Aktuel Naturvidenskab 5-2018

Beklager, publikationen kan ikke vises.

KORT NYT Insulin har effekt på tarmbetændelse T usindvis af danskere tager hver dag insulin imod diabetes, men insulin kan hjælpe mod mere end diabetes, viser et nyt studie. Professor Jesper Troelsen fra Roskilde Universitet har sammen med forskere fra Københavns Universitet testet insulins effekt på kroniske betændelsestilstande i tarmen og opdaget en ny metode til behandling af sygdommen. Tarmbetændelse kan ses som en overreaktion af patientens immunforsvar på tilstedeværelsen af tarmbakterier i tarmoverfladecellerne. Tarmbetændelsen laver et sår, hvor bakterierne kan komme ind i kroppen. Derved startes der en ond cirkel, og tarmbetændelse bliver en kronisk tilstand, som kan være livstruende, hvis patienten ikke behandles. I dag behandles tarmbetændelse med lægemidler, som dæmper kroppens immunforsvar. Vores metode går i stedet ud på at Man kender ikke årsagen til disse tarmlidelser, men de er forbundet med stort ubehag og kan medføre blodig diarré, blodmangel, mavesmerter og vægttab. Professor Jesper Troelsen, RUC. Foto: Uffe Weng reparere tarmoverfladen indefra. Det er en helt ny måde at angribe sygdommen på, siger professor Jesper Troelsen fra RUC. I studiet har forskerne undersøgt behandlingens effekt i en række forskellige museforsøg med tarmbetændelse, som minder om tarmbetændelsessygdommen Colitis Uclerosa, som 25.000 danskere lider af. Professor Jesper Troelsen og hans forskningsgruppe fra Roskilde Universitet har bidraget til studiet ved at etablere cellemodeller, der har gjort det muligt at undersøge, hvordan insulin påvirker tarmcellerne. På Københavns Universitet har professor Jørgen Olsen og ph.d. Mohammed Yassin fundet ud af, at hormonet insulin kan bruges til at hele sår i tarmen hurtigere og derved bryde den onde cirkel ved kroniske betændelsestilstande i tarmen. Forskerne håber, at den nye behandling i fremtiden kan kombineres med eksisterende behandlingstilbud. RUC Kommunikation & Presse. Læs artiklen i Jour.nal of Crohn's and Colitis, https://doi. org/10.1093/ecco-jcc/jjy112 Sådan vil børnene have maden serveret D e fleste forældre ved, at det kan være en kamp få børn til at spise det, der bliver serveret. Men ny forskning kan måske komme de voksne til undsætning ved middagsbordet. Et studie fra Future Consumer Lab ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet viser, at det ofte ikke kommer an på, hvad der er på tallerkenen, men hvordan maden er arrangeret. Som forsker har jeg anekdotisk hørt forældre fortælle, at deres børn helst vil have maden serveret på en bestemt måde, herunder i en bestemt rækkefølge. Men vi har ikke ret meget evidensbaseret viden om, hvordan børn sorterer og spiser deres mad, hvilket ellers er meget relevant, når vi fx gerne vil have vores børn til at spise flere grønsager eller i det hele taget til at spise maden, siger lektor Annemarie Olsen fra Future Consumer Lab. I studiet deltog 100 skolebørn på henholdsvis 7-8 år og 12-14 år. Børnene lavede en kunne lide, og hvilken serveringsstil de brød sig mindst om. Studiet viser, at yngre piger foretrækker den separate serveringsstil, mens de jævnaldrende drenge ikke har en præference for, hvordan maden er arrangeret. Børn mellem 12-14 år foretrækker, at maden enten er blandet sammen eller serveret som et miks af separate ingredienser og ingredienser, der er blandet sammen. Annemarie Olsen med tre typer af anretning. Foto: Københavns Universitet. prioriteret