Aktuel Naturvidenskab 3-2018

N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN BLÆKSPRUTTER SOM MAD Når vandloppen gør algen GIFTIG BIG DATA faldgruber og etiske dilemmaer NATURVIDENSKAB i kødpakken NR.3 - 2018 JULI : 50 KR.

SYNSPUNKT Open Science baner vejen for ny type samarbejde Forestillingen om kringlede kontrakter og tunge systemer kan være en showstopper for mere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, som samfundet ellers kunne få glæde af. Et svar på denne udfordring er det traditionelle erhvervssamarb

indhold FORSKNING OG NYHEDER Blæksprutter som mad har et dårligt rygte i Danmark. Hvis de er tilberedt forkert, kan de være seje som gummi. Ved at forstå lidt af videnskaben bag deres muskelopbygning kan man imidlertid gøre dem til velsmagende og spændende mad. CO2 (g) 8 Hvordan vekselvirker van

KORT NYT Farvelagt billede fra et scanning-elektronmikroskop af en antenne på en hundeloppe. Billedet vandt i kategorien micro i Artis 2017. Foto: Jannicke Wiik-Nielsen. Skønheden i videnskaben V idenskaben har mange smukke ansigter, det har de seneste års fotokonkurrence ARTiS bevist. Konkurren

KORT NYT Når edderkopper går i luften A t stikke en finger op i luften kan give en ide om vindretningen. Det lader til, at edderkopper også har luret dette princip af også de stikker blot et ben op i luften for at mærke på vindforholdene. Moonsung Cho ved det Tekniske universitet i Berlin og kol

KORT NYT Invasive arter kan også være gavnlige I 1990 dukkede de første invasive børsteorm op i Danmark, og lige siden er deres udbredelse til resten af landet blevet fulgt med bekymring. De er meget dygtige til at udkonkurrere den hjemmehørende frynseorm, og det kan have fatal betydning for vand

KORT NYT Vigtigt skridt mod brændstof af træaffald F orskere fra Aalborg Universitet (AAU) har sammen med virksomheden Steeper Energy knækket koden til at lave træaffald om til biobrændstof til fly, skibe og lastbiler. Efter HTL-processen skal olien raffineres til et færdigt brændstof. Selve pro

Foto: Jonas Drotner Mouritsen SPISE BLÆKSPRUTTER er du mør? Blæksprutter som mad har et dårligt rygte i Danmark. Hvis de er tilberedt forkert, kan de være seje som gummi. Ved at forstå lidt af videnskaben bag deres muskelopbygning kan man imidlertid gøre dem til velsmagende og spændende mad. Af B

Blæksprutternes historie Det danske ord blæksprutter er navnet for en gruppe af havdyr, som videnskabeligt kaldes Cephalopoda og som tilhører rækken af bløddyr (Mollusca). Cephalopod betyder hovedfod, men navnet er noget misvisende, for cephalopoder har ikke fødder, men arme, der er tæt knyttet til

En af de første observationer af et levende eksemplar af den tiarmede kæmpeblæksprutte Architeuthis dux. (Gengivet med tilladelse fra Tsunemi Kubedera). Der er ingen stor tradition for at fange blæksprutter i Danmark, selv om der er masser af dem i for eksempel Nordsøen. Da de ikke har en svømmeblæ

Muskulær hydrostat En hydrostat er et deformerbart system, som er underkastet et konstant tryk. Hvis systemet samtidig består af et materiale, der er usammentrykkeligt, følger det, at systemet også har konstant rumfang, men eventuelt kan ændre form under kraftpåvirkninger. Et materiale som en muskel

Anden-harmonisk mikroskopi Visse materialer har den egenskab, at de ved belysning med kraftigt laserlys, genererer lys med præcis den halve bølgelængde af det indkomne lys. Fænomenet kaldes anden-harmonisk generation og kræver, at materialets molekylære struktur har en høj grad af orientering, men s

Teksturmåling En teksturmåler (se foto) anvendes indenfor mange forskellige industrier, idet den kan måle udvalgte karakteristika og egenskaber relateret til den måde, materialer bøjer, flyder, klistrer eller brækker på. Alt efter valg af metode (kompression, penetration, skæring, etc.) og probe (cy

Om forfatterne Jon Tofteskov er ph.d. fra Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC. Han er også kandidatuddannet fra RUC i matematik og fysik. jontoft@ruc.dk Mari Ann Tørngren er seniorkonsulent ved Danish Meat Research Institute (DMRI), Teknologisk Institut. Hun er specialist i fersk køds kvalit

Processer i kødpakken O2 (g) O2 (g) Ilts bin ding: CO2 (g) O2 + M b H2O (g) MbO 2 CO 2 rm Va (g) e Illustration: AN, baggrundsfoto: Colourbox Figuren illustrerer nogle af de mange processer, der foregår på og i kødet efter slagtning og pakning. Herhjemme pakkes fersk kød i dag i en bes

