende fritid golfbaner lystbådehavne Friluftsliv, idræt og motion skal bidrage til aarhusianernes sundhed og livskvalitet. Fritidstilbuddene skal placeres spredt i Aarhus Kommune for at sikre aarhusianere og over er der bådpladser, badebroer, toiletbygninger og primitive overnatningsmuligheder. Der er eksempelvis i alt ca. 350 jollepladser fordelt på flere strande. Vi vil fastholde niveauet, så jollepladserne fortsat kan bidrage til det særlige kystmiljø. Af samme grund giver vi også de eksisterende klu Kommuneplan 2017 49 BYNÆRE LANDSKABER OG SKOVENE : GRØNT UDFLUGTSTED : SKOV : ØNSKET SKOVREJSNING : SKOVTILPLANTNING UØNSKET : BYNÆRE LANDSKABER 50 Kommuneplan 2017 DE BYNÆRE LANDSKABER OG SKOVENE plads til friluftsaktiviteter udflugtssteder naturoplevelser skovrejsning De bynære landskaber skal forbinde byen til skove, natur og rekreative områder og til friluftstilbud og andre aktiviteter rettet mod den bymæssige nærhed. Skovarealet skal øges til 8.000 ha ind 52 Kommuneplan 2017 tentiale. Skovrejsningsområderne er placeret geografisk spredt i kommunen og giver gode muligheder for nye skove i tæt tilknytning til de fritliggende byer. Skovrejsning kan også gennemføres uden for skovrejsningsområderne undtagen i områder, hvor byrådet vurderer, at skovrejsning er uønsket, fordi EN GRØNNERE BY MED MERE BLÅT : BYPARKER OG GRØNNE OMRÅDER 1) : EKSISTERENDE OG PLANLAGTE KOLONIHAVER 1) : KIRKEGÅRDE 1) : DE BYNÆRE LANDSKABER : BYEN INDENFOR RINGGADEN 1) INDGÅR I DET FÆLLES PARKAREAL 54 Kommuneplan 2017 EN GRØNNERE BY MED MERE BLÅT parker kvalitet biodiversitet bytræer grøn merværdi luftkvalitet blå-grøn struktur vild bynatur regnvand strømningsveje Aarhus skal være en endnu grønnere by. Derfor skal vi lade de bynære landskaber vokse ind i byen, sikre de grønne områder i den tætte by og sikre plad 56 Kommuneplan 2017 nye sammenhænge mellem det blå - søer, bassiner og vandløb m.v. og det grønne parker, stier, rabatter, haver, vejbede mv. inden for Ringvejen. Kortet skal samtidig være med til at sikre, at kommende planlægning ikke mindst inden for Ringvejen tager hensyn til vandets naturlige strømning i byrumm 58 Kommuneplan 2017 der. Også aarhusianerne i byområder uden for Ringvejen kigger på deres lokalområde med friske øjne og forfølger ønsker og behov til områdets udvikling. Det sker bl.a. i form af haverne i Brabrand Fællesgartneri og kogræsserlaugene, som vi efterhånden har mange af rundt i Aarhus Kommune. Ofte er der FORBUNDET PÅ TVÆRS AF BYDELE OG LANDOMRÅDER REKREATIVE CYKELRUTER 60 Kommuneplan 2017 FORBUNDET PÅ TVÆRS AF BYDELE OG LANDOMRÅDER forbundne bydele sikker mobilitet rekreative stier Alle aarhusianere skal have let adgang til et overskueligt netværk af stiforbindelser, der fremmer sikker mobilitet og forbedrer adgangen til grønne områder. Stiforbindelserne skal også bruges til at nedb KULTURMILJØER : FORHISTORISK TID : LANDBRUGSLANDSKABET : KYSTMILJØ : INDUSTRISAMFUNDETS LANDSKAB : MILITÆRE ANLÆG : FRITIDSLANDSKABET : BYMILJØ 62 Kommuneplan 2017 KULTURMILJØER kulturhistoriske værdier Identitetsskabere foranderlige Aarhus historiske helheder kendingsmærker bevaringsværdige bygninger Kulturarven skal indgå som en ressource i Aarhus udvikling. Potentialerne i Aarhus kulturmiljøer skal bringes i spil og bruges aktivt til at skærpe lokalområder sene