liste over fotos af seks forskellige retter serveret på tre forskellige måder: 1) Delelementerne af maden præsenteret separat, så de ikke rørte ved hinanden 2) Som et mix af separate ingredienser og ingredienser, der var blandet sammen 3) Al maden blandet sammen Ud fra børnenes prioritering kunne forskerne se, hvilken præsentation af maden de bedst Årsagerne til børnenes forskellige præferencer kender forskerne ikke. Men på baggrund af studiet er Annemarie Olsens råd til forældre at servere maden opdelt på tallerkenen i hvert fald, når det drejer sig om de yngre børn. Barnet kan jo sagtens selv blande maden ud fra den anretning, hvor de forskellige delelementer af maden er adskilt på tallerkenen, mens det omvendte i sagens natur ikke kan lade sig gøre, siger hun. Maria Hornbek, Københavns Universitet. AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.5 2018 5 N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN ET RADIKALT KOMPAS VISER FUGLENE VEJ Vild med biernes dans Hvordan får vi bugt med Alzheimers? Viden om Den Spanske Syge styrker beredskabet N R . 5 - 2 0 1 8 N OV E M B E R : 5 0 K R . SYNSPUNKT Børn mangler virkelig natur Børn i dag får ikke mange naturoplevelser og lever i stadig højere grad i en digital verden, hvor sammenhængen mellem årsag og virkning er vilkårlig og uden relation til kropslige erfaringer. Vil det ændre naturvidenskaben? N ature deficit disorder (naturmang indhold FORSKNING OG NYHEDER Hver dag går en stor mængde rødspætter til spilde, fordi de ifølge EU-regler er for små til at blive solgt til menneskeføde og heller ikke må genudsættes i havet. Men forskning viser, at rødspætter fanget med garn med fordel kan genudsættes i havet. 8 Medicinalindustr KORT NYT Mere solenergi i elnettet med bedre kontrol D et er svært at forudsige, hvornår og hvor meget solen skinner. Derfor vil der typisk være store udsving i produktionen af energi fra solceller, og det er en udfordring for vores eksisterende elnet, der tidligere har været vant til en stabil t KORT NYT Insulin har effekt på tarmbetændelse T usindvis af danskere tager hver dag insulin imod diabetes, men insulin kan hjælpe mod mere end diabetes, viser et nyt studie. Professor Jesper Troelsen fra Roskilde Universitet har sammen med forskere fra Københavns Universitet testet insulins effek KORT NYT Pattedyrenes fremtid F em gange i løbet af de seneste 450 millioner år har miljøet på Jorden ændret sig så voldsomt, at størstedelen af plante- og dyrearterne blev udryddet. Hver gang har evolutionen efterfølgende langsomt sørget for at udfylde hullerne med nye arter. mennesket er holdt KORT NYT Verdensmestre i industrirobotter E fter at have vundet World Robot Challenge i Japan kan 11 robotforskere fra Syddansk Universitet nu kalde sig verdens bedste i industrirobotter. I konkurrencen, som i robotkredse går for at være det uofficielle verdensmesterskab i robotteknologi, slog ho GENUDSÆTNING AF RØDSPÆTTER: Død eller levende... Foto: Rasmus Ern. Hver dag går en stor mængde rødspætter til spilde, fordi de ifølge EU-regler er for små til at blive solgt til menneskeføde og heller ikke må genudsættes i havet. Men forskning viser, at rødspætter fanget med garn med fordel kan gen også bliver talt med i fiskekvoterne, som derfor ikke udelukkende kan bruges på større individer. Små fisk med lav kilopris Målrettet fiskeri efter fisk under mindstemålet er skadeligt for bestanden, og derfor er denne type fiskeri gjort økonomisk ugunstig ved at forbyde, at fisk under