Reaktions-diffusionsligningen Modelleringen af kødet og gasserne i den beskyttende atmosfære er baseret på den såkaldte reaktions-diffusionsligning. Den beskriver basalt set, at ændring per tid af et kemisk stof i et givet punkt og på et givet tidspunkt er en sum af ændringer på grund af kemiske rea

99 CO2 og O2 [% af pakkens atmosfære] 100 Total gas [%] indeni kødet. Begge disse processer skal inkluderes i den matematiske model. Systemet kompliceres yderligere af, at koblingen mellem den beskyttende atmosfære og kødet skal medtages for eksempel vil bakterievæksten forbruge betydelig mængd

En flok fouragerende edderfugle med gamle hanner og hunner (brune fugle) nogle med blåmusling i næbbet. Foto: Jan Skriver. HVORFOR ER Forfatterne: EDDERFUGLE BLEVET STØRRE? Karsten Laursen er seniorforsker emeritus ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. kl@bios.au.dk Anders Pape Møll

182 180 Højde,ungemænd(cm) Højden af unge mænd målt på session 19112011. Bemærk, at væksten stiger op til 1999, hvorefter den falder en smule. Grunden til den faldende tendens efter 1999 kendes ikke med sikkerhed. Det antages, at den genetisk bestemte maksimale gennemsnitshøjde er nået, og at der

Undersøgelse af edderfugle De gamle edderfugle, som er brugt til denne undersøgelse er fra Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Her har man indsamlet edderfugle gennem en lang årrække. De ældste er fra 1872, men siden 1900 har indsamlingen været mere systematisk. I alt har vi målt 70 edderfugle

HENT INSPIRATION TIL GYMNASIELÆRERDAGE PÅ AARHUS UNIVERSITET Underviser du i naturvidenskab i gymnasieskolen? Så kom med til Science and Technologys gymnasielærerdage og få 9 FAGLIGT NYT FRA FORSKNINGENS VERDEN 9 IDÉER TIL NYE UNDERVISNINGSEMNER 9 MULIGHED FOR AT NETVÆRKE MED ANDRE UNDERVISERE 9 P

Indsamling af kiselalger på havisen. Foto: Ditte Hjort. NÅR VANDLOPPEN GØR ALGEN GIFTIG Om forfatteren Carsten R. Kjaer Aktuel Naturvidenskab crk@aktuelnaturvidenskab.dk Hvordan vekselvirker vandlopper og giftige kiselalger i det sårbare arktiske miljø? Det har danske forskere undersøgt, da denne

Kiselalgen Pseudo-nitzschia danner kæder af enkelte celler. Foto: Sara Harðardóttir Kiselalger Kiselalger (eller diatoméer, som de også kaldes) er encellede alger, der er fra 0,002 mm til 1 mm i diameter. Kiselalger findes i alle vandige miljøer; i ferskvand, i havet, i og på havis. De findes enten

Planktonforsøgene Forskernes forsøg omtalt i artiklen foregik på Arktisk station i Qeqertarsuaq, Grønland. I forsøgenes modelsystem indgik arter af diatomeslægten Pseudo-nitzschia og vandloppen Calanus. Algerne blev indsamlet året inden forsøgene, etableret i rene kulturer og taget med tilbage til G

af en membran, hvor kun opløste stoffer kan passere. I den ene beholder var der både kiselalger og vandlopper, mens der i den anden kun var kiselalger. På den måde kunne vi undersøge effekten af vandlopper på kiselalgerne, både når de blev græsset direkte, og når de kun blev udsat for stoffer, der l

Sundhedsteknikere fra Vandenberg Air Force Base i Califonien, USA, indsamler muslinger på Minuteman Beach som en del af den løbende kontrol af, om muslingerne indeholder giftstoffer som domoinsyre. Foto: U.S. Air Force photo/Staff Sgt. Andrew Satran. Kiselalger og skaldyrsforgiftning Når mennesker

at de selv har mindre risiko for at blive spist, altså at deres forsvar virker. Når forskerne ikke har kunnet observere andre tydelige effekter på vandlopperne på kort sigt, behøver det dog ikke betyde, at der ikke er sådanne effekter: Det kan være, at vi bare ikke har kigget på de rigtige fysiologi

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN I 30 år har FNs internationale klimapanel IPCC været med til at sætte klimaet på den internationale dagsorden. To danske forskere, der deltager centralt i arbejdet med den næste hovedrapport, fortæller her om arbejdet. Forfatterne Sebastian H. Mernild, ph.d. og dr. scient, e

Den ikoniske isbjørn er om noget blevet et symbol på klimaændringer, idet mindre is i Arktis har store konsekvenser for isbjørnene. Foto: Shutterstock Afsmeltning i Antarktis tager fart Et godt eksempel på den forskning, som vi forholder os til i arbejdsgruppe 1, er et nyt studie publiceret i tidss