langs Dyrehavevej fra 1950erne, hvor den danske funktionalisme var fremherskende. Begge er eksempler på værdifulde sammenhænge, selv om de ikke er udpeget i kommuneplanens eksempelsamling over kulturmiljøer. Og begge bidrager positivt til historien om Aarhus udvikling. Det er værd at værne om d Kommuneplan 2017 65 DET VISUELLE MILJØ. BYARKITEKTUR OG HØJE HUSE : MARKANTE KRYDS : VÆKSTAKSER : BYOMRÅDER OG PERSPEKTIVAREALER, HVOR HØJE HUSE IKKE SOM UDGANGSPUNKT AFVISES 66 Kommuneplan 2017 DET VISUELLE MILJØ BYARKITEKTUR OG HØJE HUSE arkitekturpolitik høje huse Aarhus skal være kendetegnet ved høj arkitektonisk kvalitet. Byrum og bygninger skal glæde og begejstre og danne spændende rammer om et godt byliv. Arkitekturen skal bidrage til, at de forskellige byområders identitet og posi RETNINGSLINJER 34 Høje huse skal vurderes i henhold til Højhuspolitik for Aarhus Kommune, tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001. De markante kryds og byområder, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises, fremgår af kortet Det visuelle miljø, side 66. 35 Aarhus unikke samspil mellem bebyggelse, byru Kommuneplan 2017 69 70 Kommuneplan 2017 FÆLLES OM PLADSEN opholdsarealer parkering fællesløsninger lommepark I den tætte by skal vi udvikle gode løsninger på bebyggelsers opholdsarealer og parkering med fokus på at udnytte pladsen bedre med større fælles anlæg og på at skabe mere byliv. Opholdsarealer skal have høj kvalitet og bidrage ti Gode opholdsarealer Et godt opholdsareal er regulært og indeholder typisk en varieret sammensætning af bl.a.: Forskellige arter af planter og træer Områder med sol og områder med skygge Grønne arealer med plads til, at børn kan tumle sig og en rolig krog med en bænk Frodige beplantede overflader Kommuneplan 2017 73 74 Kommuneplan 2017 Veje, parkeringsarealer, regnvandsbassiner og øvrige restarealer indgår ikke i opholdsarealet. Arealer, der anvendes til regnvand/klimatilpasning, kan medregnes som opholdsareal, hvis de kun periodevist er oversvømmet, og hvis de i øvrigt er opholdsegnede. 42 43 Der skal udlægges areal til parker 76 Kommuneplan 2017 GEARET TIL STORBY Byrådet har med tidligere kommuneplaner sat retning for mere kompakte byområder i Aarhus og dermed for en mere bæredygtig byudvikling. Nu, hvor Aarhus vokser kraftigt, er omstillingen til storby endnu mere nødvendig. Mere kompakte byområder med fokus på fortætning og byomdannelse i 78 Kommuneplan 2017 BYUDVIKLINGEN Byudviklingen i Aarhus er baseret på en tostrenget strategi i form af løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by på den ene side og tæt byvækst i nye byer på den anden side. På den måde kan vi udnytte arealressourcerne mest effektivt til at sikre de fysiske rammer for den BYVÆKST I PRIORITEREDE AKSER OG OMRÅDER : VÆKSTAKSER OG FORTÆTNINGSPUNKTER : BYVÆKST I NYE BYER : MIDTBYEN : BYEN INDEN FOR RINGVEJEN : DE GAMLE FORSTÆDER OG FRITLIGGENDE BYSAMFUND : EKSISTERENDE OG PLANLAGT LETBANE 80 Kommuneplan 2017 BYVÆKST I PRIORITEREDE AKSER OG OMRÅDER byfortætning nærhed synergieffekter Planlægningen skal i kraft af tydelige prioriteringer bidrage til at skabe en robust bystruktur, som er præget af nærhed, som er tæt og grøn, og som giver gode vilkår for erhvervslivet og dermed skaber arbejdspladser. Fortæ de i anvendelsesmulighederne og