1 Og det blev forår Aarhusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet i efterkrigstiden 1 Og det blev forår Aarhusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet i efterkrigstiden 2 3 Og det blev forår Aarhusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet i efterkrigstiden Kolofon 4 Tak til alle beboere for at dele jeres historier OM MAGASINET Samarbejdet mellem Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv er udsprunget af et ønske om at sætte livshistorierne endnu mere på dagsordenen og bevare dem for eftertiden. Magasinet er udgiv Forord 5 Og det blev forår Aarhusianske plejehjemsbeboere fortæller om livet i efterkrigstiden I maj 1945 blev det forår og Danmark frit, men hvad betød befrielsen og årene efter krigen for de, der var unge og parate til at springe ud i den verden, der åbnede sig efter besættelsen. I bogen her mø Indhold 8 6 Helga Aagaard Pallesen 1927 Moder Teresa var et lille, spinkelt menneske og så gav hun én hånden. Det håndtryk glemmer man ikke 22 Svend Wilhelm Andersen 1950 På flere måder blev jeg en mønsterbryder i min familie 28 Esther Kathrine Andersen 1935 Enhver der var heldig at ople Indhold 7 46 Anette Rasmussen 1940 Jeg gik i anden klasse, da min lærer kaldte mig åndssvag 52 Finn Smerup 1941 Vi sad i frisørsalonen. Så sagde de i radioen, at Kennedy var blevet skudt 58 Knud P. Olesen 1935 Så fik jeg storhedsvanvid og købte en sort Opel Admiral 66 Margit Betak Ped Helga Aagaard Pallesen - 1927 8 Foto: Liv Høybye Moder Teresa var et lille, spinkelt menneske og så gav hun én hånden. Det håndtryk glemmer man ikke Fortalt til Liv Høybye Helga Aagaard Pallesens historie starter i Kina, hvor hun vokser op som barn af missionærforældre. Under disse fremmede himm 9 Mine forældre kom som missionærer til Kina med den kristne tro. Ellers var kineserne både buddhister og daoister. Forfædredyrkelse lå også dybt i dem. Og så blev de kristne. De måtte virkelig bryde med hedenskabet. Det var stort. Mine forældre mødte hinanden på rejsen til Kina i 1911-1912. De skul 10 Kinesisk illustration, fra Helga Aagaard Pallesens hjem. Vi boede meget fornemt i et fint, stort hus. Vi var på sin vis overklasse sammenlignet med de fattige kinesere. Det var Det Danske Missionsselskab, som betalte det hele. Det var dem, der lønnede mine forældre. Vi var rigere end kineserne. 11 12 Vi måtte altså blive i Kina. Her døde min mor i 1944. Der fik jeg noget at lave, fordi jeg blev alene med min far. Min mor døde af plettyfus. Der var en epidemi, som rasede i 1944, og min mor plejede de syge kinesere. Plettyfus smitter med utøj og de kinesiske hjem vrimlede med det. Hun tog allig 13 Foto: Liv Høybye 14 Gik rundt og sagde folk sandheder I Danmark boede vi i Hellerup, hvor Det Danske Missionsselskab havde en central med tilhørende missionærboliger. Jeg kom til at gå på Gentofte Statsskole i 3. g. Jeg kom fra Kina og havde haft en ungdom under krigen. Jeg kendte slet ikke til, hvordan man opførte 15 Min storesøster var den ansvarlige. Når hun var på besøg hos mig, sad hun på nåle: Hvad sker der nu? Hov, der var en, der faldt? Åh nej... Jeg sad helt roligt, og tænkte bare, at det ordner sig jo nok. Hun var tydeligvis den ældste, som var vant til at passe på, hvor jeg var den yngste. Så tog hu 16 Landsbytossen og åndssvageforsorgen Da børnene var blevet lidt større, ville jeg ud og arbejde. Så kom der en kone og passede børn om formiddagen, så jeg kunne tage arbejde. Jeg tog familievejleder-uddannelsen og arbejdede i åndssvageforsorgen under Centralinstitutionen i Vodskov. Åndssvage lød 17 Centralinstitutionen i Vodskov. 