mindstemålet kan hyttefadene klappes sammen og transporteres imellem de enkelte havne, hvilket gør, at fiskeri fra forskellige danske farvande kan undersøges. Alle rødspætter overlevede Fiskene opbevares i hyttefade, hvor fiskene kan observeres flere gange i døgnet. Fotos: Rasmus Ern. for EUs landingsforpligt MAKE IT REAL Sammen med sin projektgruppe udviklede Kristoffer en matematisk metode til at spore fejl på vindmøller ud fra målinger af vibrationer og belastninger. kristoffer segerstrøm mørk, læser til kandidat i matematik Med afsæt i gruppearbejde og problembaserede projekter med autentiske udford En bi lægger an til landing i en af yndlingspollenkilderne: raps. Efterfølgende kan den gennem dans meddele sine bofæller, i hvilken retning og hvor langt de skal flyve for at finde ressourcen. Foto: Shutterstock. VILD MED BIDANS Forfatterne Annika Skarðsá Jeppesen er bachelor i biologi. annikask Honningbiernes dansesprog Karl von Frisch var den første til at afkode svansedansen i 1960erne. Honningbier kommunikerer gode ressourcer i landskabet til andre arbejderbier gennem svansedansen. Bien bevæger sig i ottetal, hvor kroppen vibreres, mens bien bevæger sig fremad i en ret linje for derefte Videre læsning Couvillon, M.J., RiddellPearce, F.C., Harris-Jones, E.L., Kuepfer, A.M., Mackenzie-Smith, S.J., Rozario, L.A., Schürch, R. and Ratnieks, F.L.W. 2012. Intra-dance variation among waggle runs and the design of efficient protocols for honeybee dance decoding. Biology Open 1:46747 Julie Ø HISTORIEN BAG EN AKTUEL ORM i vore torsk Der er indtil nu beskrevet utallige parasitter, som forekommer i vore fritlevende dyrearter. De har ofte knudrede videnskabelige navne, som rummer en historie om udforskningen af dem. Det viser et aktuelt eksempel med en ubehagelig snylter, som plager torsken Opklipning af en gråsæls mavesæk i november 2014. Man ser hvorledes de voksne orm fylder godt i maven. Foto: Kurt Buchmann Han udtog dem og opbevarede dem i en kop med lunkent vand, hvor de holdt sig levende i 24 timer, ja nogle enkelte helt op til 36 timer. Forskeren beskrev disse opdagelser i en Flere forskellige former af ormen Ormen i østersøtorskens lever er karakteristisk for Østersøens torsk og sæler. Arten Contracaecum osculatum forekommer imidlertid også i andre former, for eksempel i torsk fra Arktis, Nordatlanten, i Stillehavet og ved Antarktis. I udviklingens løb har de forskellig DANSK FORSKNING PEGER PÅ POTENTIEL BEHANDLING AF ALZHEIMERS Medicinalindustrien har endnu ikke knækket koden til at få bugt med Alzheimers, men nu peger dansk forskning på et fokusområde, hvor kræfterne til udvikling af medicin måske skal sættes ind. Om forfatteren Kristian Sjøgren er videnskabsjou IIllustration af Alzheimer's sygdom med plakdannelse (orange) i hjernen. Plak består af ophobninger af proteinet amyloid-β på ydersiden af hjernecellerne og er en tydelig indikator for Alzheimers. Denne ophobning af plak er dog blot et symptom på sygdommen og ikke selve årsagen. Forskere fokuserer i Genetikken bag Alzheimers: Når vi taler om arvelige risikofaktorer for Alzheimers, taler vi primært om fire genetiske varianter, der øger risikoen. Disse fire genetiske varianter sidder på fire forskellige kromosomer, men spiller alle ind i risikoen for at udvikle sygdommen. Amyloid precursor prote Illustrationen viser foreningen af de to hypoteser til at forklare udviklingen af Alzheimers. Både mutationer i APP (Amyloid Precusor Protein) eller γ-sekretase kan gøre, at