tilgodeser skiftende og uforudsete behov. I vækstakserne ser byrådet særlige potentialer for synergieffekter ved at samle funktioner, mennesker, arbejdspladser. Samtidig ser vi mulighed for meget tættere bebyggelse i fremtiden. Derfor prioriterer byrådet 82 i særlig skal have særligt fokus for området, så det bliver tydeligt, hvordan projekterne kan spille ind i denne sammenhæng. Det kan være ved at øge fremkommeligheden, bidrage til den grønne struktur, give et mere alsidigt udbud af boligtyper, bedre mødesteder, styrke centerområdet e.l. i byområdet. I forlæn ger er mulighederne for huludfyldning, udnyttelse af tagetager og baggårdsbyggeri ved at være opbrugt. Midtbyen vil dog stadig være i forandring, når utidssvarende, ikke-bevaringsværdigt byggeri udskiftes med nyt, der tilgodeser aarhusianernes behov nu og i fremtiden. højere tæthed i øvrige centerom over årene. Hvis de første støjplagede rækker af parcelhuse udskiftes med ny etagebebyggelse langs vejen, kan denne dels skærme den bagvedliggende bebyggelse mod støj dels styrke den visuelle oplevelse af byrummet ud mod vejen. I de fritliggende bysamfund kan fortætning omkring stationer og centerom BYOMDANNELSE : BYOMDANNELSESOMRÅDER 1 : Aarhus Ø 2 : Midtkraftarealet 3 : Sydhavnen 4 : Rutebilstationen 5 : Godsbanearealerne 6 : Daugbjergvej 7 : Amtssygehuset 8 : H.C. Tvenges Vej 9 : Fragtmandscentralen 10 : Åby Øst/ Trindsøvej 11 : Åby/ Vester Søgårdsvej 12 : Åby/ Mjølnersvej 13 : Kommuneho BYOMDANNELSE udtjente områder blandet by Der skal fortrinsvis skaffes plads til nye boliger, arbejdspladser og undervisningsinstitutioner ved at omdanne ældre erhvervsområder samt overflødiggjorte bygninger og anlæg. Planlægningen skal sikre, at arealressourcerne udnyttes bedst muligt og samtidig b 88 Kommuneplan 2017 kan placeres detailhandel i området. Bortset fra Aarhus Ø og Det Nye Brokvarter i Åby er der ingen af byomdannelsesområderne, der har en størrelse eller lokalisering, der danner grundlag for nye bydelscentre. Byomdannelsesområderne i Kommuneplan 2017 rummer et skønnet potentiale på ca. 20.000 bolige NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK : UBEBYGGEDE, KOMMUNEPLANLAGTE BOLIGOMRÅDER : UBEBYGGEDE, LOKALPLANLAGTE BOLIGOMRÅDER : UBEBYGGEDE, KOMMUNEPLANLAGTE ERHVERVSOMRÅDER : UBEBYGGEDE, LOKALPLANLAGTE ERHVERVSOMRÅDER : UBEBYGGEDE OMRÅDER TIL OFFENTLIGE FORMÅL : PERSPEKTIVAREALER 90 Kommu NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK Lisbjerg og Nye perspektivarealer Udviklingen af den nye by ved Lisbjerg og Nye skal op i gear frem mod 2030. De nye byer skal være mangfoldige, bæredygtige og tætte. De har høj prioritet. De nye byer ved Harlev og Malling og øvrige større perspektiv Det samlede potentiale Det samlede potentiale i de nye byer og større perspektivarealer forventes at være: Nye byer: Større perspektivarealer: Lisbjerg samlet (Etape 1, 2 og 3)* : ca. 25.000 indbyggere og ca. 10.000 arbejdspladser Skødstrup: Nye**: Mundelstrup: ca. 15.000 indbyggere og ca. 2.0 Planlægningen skal også sikre et godt samspil mellem de nye byområder og de eksisterende nabobyer. Det kan for eksempel ske på baggrund af konkurrencer eller konkurrencelignende tiltag. Perspektivarealerne kan ikke tages i anvendelse til byudvikling uden statens godkendelse. RETNINGSLINJER 64 De ube BOLIGER : UBEBYGGEDE, KOMMUNEPLANLAGTE BOLIGOMRÅDER1) : UBEBYGGEDE, LOKALPLANLAGTE BOLIGOMRÅDER1) : EKSISTERENDE BOLIGOMRÅDER) 1) INKLUSIVE AREALER TIL BLANDET BOLIG OG ERHVERV (BL OMRÅDER) 94 Kommuneplan 2017 BOLIGER bebyggede og ubebyggede boligarealer afrunding af den eksisterende by Der skal være plads til alle, også de nye aarhusianere som kommer til. Mange boliger findes i centerområder og blandede byområder, og nye opstår i forbindelse med omdannelse, fortætning og nye byer. Derudover er der de re 96 Kommuneplan 2017 RETNINGSLINJER 67 Områder udlagt til boligformål bebyggede såvel som ubebyggede fremgår af kortet Boliger side 94. Kommuneplan 2017 68 I forbindelse med planlægning til boligformål bør det overvejes, i hvilket omfang der skal reserveres arealer til privat og offentlig service. 69 Ved byafrund ERHVERV : UBEBYGGEDE ERHVERVSAREALER : ERHVERVSAREALER : TRANSPORTCENTRE : AREALER FORBEHOLDT HAVNEVIRKSOMHED 98 Kommuneplan 2017 ERHVERV virksomhedstyper lokaliseringskriterier miljøbelastning Aarhus Havn Aarhus skal videreudvikles som en bredt orienteret erhvervsby med fokus på de videns- og teknologibaserede virksomheder. Det er målsætningen, at der tilvejebringes 2.000 nye arbejdspladser årligt, og at erhvervsudviklingen så nogle ældre erhvervsområder, hvor stationsnærheden bør være generator for en omdannelse til en mere intensiv, blandet udnyttelse. genanvendelse af eksisterende erhvervsområder og bygninger Der er omkring 2.000 ha udbyggede erhvervsområder i Aarhus Kommune. Selv om områderne er udbyggede, er de fo transportcenteret i Årslev, er der f.eks. velbeliggende arealer i Hasselager, Kolt, Edwin Rahrs Vej og i erhvervsområderne i nærheden af Djurslandmotorvejen. Men andre virksomhedstyper har også behov for nem adgang til det overordnede vejnet, eller de har væsentlige krav om synlighed. Det handler ti ERHVERV OG MILJØHENSYN : ERHVERVSOMRÅDER MED MULIGHED FOR VIRKSOMHEDS KLASSE 7 : RISIKOVIRKSOMHEDER : ERHVERVSOMRÅDER BELIGGENDE I OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER ELLER INDVINDINGSOPLANDE : ERHVERVSAREALER UDEN FOR OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER : OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDS ERHVERV OG MILJØHENSYN godt naboskab grundvandshensyn risikovirksomheder virksomheder med særlige beliggenhedskrav Planlægningen skal sikre, at miljøbelastende virksomheder og miljøfølsomme aktiviteter placeres, så virksomheder ikke påvirkes af nye naboskaber, der reducerer virksomhedernes produkti Virksomheder omfattet af Risikobekendtgørelsen skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge større uheld og begrænse virkningerne for mennesker og miljø af sådanne uheld. Med større uheld menes uheld, der kan medføre væsentlig fare for personer på virksomheden, uden for vir Kommuneplan 2017 105 JORDBRUGET : FÆLLES BIOGASANLÆG : OMRÅDE FOR STORE HUSDYRBRUG : SÆRLIG VÆRDIFULDT LANDBRUGSOMRÅDE : EKSISTERENDE OG PLANLAGTE ØKOLOGISKE FORBINDELSER 106 Kommuneplan 2017 JORDBRUGET særligt værdifulde landbrugsområder områder til store husdyrbrug biogasanlæg Jordbruget i Aarhus Kommune skal være rationelt og miljømæssigt bæredygtigt. Jordbrugsområder, som ikke er omfattet af anden planlægning, skal så vidt muligt forblive jordbrugsområder. Udpegningen af særligt vær 108 Kommuneplan 2017 hensigtsmæssig