HVORDAN HAR DIN HAVVINDMØLLE DET? Der er mange penge at spare, hvis man til enhver tid meget præcist kan sige, hvor lang levetid dyre konstruktioner som skibe og havvindmøller har tilbage. Smart brug af sensorer skal hjælpe med at gøre et sådant løbende sundhedstjek muligt. Om forfatteren Anders B

Metaltræthed Hvis man bøjer et stykke metal (for eksempel en papirklips) frem og tilbage en masse gange, vil der opstå en revne i metallet som gradvist vokser indtil metallet til sidst brækker over i to stykker. Dette fænomen opstår i al metal ofte også ved meget små bøjninger, men mange af dem. Fæ

Metaltræthed og levetid Størrelsen tøjning, som nævnes i artiklen, beskriver den relative forlængelse (deformation) af et materiale. Hvis vi tænker os en stang, som er 1 m lang, og som tøjer sig 1 mm, når vi trækker i den, så er tøjningen 1 mm/m. Forholdet mellem spænding og tøjning kaldes Hookes lo

Virtuelle sensorer Virtuelle sensorer er et alment begreb indenfor for aktuel forskning, som betyder, at målinger foretages et eller flere steder, og at man ud fra disse målinger beregner et målesignal i et helt andet punkt. I tilfældet med vibrationsovervågning går vi faktisk yderligere et skridt:

Videre læsning: Lærebog i støj- og vibrationsanalyse: Anders Brandt: Noise and Vibration Analysis: Signal Analysis and Experimental Procedures. Wiley 2011. høje bølger, der er, hvor ofte kraftige storme opstår, mv. Derfor kan resultater fra softwaren heller ikke bruges uden at lægge en sikkerhedsma

BIG DATAS TITANIC? Influenza-trackingtjenesten Google Flu Trends startede som en succes, men endte som en fiasko. Flu Trends viser de muligheder, der ligger i brugen af big data, men illustrerer samtidig de erkendelsesteoretiske faldgruber og etiske dilemmaer, som brug af store datasæt rummer. Forf

se. Forskerne ledte efter statistiske sammenhænge mellem de 50 millioner mest almindelige søgninger og hyppigheden af influenza, men når man holder så mange variable (50 millioner) op mod en enkelt anden variabel, er der risiko for, at nogle af de korrelationer, man finder, skyldes rene tilfældighed

Et eksempel fra Google Flu Trends, der viser influenza-søgeaktiviteten i Sydafrika fra ca. 2006 til 2015. Aktiviteten vises som en afvigelse fra det normale (baseline). ste de grundlæggende naturlove er stabile over tid men når man beskæftiger sig med menneskelig adfærd, er problemet akut. For men

Cases til videnskabsteori I en serie af artikler vil undervisere i Fagets Videnskabsteori præsentere læserne for videnskabsteoretiske aspekter af alle de naturvidenskabelige gymnasiefag. Vi tager udgangspunkt i cases, som vi på Institut for Naturfagenes Didaktik bruger i vores undervisning i vidensk

SCIENCE Kommunikation VÆLG DEN R IGT IGE UDDANNELSE Få mere at vide om de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet. Så er der større chance for, at du vælger en uddannelse, som matcher dine ønsker. Du kan blandt andet: Gå i studiepraktik Blive studerende for en dag Besøge os med d

BØGER FAKTA Brian Cox og Jeff Forshaw. Universel en guide til kosmos. Oversat til dansk af Thomas Thaulov Raab. Gyldendal 2018. 300 sider, 349,95 kr. FAK TA Mickaël Launay: Den store fortælling om matematikken. Oversat til dansk af Ole Lindegård Henriksen. FADLs forlag 2018. 400 sider, 299,95 kr.

MAKE IT REAL Mathias arbejder med terahertz-spektroskopi, der i fremtiden kan forbedre sikkerhedskontrollen i lufthavne og advare soldater om vejsidebomber. mathias hedegaard kristensen, kandidat i fysik Med afsæt i gruppearbejde og problembaserede projekter med autentiske udfordringer bliver du un

Simpel teori for simple væsker N ormalt afhænger et stofs egenskaber af to parametre: tryk og temperatur. Derfor kan et materiale i ligevægt beskrives i et såkaldt fasediagram med to dimensioner, nemlig tryk og temperatur. Ifølge den såkaldte isomorfteori, der er udviklet af professor Jeppe Dyre o

A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B I G Y M N A S I E T Nye undervisningsmaterialer OGI G TEKNOL ENSKAB O DENEN N AT U RV I D NINGSVER RA FORSK DIREKTE F På hjemmesiden aktuelnaturvidenskab.dk finder du også undervisningsmaterialer. Forløb om Mars MAGNETBLANDIN GØR STÆRK G NOLOGI SKAB OG TE

ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 VR til kamp mod druk Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab D e to forskere Christiane Stock og Gunver Majgaard har planer om at filme en fest med et 360 graders