amyloid-β ikke fungerer korrekt og kan varetage sin funktion som metaltransporter sent i livet, hvor kroppens metalbalance svæ De tre stadier af Alzheimers: Alzheimers er den hyppigste årsag til demens blandt danskerne, idet halvdelen af demente danskere lider af sygdommen. Det svarer til 40.000 personer eller mellem 3 og 4 procent af alle ældre over 65 år. Udviklingen af Alzheimers er stærkt forbundet med alder, der er den videre, og hvad de skal gøre for at komme videre. Kasper Planeta Kepp tror på, at amyloid-β skal være til stede i hjernecellerne som en naturlig metaltransporter. Fungerer amyloid-β ikke korrekt, eksempelvis i forbindelse med nedarvede genetiske mutationer i γ-sekretase eller i APP, stiger risikoen STRÅLENDE GALDESYRER Med et nyudviklet radioaktivt sporstof er det for første gang blevet muligt at studere galdesyrers naturlige cirkulation mellem lever og tarm ved hjælp af PET-skanning. Metoden vil øge vores forståelse for, hvordan cirkulationen af galdesyrer påvirkes af sygdomme og forventes at Galdeveje Galdesyrer dannes i leveren ud fra kolesterol og udskilles herefter via galdeveje ud i galden og videre ud i tyndtarmen. For enden af tyndtarmen (terminal ileum) optages galdesyrerne og returneres til leveren via portåre-blodbanen, hvorefter de igen udskilles i galden. Denne cirkulation af Om Positron Emission Tomografi Positron emission tomografi (PET) er en skanningsteknik, hvormed fysiologiske og biokemiske processer kan visualiseres og måles i levende forsøgsdyr og mennesker. Teknikken er baseret på injektion af en kemisk forbindelse mærket med en radioisotop (for eksempel kulstof Galdesyrer er en hovedbestanddel af galde og dannes i leveren ud fra kolesterol via 16 enzym-katalyserede reaktioner. Cholylglycin og cholyltaurin er to almindelige galdesyrer i galde fra mennesker (og mange andre dyr). 11C-cholylsarcosin og 18F-FBCGly er begge afledt af cholylglycin og mærket med h PET/MR skanning af rotte med 18F-FBCGly PLQHIWHULQMHNWLRQDI))%&*O 5RWWHL3(705VNDQQHUWLOVPnGU /HYHU 05FRLO PDJQHW 3(7NDPHUD *DOGHYHM PLQHIWHULQMHNWLRQDI))%&*O 0DYH 7QGWDUP %ORGSUYH XGWDJQLQJ ,QMHNWLRQVVWHG 1) Den bedøvede rotte placeres i PET/MR skanneren. Rotten MR-skannes, hvorefter sporst SCIENCE Kommunikation KOM TIL INSPIRATIONSDAG FOR NATURFAGLIGE GYMNASIELÆRERE 1. FEBRUAR 2019 Universitetets forskere forskere gør gør dig dig bl.a. bl.a. klogere på,Deltagelse hvordan er gratis, og tilmelding sker klogere hvordan bakterier i spildevand først til mølle-princippet. bakterierpå, i sp ET RADIKALT KOMPAS VISER FUGLENE VEJ Forfatterne Emil Sjulstok er ph.d.-studerende og forsker bl.a. i elektronoverførslen, der skaber radikalparret i cryptochrome. emilsr@sdu.dk Claus Nielsen er ph.d.-studerende og forsker bl.a. i hvordan radikalparret i cryptochrome kan bruges som kompassensor. c Kompassansen menes at stamme fra proteinet cryptochrome, som kan findes i nethinden i fuglenes øjne. Cryptochrome kan absorbere lys, og denne proces sætter nogle elektroner i bevægelse en elektron overføres fra en nærliggende tryptofanaminosyre til FAD, hvorefter en anden tryptofan overfører en ele Supercomputere Supercomputere er en samling af meget kraftfulde computere, der typisk bruges i forskning til at håndtere komplekse problemer såsom vejr- og klima-forudsigelser, proteinfoldning og løsning af krypteringsnøgler. Computerarkitekturen i en supercomputer er lavet således, at alle de mange Sansning med radikalpar Radikalparret bliver dannet i den såkaldte