i forhold til byudvikling og beskyttelsesinteresser i det åbne land samt det overordnede vejnet. Etablering og udvidelse af husdyrbrug i området kræver fortsat en konkret vurdering i forhold til særlovgivningen herunder en vurdering af konsekvenser for naboer, natur, miljø og landska DETAILHANDEL : CITY : BYDELSCENTER : BYCENTER : LOKALT BUTIKSCENTER : AFLASTNINGSCENTER : OMRÅDER MED MULIGHED FOR PLACERING AF ÉN ENKELTSTÅENDE BUTIK : ERHVERVSOMRÅDER MED MULIGHED FOR BUTIKKER, DER FORHANDLER PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER 110 Kommuneplan 2017 DETAILHANDEL centerstruktur butiksforsyning aflastningscentre særligt pladskrævende varegrupper Aarhus City skal fortsat udvikles og styrkes som kommunens overordnede center og Vestdanmarks hovedcenter. Det daglige indkøbsbehov i lokalsamfundene skal dækkes af kommunens by- og bydelscentre supplere mulighed for butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, er vist på kortet Detailhandel, side 110. 87 For at fastholde og styrke City som det eneste overordnede center vil der ikke blive muliggjort nye store centerdannelser baseret på et regionalt opland. 88 I byer eller bydele, hvor der Kommuneplan 2017 113 MOBILITET OG TRAFIKALE STRUKTURER: BANENET : EKSISTERENDE LETBANE : PLANLAGT LETBANE : PLANLAGT NÆRBANE 114 Kommuneplan 2017 MOBILITET OG TRAFIKALE STRUKTURER letbane det overordnede vejnet stiruter supercykelstier Aarhus cykelby I takt med byudviklingen skal vi sikre en høj grad af mobilitet og tilgængelighed. Aarhus skal være trafikalt velfungerende for både person- og godstransport og samtidig fremme et attraktivt bym MOBILITET OG TRAFIKALE STRUKTURER: STINET : EKSISTERENDE OVERORDNET CYKELRUTE : PLANLAGT CYKELRUTE 116 Kommuneplan 2017 For at sikre høj mobilitet arbejder byrådet med en flerstrenget strategi, som omfatter fire overordnede indsatsområder eller grupper af virkemidler: Påvirkning af efterspørgsel efter transport, især ved at minimere transportbehov gennem en bevidst byplanlægning (kompakte byer, fortætning, m.m.) På 118 Kommuneplan 2017 byomdannelse i blandt andet Malling, Harlev, Vejlby området og Lystrup, vil der skulle ske en nærmere afklaring af eventuel letbanebetjening og udbygning af letbanenettet her. På længere sigt overvejes i øvrigt en etape fra Lisbjerg mod nord (Randers). Overordnede cykelruter herunder supercykelsti MOBILITET OG TRAFIKALE STRUKTURER: VEJNET : ØNSKET MOTORVEJSTILSLUTNING : OVERORDNET TRAFIKVEJ : TRANSPORTKORRIDOR RUTE 26 : STOR TRAFIKVEJ : PLANLAGT STOR TRAFIKVEJ 120 Kommuneplan 2017 Motorvejstilslutninger som skal forbedre opkoblingen på det overordnede vejnet. Der arbejdes med muligheder for tilslutning af Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen og tilslutning til Djurslandmotorvejen ved Elstedvej til betjening af Nye. Som grundlag for den videre udvikling af trafikstrukturern STØJUDBREDELSE OMKRING EKSISTERENDE OG PLANLAGTE STATSVEJE : STØJNIVEAU: 58-63 DB* : STØJNIVEAU: 63-68 DB* : STØJNIVEAU: 68-73 DB* : STØJNIVEAU: 73-78 DB* : STØJNIVEAU: 78DB* : TRANSPORTKORRIDOR RUTE 26 *STØJEN ER MÅLT 1,5 M OVER TERRÆN PLANLAGT TRANSPORTKORRIDOR MED STØJUDBREDELSE 122 Kommunepla STØJHENSYN I PLANLÆGNINGEN trafikstøj støjdæmpende foranstaltninger Støjgener skal minimeres, så alle aarhusianere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn Især trafikken udgør TEKNISKE ANLÆG OG PLANLÆGNING FOR FORSYNING : UMIDDELBART EGNET VINDMØLLEOMRÅDE MED KONSEKVENSOMRÅDE : GENBRUGSSTATIONER : RENSEANLÆG : AREAL TIL DEPONERINGSANLÆG : HØJSPÆNDINGSLEDNING 400 KV : HØJSPÆNDINGSLEDNING 150 KV : KABELLAGT HØJSPÆNDINGSLEDNING : NATURGASLEDNING : PLANLAGT NATURGASLEDNING : TEKNISKE ANLÆG OG PLANLÆGNING FOR FORSYNING varme højspænding master og antenneanlæg vindmøller solenergianlæg affaldsbehandling renseanlæg anlæg der kan påvirke miljøet væsentligt (VVM) Tekniske anlæg skal indrettes, så de bidrager til en god, robust og stabil forsyning af varme og elektricitet, 126 Kommuneplan 2017 den for Aarhus Kommunes grænser, kan Aarhus bidrage lokalt med en lille del af omstillingen i elsektoren. Derfor ønsker byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi under hensyn til naboer, natur og landskab. I Kommuneplan 2009 blev udpeget seks områder, der umiddelbart blev f Ny ovnlinje på Affaldscenter Aarhus, der blev udarbejdet forud for starten på udvidelsen af forbrændingsanlægget. Randers a ng La ej rv ge vej I Øls ted v renseanlæg Rensningen af spildevand er blevet centraliseret gennem de sidste 10 år for at opnå en bedre driftsøkonomi for Aarhus Vand A/S. Viby Renseanlæg kan finde sted omkring 2027. Når de nedlægges beholder vi de nuværende underjordiske opsamlingsbassiner til opsamling af spildevand under regn, samt pumpestationer for at kunne videreføre spildevandet til det nye Marselisborg Renseanlæg. Resten af renseanlægsgrundene forventes at ind 130 Kommuneplan 2017 Højspændingsledninger: 107 Arealreservationer til planlagte elforsyningsanlæg fremgår af kortet Tekniske anlæg og planlægning for forsyning, side 124, hvor de eksisterende anlæg også fremgår. 108 Nye forbindelser bør udføres som jordkabler, og kabellægning af eksisterende forbindelser skal fremmes. Vandområdeplaner Helhedsbetragtningen på vandets kredsløb indgår i statens vandområdeplaner, som skal sikre et bedre vandmiljø i Danmark. De sætter mål for tilstanden i kystvande, vandløb, søer og grundvand og fastsætter de indsatser, der skal til for at opfylde målene. Vandområdeplanerne danner der VANDET Vand er i konstant bevægelse i et stort kredsløb. Når regnen falder, siver en del ned i jorden og bliver til det grundvand, som i dag er Aarhus vigtigste drikkevandsressource. Det øvrige regnvand løber på overfladen eller i dræn og ender sammen med noget af grundvandet i vandløb og søer, inde GRUNDVAND : SÅRBARE OMRÅDER : 300 METER ZONER OM ALMENE BORINGER : OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDS INTER ESSER OG INDVINDINGSOPLANDE 134 Kommuneplan 2017 GRUNDVAND områder med særlige drikkevandsinteresser sårbare områder selvforsynende Byrådet vil sikre rent og nok vand til alle gennem en bæredygtig anvendelse af vandets kredsløb, så kommunen fortsat kan være selvforsynende med rent drikkevand. Aktiviteter i byerne og på landet skal derfor tage hen Statens interesser er udmøntet i en bekendtgørelse, hvor det fremgår, at forurenende aktiviteter som udgangspunkt placeres uden for OSD. Der er mulighed for at placere virksomheder eller øvrige anlæg med oplag af muligt forurenende stoffer inden for OSD, hvis det er dokumenteret i en grundvandsredeg Kommuneplan 2017 137 138 Kommuneplan 2017 REGNVAND