1955. Foto: Hammerschmidt, Aarhus. Vodskov-posthistorie.dk Fakta Åndssvageforsorgen Institutionen i Vodskov blev stiftet tilbage i 1916. Frem til slutningen af 50erne var åndssvageanstalterne lukket land for de fleste, hvor de åndssvage boede under hårde forhold 18 Fakta Dansk Mission i Kina et lille stykke Danmarkshistorie I 1891 besluttede Det danske Missionsselskab at starte mission i Kina. Efter nogle års turbulens blev missionen etableret i Manchuriet i det nordøstlige hjørne af Kina, hvor hovedbyen hed Antung (Dandong red.). Fra slutningen af 1800-t 19 Som kristen havde jeg lært, at man skulle sige sandheden. Jo tak, så i starten gik jeg rundt og fortalte folk sandheder, men det var jo ikke altid det var passende. Magrethe Leth, senere Aagaard Poulsen, Helga Aagaard Pallesens mor. Hun er fotograferet foran sundhedsklinikken, hvor hun virkede 20 Det var et hårdt fysisk arbejde at grave ud til vejen, som førte mellem Beograd og Zagreb idet daværende Jugoslavien. Men vi var unge og stærke, så det gik jo nok, fortæller Helga Aagaard Pallesen. Foto: Privat. Fra Tito til Moder Teresa og tilbage igen Jeg var nok lidt anderledes end det gener 21 Da jeg kom hjem fra Indien, begyndte jeg at læse til musikterapeut i Aalborg, og så arbejdede jeg med udviklingshæmmede og musik. Jeg kastede mig over harmonikaen, fordi jeg oprindeligt spillede klaver og var organist. Jeg har altid arbejdet med mennesker, fordi jeg har fornøjelse af det. Man ska Svend Wilhelm Andersen - 1950 22 Foto: Liv Høybye På flere måder blev jeg en mønsterbryder i min familie Fortalt til Liv Høybye Svend Andersen fortæller om ungdommen i 1960erne, om at forfølge sine drømme, være mønsterbryder og være optaget af tidens nye strømninger. Jeg kan huske, at jeg havde 23 Gymnasiet afspejlede mit øvrige liv og en nytænkning. Mit liv blev delt op i to områder, hvor det ene fyldte mere end det andet. Interessen og den gruppe jeg gik med i gymnasiet, fyldte mere end familien. Jeg gik på matematiskbiologisk linje på Odense Katedralskole. Jeg var optaget af det freudia 24 Svend Andersen som langhåret student. Foto: Privat. kunne meget mere og burde gå på gymnasiet. Det er godt nok, når der er nogen, der ser en på forskellige måder. Det blev min mor vred over. Min far havde en slagterbutik i Odense. Så jeg var den første på universitetet. Og i gymnasiet. Min bror 25 Min far havde en slagterbutik i Odense. Så jeg var den første på universitetet. Fakta Thylejren Thylejren ligger ved Frøstrup i Thy. Teltlejren åbnede i juli 1970, og den første sommer besøgte 30.000 unge mennesker lejren. De kom for de politiske debatter, den gratis rockmusik og Thylejren kæde 26 Fakta Flipper, disker og rocker I 1970erne var ungdommen enten til hønsestrik, gabardinebukser med svaj eller læderjakke. Hønsestrik, afghanerpelse, store frakker med lammeskindskrave, træskostøvler og indiske bomulds- og silketørklæder var forbeholdt flipperne, der lyttede til musik med et poli 27 Idolet Erickson Jeg har været meget interesseret i kommunikation og hypnose. Det var mine hovedpunkter under psykologi-studiet. Interessen kom fra noget litteratur omkring de ting, og en af de store indenfor hypnose er en, der hedder Milton Erickson, som arbejdede med Neuro-Lingvistisk Programme Esther Kathrine Andersen 1935 28 Foto: Liv Høybye Enhver der var heldig at opleve Esther Andersen i hendes mange år i FDB glemmer ikke hendes optræden Fortalt til Niels Schmidt Esther Kathrine Andersen fortæller om sin opvækst på landet i Vejlby-Risskov, sine uddannelser fra husholdningsskoler, 29 Heldigt for os røg vognen med ammunition ikke i luften ellers ville det nok have været ude med os. Men der blev skudt, og kuglerne ramte vores stuehus. Efter tyskerne havde taget politiet, havde vi i krigens sidste tid en politibetjent, som var undsluppet, boende i hemmelighed. Så derfor var det 30 Køkken i Århusegnens Husholdningsskole. Ib Hansen, Den Gamle By Fakta Husmoder, husmoderskoler og