singlet-tilstand, men kan blandes med triplet-tilstande af de magnetiske påvirkninger fra både den molekylære struktur, og fra Jordens magnetfelt. Forskellige kemiske reaktioner kan ske fra singlet- og triplet-tilstande, så når tilst NÅR FORSKELLIGE FAGLIGHEDER BRYDES og ny forskning opstår Hvad er bedst: Indirekte målinger eller modelberegninger? Svaret er ikke entydigt og forfatterne kigger her på den klassiske konflikt inden for videnskaben. Forfatterne Mikkel Willum Johansen er lektor ved Sektionen for Videnskabsteori og V Principskitse over den termohaline cirkulation. Kilde: WikiMediaCommons get havstrømmen er aftaget, og i hvilken grad ændringen skyldes menneskeskabte påvirkning, er de til gengæld langt fra enige om. Holder man sig til sedimentprøverne, gik AMOC amok tidligt i industrialiseringen, dvs. før udledni Videre læsning Caesar, L. m.fl. (12. apr. 2018). Observed fingerprint of a weakening Atlantic Ocean overturning circulation. Nature, bd. 556, nr. 7700, s. 191196. doi: 10.1038/s41586-0180006-5. Mooney, Chris (11. apr. 2018). The oceans circulation hasnt been this sluggish in 1,000 years. Thats bad n tion, og de viser begge, hvordan videnskabsfolk kan komme frem til uforenelige svar, når de forfølger forskellige videnskabelige mål og bruger forskellige metoder til at undersøge det samme. I eksemplet med Jordens alder stod det hurtigt klart, at Lord Kelvin faktisk havde været for uforsigtig i sit VIDEN OM DEN SPANSKE SYGE styrker beredskabet mod fremtidige pandemier Unikke danske data giver professor Lone Simonsen indblik i, hvordan Den Spanske Syge forløb for 100 år siden. Indsigten er med til at tegne et billede af, hvordan fremtidige pandemier vil opføre sig. S takke af materiale står k Den Spanske Syge spredte sig over flere kontinenter og slog op til 50 millioner mennesker ihjel. I Danmark anslås det, at mellem 6.000 og 12.000 døde som følge af Den Spanske Syge. Foto: Wikimedia Commons / Harris & Ewing via Library of Congress, US. Vi har brugt perioder i flere år på rigsarkivet Video med Lone Simonsen: https://youtu.be/ -A3bR9N3nME Artiklen er desuden udgivet i Forskningsmagasinet Rubrik nr. 13, 2018, Roskilde Universitet. befolkningen klarer sig igennem. Sådan ser det ud til at have været i Danmark i 1918. Den første bølge i Danmark var så relativt mild. Det påviste vi v BØGER FAKTA Palle Gravesen: Fossiler i Nordvesteuropa. Gyldendal 2018. 650 sider, 599,95 kr. FAK TA Niels Høgslund & Signe Høgslund: Liv Grundbog i biologi. Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2018. 320 sider, 320,- kr. e-bog 65,- kr. Ny grundbog i biologi Stor bog om geologi og fossiler En unik og o ReGAMECUP18 Klassekonkurrence i computerspil, der forbinder rigtig videnskabelig forskning med kernepensum Forestil dig en fremtid hvor nye opdagelser ikke kun kommer fra forskningscentre, virksomheder og universiteter, men også fra computerspil! I uge 49 danner ScienceAtHome rammerne for en helt ny A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B I G Y M N A S I E T Nye undervisningsmaterialer OGI G TEKNOL ENSKAB O DENEN N AT U RV I D NINGSVER RA FORSK DIREKTE F På hjemmesiden aktuelnaturvidenskab.dk finder du også undervisningsmaterialer. Undervisningsmateriale om cellebiologiske teknikker G MAGNETB ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 Når pincetten er af lys Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab E n pincet er et instrument, som er meget let at forstå: Et instrument beregnet til at gribe fat i