regnvandshåndtering hverdagsregn kraftig regn lokal nedsivning Regnvand skal så vidt muligt håndteres lokalt på overfladen, hvor regnvandet og anlæggene til at håndtere vandet skal gøres til attraktive dele af byområderne Effekterne af de forventede klimaforandringer med mere og voldsomme KLIMATILPASNING : OVERSVØMMELSE FRA SKYBRUD 1) : OVERSVØMMELSE FRA VANDLØB OG SØER 1) : OVERSVØMMELSE VED STORMFLOD 1) 1) VED HÆNDELSE I EN STØRRELSESORDEN, DER KAN FORVENTES AT FOREKOMME ÉN GANG I LØBET AF DE NÆSTE 100 ÅR 140 Kommuneplan 2017 KLIMATILPASNING oversvømmelsestruede arealer hotspots skybrud havvandsstigninger multifunktionalitet Vi skal være på forkant med klimaændringerne. Den fysiske planlægning skal skabe tid og plads til vandet for at minimere tab af fælles samfundsværdier og beskytte vitale dele af kommunen. Klimatilpa struktur. Det bør overvejes, om der er mulighed for at skabe multifunktionelle løsninger. 132 Ved terrænregulering, herunder jorddeponering, inden for oversvømmelsestruede områder skal det godtgøres, at terrænændringerne ikke forværrer oversvømmelsesrisikoen i området eller medfører oversvømmelser Kommuneplan 2017 143 LAVBUNDSAREALER : LAVBUNDSAREALER MED VÅDOMRÅDER : LAVBUNDSAREALER, HVOR DER KAN ETABLERES VÅDOMRÅDER 144 Kommuneplan 2017 LAVBUNDSAREALER vådområder engsøer Lavbundsarealer skal bidrage til at opfylde vandområdeplanernes miljømål, forebygge oversvømmelser og udvikle værdifulde naturområder. Omfanget af lavbundsarealer med vådområder skal øges og områdernes potentielle rekreative værdi skal anvendes som et aktiv Klima 146 Kommuneplan 2017 LANDSKABET I landskaberne omkring byområderne skal der varetages mange forskellige interesser. Helt overordnet sker der en afvejning af de to hovedhensyn beskyttelse og benyttelse, hvor målet er at opnå mere af begge dele. For aarhusianerne, landbruget, skovbruget, turisterne og infrastrukturen i fo BEVARINGSVÆRDIGE LANDSKABER : OMRÅDER AF SÆRLIG GEOLOGISK INTERESSE : OMRÅDER MED SÆRLIG GOD LANDSKABSKARAKTER (BEVARINGSVÆRDIGE LANDSKABER) : OMRÅDER MED GOD LANDSKABSKARAKTER : RÅSTOFGRAVEOMRÅDE 148 Kommuneplan 2017 BEVARINGSVÆRDIGE LANDSKABER landskabskarakter geologiske interesseområder råstofplanlægning Højt naturindhold (Egådalen, Aarhus Ådal, Lyngbygaards Ådal, samt skovene Lillering Skov, Hørret Skov og Lisbjerg Skov) Visuelle oplevelser (Bakketoppe med gode udsigtsmuligheder, særlige geologiske dannels Blotningerne giver en let adgang til oplysninger om de geologiske lag og processer. Mange af de geologiske interesseområder har stor rekreativ værdi på grund af de særprægede landskabsformer og visuelle kvaliteter. 144 Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelses Kommuneplan 2017 151 152 Kommuneplan 2017 AREALER TIL OVERSKUDSJORD nyttiggørelse jordbalance jordtippe Byrådet vil arbejde for en miljømæssigt bæredygtig håndtering af den overskudsjord, der opstår i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter i kommunen ved at genanvende og nyttiggøre overskudsjorden til f.eks. klimatilpasning, støjdæmpn BYGGERI I LANDSBYERNE OG LANDOMRÅDERNE : AFGRÆNSEDE LANDSBYER : KIRKE MED INDSIGT : KIRKEINDSIGTSOMRÅDE 154 Kommuneplan 2017 BYGGERI I LANDSBYERNE OG LANDOMRÅDERNE landsbyer kirkeindsigtsområder byggeri i det åbne land Landsbyerne skal fortsat fastholde deres særlige