husmoderforeninger Ny viden om bakterier og god ernæring påvirkede holdningen til, hvad god husholdning var i 1900-tallets begyndelse. Det betød også opmærksomhed på husholdning som et fag, der kun 31 Fra vaskebræt til fuldautomatisk vaskemaskine Min stilling hos FDB var forbrugerkonsulent. Vi fik blandt andet indrettet et Brugscenter med plads til 150 personer pr. gang, og i en årrække holdt jeg omkring syv demonstrationer om ugen her. Det drejede sig om alle de tekniske hjælpemidler, der ko 32 Jeg kørte rigtig meget rundt i Midtjylland til forsamlingshuse, hvor jeg holdt foredrag to-tre aftener om ugen. Der kunne være lang vej hjem, og derfor var det upraktisk for mig at være med i fællesspisningen. Jeg blev også nødt til at skifte bil til en større model med alt mit udstyr som lærred 33 Esther Kathrine Andersen i FDB's Brugscenter i Viby, hvor der var plads til 150 mennesker. Her afholdt Esther utallige demonstrationer af køkkenmaskiner og andre tekniske hjælpemidler, som kom frem i 60erne. Foto: Privat. Enhver, der var heldig at opleve Esther Andersen i hendes mange år i FDB, Finn Dreier Christensen 1946 34 Foto: Liv Høybye Der var slagter, bager og mejeri i den ejendom, vi boede i. Og en trikotageforretning lå der også Fortalt til Liv Høybye Finn Dreier Christensen fortæller om at stå i lære som handelsskoleelev ved Danske Købmænds HandelsAktieselskab, om dengang, 35 Jeg havde som ung en drøm om at blive skuespiller. Der var tankerne - det kunne jeg godt tænke mig, men det blev aldrig til noget. Jeg har nok været for genert til at få det ført ud i livet. Jeg har altid interesseret mig meget for teater og film. Og musik og opera. Jeg fik mange gange at vide af 36 Min far kom med og talte med direktøren, og da han hørte, at min far var ved DSB, så sagde han; Uha, det var en fin familie. Så jeg kunne godt komme i lære dér. Det kom jeg samme dag, som jeg spurgte. Danske Købmænds HandelsAktieselskab var et kolonialt engrosfirma med kontor og lager. Det var et 37 Axel Christensens kolonialhandel P.P. Ørumsgade 6. Foto: Ukendt, Den Gamle By Fakta Fra købmænd til supermarked Der var 14.000 små købmænd i Danmark i 1950erne, hvor den kittelklædte købmand stod bag disken. I 1949 åbnede Esbjerg Omegnsbrugs Forening landets første selvbetjeningsbutik for dagli Irma Esther Neermark 1921 38 Foto: Liv Høybye Min mand arbejdede med at få andelstankegangen ind, så de små kaffeavlere kunne få mere udbytte Fortalt til Niels Schmidt, Billedtekster: Niels Neermark, Irma Neermarks søn. Irma Esther Neermark fortæller om rejsen fra det gamle Aarhus til Colombia, 39 Udsigt fra Irmas altan til det snedækkede bjerg El Ruiz. Bjerget er en vulkan, hvor man kan se vulkankrateret til højre for den snedækkede top. Vi havde børnene med, og det tog tre uger at sejle derover fra Italien. Vi tog toget til Genova, hvor vi sejlede med Italien-line. 40 Jeg er Aarhuspige. Født i Carl Blochs Gade. Jeg har boet forskellige steder, blandt andet nede ved havnen, hvor Atlantic er nu, nede ved Åen. Der havde min mor en cigarforretning, hvor hun handlede meget med folk fra havnen. Ovenover forretningen stod M. Gravesen, fordi min far hed Marinus. Det v 41 ...det var slemt for dem, der boede på bjergskråningen, fordi deres huse styrtede sammen. Vi lærte at leve med det. Fakta Andelsbevægelsens internationale hjælp Fra slutningen af 1950erne gjorde den danske andelsbevægelse en indsats for at skabe fremgang i udlandet. Danmark havde i en længere p 42 Hovedparten af familien - lige efter ankomsten til Manizales, der ses i baggrunden. Foto: Privat Colombia I 1964 rejste vi til Colombia. Det var meget spændende. Vi havde børnene med og det tog tre uger at sejle derover fra Italien. Vi tog toget til Genova, hvor vi sejlede med Italien-line. Vi 43 Vi var medlemmer af Club Campestra, hvor vi havde mulighed for at spille tennis og bade, og hvor børnene kunne ride. Der var nogle danskere, men også mange udlændinge fra forskellige lande. Jeg havde ikke gået til undervisning forud, så jeg lærte spansk derovre. Niels, min ældste søn, gik på en l 44 Jordskælv Hjemme igen Vi oplevede, at bygningen stod og svajede. Vi havde fået at vide, at den var jordskælvssikret. Billederne, der hang på væggene, bevægede sig. På et tidspunkt, hvor vi havde besøg af min mands bror, kom der endnu et jordskælv. Han sov sammen med min søn, da jordskælvet kom 45 Afsejling fra kajen i Genua. Søsterskibet til M/S Verdi ligger ved kajen. Fra 1964, Foto: Privat Vi havde udsigt og kunne se over på den anden bred af Vejle Fjord. Jeg havde intet arbejde. Det var lidt kedeligt, men så gik jeg til sprog og litteratur. Anette Rasmussen 1940 46 Anette Rasmussen på kontoret. Anette startede som teknisk tegner-elev på Aarhus Rådhus i 1961. Her arbejdede hun med at anlægge veje, tegne matrikelkort og udstykninger, ja i det hele taget forme Aarhus, i de næste 40 år. Foto: Privat. Jeg gik i anden klasse, da min lære 47 Min morfar have Jernbanehotellet i Fredericia, og han hjalp os med at få nogle af de ting, der var lidt svære at få fat i både under og efter krigen. For rationeringen fortsatte lang tid efter krigen. Der var ikke noget at få. Gennem ham fik vi lidt luksusvarer, som kunne forsøde vores hverdag. K 48 Kvindelig murer-lærling Min far havde et murer- og entreprenørfirma, som hed Klostergaard. I Samsøgade, Fyensgade og Falstersgade var jeg med som murerlærling. Lejlighederne havde kakkelovne i stuerne. Ingen badeværelser. Værterne blev enige om, at de ville have badeværelse i kælderen og af med 49 50 Vi havde kontor på 5. sal. Der var stygt om sommeren, hvor der blev 50 grader varmt, fordi vi havde loftsvinduer. Jeg var glad for at være teknisk tegner. Jeg lavede veje og udstykninger, lokalplaner og matrikelkort. Jeg arbejdede under stadsingeniøren, indtil det kontor blev nedlagt. Så kom jeg 51 Robert Fisker, forfatter født 25. august 1913, død 25. november 1991. Foto: Ukendt, Den Gamle By Fakta Robert Fisker Robert Fisker var en central figur i forståelsen af ordblindhed og udvikling af letlæseligt materiale til børn, som havde vanskeligt ved at læse. Han var uddannet fra Aarhus Semi Finn Smerup 1941 52 Foto: Liv Høybye Vi sad i frisørsalonen. Så sagde de i radioen at Kennedy var blevet skudt Fortalt til Ole Rode Jensen Finn Smerup fortæller om et liv med flere biler og kilometer end de fleste selv i dag. Men tiden var også præget af politiske spændinger med Ungarnskrise, 53 Min mor troede jo, jeg var død. Det var et chok for hende. Ungarnskrisen, det var meget tidligere i 1956. Det var russerne der gik ind i Ungarn. Jeg husker, at der flyttede en ungarsk familie ind i vores opgang på Ingerslevs Boulevard. Det var en familie med far og mor og to sønner, en voksen sø 54 Barndom i Aarhus C Jeg tror, vi var 1.200 børn på Ingerslev Boulevards Skole, hvor jeg gik fra 1948 til 1958. Der sad en sirene oppe i Lukaskirkens tårn, og den lød hver lørdag klokken 12. Dengang gik vi i skole lørdag formiddag, og når sirenen larmede, styrtede vi hjem, for nu var det weekend. 