kvaliteter, og kirker og andre markante bygningsværker skal fortsat være tydelige kendingsmærker i landskabet. Når der bygges nyt i det åbne land, skal det byggeri, bortset fra byggeri til landbrug og skovbrug. Byrådet ønsker derudover, at de særlige karakteristika for landskabet respekteres i forbindelse med opførelse af erstatningsbyggeri og i forbindelse med ombygninger af landbrugsbygninger, der konverteres til boligformål. Det er karakteristisk fo Kommuneplan 2017 157 KYSTEN : KYSTNÆRHEDSZONEN : BADESTRANDE : HAVBADEANLÆG : LYSTBÅDEHAVNE INKLUSIVE UDVIDELSER 158 Kommuneplan 2017 KYSTEN kystnærhedszonen kystbeskyttelse kystvandene Kysten er med til at gøre Aarhus attraktiv, og planlægningen skal derfor beskytte de landskabelige værdier, naturkvaliteterne og de rekreative interesser, der knytter sig til kystområdet Aarhus Kommunes kyststrækning på ca. 40 km strækker sig lan 160 Kommuneplan 2017 Desuden tjener kystvandene til erhvervssejlads i tilknytning til havne og kystnære erhvervsområder. Store dele af kystvandene er desuden omfattet af statslige interesser, herunder fx målsætninger for vandkvalitet. Hensynet til den rekreative anvendelse af kyststrækningerne og kystvandene samt hensyn 162 Kommuneplan 2017 NATUREN Når vi vil skabe et Aarhus, der er mangfoldigt, så gælder det også vores naturområder. Her skal fortsat være alt fra vandløb, enge og moser til strandenge, overdrev og skove i Aarhus, og det skal være områder af en høj kvalitet. For at bevare og forbedre Aarhus mangfoldige natur ofte betegn OMRÅDER MED SÆRLIGE NATURBESKYTTELSESINTERESSER : NATURA 2000 : OMRÅDE MED SÆRLIGE NATURBESKYTTELSES INTERESSER : POTENTIELLE NATUROMRÅDER 164 Kommuneplan 2017 OMRÅDER MED SÆRLIGE NATURBESKYTTELSESINTERESSER beskyttede naturområder natura2000 naturfredede arealer potentielle naturområder Naturkvaliteten i naturområderne skal sikres og styrkes med opmærksomhed på naturområderne i overgangen mellem by og land. Byrådet har som mål at øge naturarealet til 400 driften. Det kan fx være braklagte arealer, lavtliggende våde arealer, stejle skrænter eller arealer, hvor jorden har en dårlig kvalitet. Natura2000 Natura 2000-områder er internationale naturbeskyttelsesområder. Hensigten med Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette den gunstige bevarings leres respektafstand til naturområder for at undgå, at tilstanden i områderne ændrer sig. 164 165 166 tiviteter, som kan indebære forringelser af Natura 2000-områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvense SAMMENHÆNG MELLEM NATUROMRÅDER : GRØNT DANMARKSKORT : ØKOLOGISKE FORBINDELSER : POTENTIELLE ØKOLOGISKE FORBINDELSER : UHENSIGTSMÆSSIGE SPÆRRINGER 168 Kommuneplan 2017 SAMMENHÆNG MELLEM NATUROMRÅDER økologiske forbindelser potentielle økologiske forbindelser Grønt Danmarkskort spærringer faunapassager Aarhus vilde dyr og planter skal have plads til at leve og yngle, vandre og sprede sig. Derfor skal vi sikre arealer med uforstyrrede, stabile økosystemer, hvor nat be gode sammenhænge mellem eksisterende værdifulde naturområder. Det vil ske gennem forskellige typer projekter naturpleje, naturgenopretning, vådområdeprojekter og skovrejsning. I overensstemmelse med Naturkvalitetsplan 2013-2030 vil der selvfølgelig også fortsat være fokus på de værdifulde naturo Kommuneplan 2017 171