55 Cuba-demonstration ved Banegårdspladsen. Billede bragt i Demokraten 25. oktober 1962. Foto: Børge Venge, Den Gamle By. Fakta Cubakrisen Aldrig havde man været så bange for en atomkrig, der i sin yderste konsekvens kunne udslette verdenen. Den 14. oktober 1962 afslørede et amerikansk U2 spionfly 56 57 Vi sad i frisørsalonen. Så sagde de i radioen, at Kennedy var blevet skudt. Fakta Ungarnskrisen Ungarske demonstranter gik på gaden den 23. oktober 1956 i solidaritet med folket i Polen, der havde afsat den stalinistiske regering. Det førte til voldsomme kampe i Budapests gader, og det spredte Knud P. Olesen - 1935 58 Foto: Liv Høybye Så fik jeg storhedsvanvid og købte en sort Opel Admiral Fortalt til Niels Schmidt Knud Olesen fortæller om opvæksten på Mors. Om hvordan han kom til Aarhus og om livet som indehaver af en servicestation på Vesterbro Torv. Knud fortæller om musikken som f 59 Det var meningen, at jeg skulle have været udlært bager. I starten var jeg bydreng hos Vagns Bageri i Nykøbing. Han var alle tiders, og jeg fik lov til at lave mere end at være bydreng. Jeg skulle koge klejnerne og fik også lov til at lægge glasur på wienerbrødet. Jeg kørte ud med rundstykker hve 60 Væddemål førte til Aarhus Jeg gik i skole med en pige, der hed Ada, som var et år ældre end mig. Hun holdt fødselsdag, og jeg spillede harmonika til festen. Ada skulle flytte til Aarhus og sagde; I drenge I bliver vel hjemme hos mor. Så væddede jeg en flaske brændevin med hende om, at jeg ville 61 Jeg fik job hos Nimbusbudene. Jeg skulle også køre motorcykel med sidevogn. Jeg ville ikke lige sige til dem, at jeg ikke kunne. Jeg måtte kaste mig ud i det. Når jeg skulle svinge, stod jeg af og trak motorcyklen om hjørnet. Jeg var bange for, at den skulle vippe. Men jeg fik det lært og ejeren, 62 Knud P. Olesen på sin sidste arbejdsplads ved Sondrup Bilcenter. Foto: Privat. Soldatertiden Alsidigt arbejde, biler og musik Jeg havde for lidt arbejde i Aarhus og derfor tog jeg tilbage til Mors. Der kørte jeg lastbil. Jeg kørte det skrællede jord væk fra moleret i Sundby. Bagefter skulle j 63 Siden købte jeg benzinstationen på Vesterbro Torv. Jeg gik faktisk ned med benzinstationen på Vesterbro Torv. Hvis jeg skulle have rettet økonomien op alene ved at køre taxa, skulle jeg have kørt mere end 24 timer i døgnet. Med gode venners hjælp lykkedes det mig at komme oven på igen. I begyndel 64 Fakta Opel Admiral - 1937-1939 Opel Admiral kom på gaden i 1937. Det var en bil i luksusklasse men billigere end konkurrenterne fra blandt andre Mercedes-Benz og Maybach. Opel Admiral blev både produceret som lukket vogn, cabriolet og limousine. Max hastigheden var 132 km/t og admiralen sad på 2 65 80 biler Jeg har haft omkring 80 biler. Kortere eller længere tid. Jeg startede med en Wolseley 46, højrestyret. Jeg havde ikke bilerne så lang tid ad gangen. Jeg har også haft en Hillman 46. Det var dengang jeg boede i Læssøegade. Jeg havde jo en del forstand på biler, så jeg købte dem brugt og Margit Betak Pedersen - 1940 66 Foto: Liv Høybye Når vi skulle vaske, kørte vi på motorcyklen. Jeg sad bagpå med hænderne bagved og trak den store Ferm Margit Betak Pedersen fortæller om livet på landet - først i Torrild siden i Solbjerg. En fortælling om at være kokkepige, vaskemaskinens indtog, 67 Køkkenpige på Testrup Den første bolig I sommeren 1957 fik jeg plads som køkkenpige på Testrup Sygeplejehøjskole. Det var så sjovt. Vi var 125 mennesker hver gang, vi skulle spise. Der var en kokkepige og en køkkenchef, og så var vi fem unge piger i køkkenet. Vi boede på højskolen, og der var 68 Margit og Gunnar Pedersen, 1959. Foto: Privat. Fakta Parcelhuset Lige veje, ens nybyggede huse og bar mark karakteriserede mange af de nye parcelhuskvarterer i 1960erne. Parcelhuskvarterne voksede ud af drømmen om at blive husejer og få egen have. Højkonjunkturen i perioden fra 1958 - 1973 gjor 69 Fakta Fox og Max NSU var i midten af 1950erne verdens største motorcykelproducent med eksport til 90 lande. Den tyske virksomhed var startet i 1873 med symaskiner, men udvidede med først cykler, siden motor-cykler og biler. Det var ikke ualmindeligt, at maskinfabrikker begyndte at producere cykl 70 Du kan tro, den var god, den vaskemaskine. Vi brugte Renso vaskepulver. Det var det bedste, man kunne købe. Ferm-illustration, Aarhus Stadsarkiv Vaskemaskinen Hus og bil Der var en lille cykelforretning i Torrild. Og ved du hvad - cykelhandleren havde købt en Ferm vaskemaskine. Stor og tung. 71 Vask på marken bag gartneriet, Skelbæk 6, ca. 1954. Leif Jensen ses ved Ferm-vaskemaskinen. Kvinden er Ellen Larsen. Vaskemaskinen var muligvis lejet. Foto: Ukendt, Svinninge Lokalhistoriske Arkiv. Fakta Ferm-vaskemaskine Den første Ferm-vaskemaskine blev solgt i 1938. Fabrikant Andreas Nielsen 72 Testrup Højskole. 1950. Foto: Ukendt, Mårslet Egnsarkiv Goddag, jeg hedder Margit. Jeg bor omme i det nye kvarter og jeg kan godt lide at lave mad. Kan du starte i morgen? svarede de. 73 Fakta Teknologisk udvikling i hjemmene Fjernsyn, bil og køleskab var de mest eftertragtede forbrugsgoder i 1950erne og 1960erne. Til trods for velstandsstigning var de nye forbrugsvarer dyre. Der blev investeret i de nye elektriske hjælpemidler særligt blandt de unge, der ikke havde oplevet kris Käthe Van 1931 74 Foto: Liv Høybye Vi blev enige om, at jeg skulle være hjemmegående husmor Fortalt til Liv Høybye Käthe Van fortæller om elevtiden i Købmand og Haandværkerbanken, efterkrigstidens boligmangel og aktivt valg om at være hjemmegående husmor, selvom pengene var knappe. Fra mit vin 75 Befrielsen Bankelev med husmoderdrømme Jeg er født i Aarhus i 1931 og var 14 år, da Danmark blev befriet. Jeg mindes den aften, hvor det blev bekendtgjort i radioen. Den jubel, der var nede på gaden... Vinduerne blev lukket op, og mørklægningsgardinerne blev rykket itu og brændt af. Jeg var ni 76 77 Jeg gik til kontorchefen på et tidspunkt og spurgte, om ikke jeg kunne blive flyttet til en anden afdeling i banken. Så sagde han; Det går jo så godt, hvor De er. Dengang sagde man jo De. Og jeg ville så gerne et andet sted hen, hvad end det var indlånsafdelingen eller et andet sted. Men det kunn 78 Boligmangel i Aarhus Min mand og jeg søgte lejlighed ret hurtigt, måske et års tid efter vi blev ringforlovet. På grund af krigen kunne de ikke bygge huse. Du kan tro, det var svært for mange at få lejlighed. Det varede faktisk i mange år efter befrielsen. Det var et kontor på rådhuset, som ford 79 80 Det er utroligt for yngre mennesker at fatte i dag. Min mand var ansat på oliemøllen, som maskinarbejder og engang hvor han var på et kursus i Esbjerg, tænkte jeg; Nu skal det være. Hvordan kan jeg skaffe en større lejlighed? Jeg tog den yngste i barnevognen og gik ned og meldte mig ind i Arbejde 81 Kvinde tager mad ud af køleskab. Foto: Ib Hansen, Aarhus Stadsarkiv Fakta Husmødre i 1950erne og - 60erne De fleste kvinder var hjemmegående husmor i 1950erne. Dette var i opbrud, og allerede i 1960 var 55% af kvinderne på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet efterspurgte kvinderne, og skulle ønske Redaktion 82 Kræfterne bag denne bog Denne bog er skabt i et samarbejde mellem Liv Høybye redaktør, interviewer og fotograf Aarhus Kommune Arbejder for at øge livskvalitet og livsglæde på aarhusianske plejehjem gennem målrettede indsatser med livshistoriens betydning for identitet, selvværd og Læs også 83 Krigens sidste stemmer Fortællinger fra aarhusianske plejehjem Og det blev forår er en opfølger til bogen Krigens sidste stemmer, hvor plejehjemsbeboere fortæller om oplevelser fra besættelsestiden. Krigens sidste stemmer har siden lanceringen i efteråret 2018 rejst rundt på lokalbibli Vil du være med? 84 Frivillighed, fællesskaber og gode idéer I Sundhed og Omsorg arbejder vi for at skabe gode rammer for fællesskaber og ligeværdige møder mellem mennesker. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, og at sundhed og omsorg trives bedst, når det bygger på engagement, livsglæde 85 Tak til alle beboere for at dele jeres historier 86 87 88 Og det blev forår Aarhus Kommune ISBN 978-87-971697-0-4