1 Krigens sidste stemmer Fortællinger fra aarhusianske plejehjem 1 Krigens sidste stemmer Fortællinger fra aarhusianske plejehjem 2 3 Krigens sidste stemmer Fortællinger fra aarhusianske plejehjem Forord 4 Vidnerne Når de gamle fortæller, træder en anden verden frem. Fortiden bliver levende. Ikke som et tørt kapitel i en bog, men som et vidnesbyrd fortalt af et menneske, der sidder foran os. Vi skal ikke langt tilbage i tiden, før meget bliver næsten uforståeligt for os i dag. Hvordan kunne 5 I denne samling tekster møder du 16 beboere fra aarhusianske plejehjem. 16 vidner til Anden Verdenskrig, som ved at give en del af deres livshistorie bidrager til den kollektive erindring om Anden Verdenskrig. Når vi som mennesker fortæller om os selv og vores oplevelser, øger vi vores identitets 6 Indhold 8 Barbara Cielecka 1924 Barbaras tragedie 16 Bodil Kondrup Jensen 1937 Barn af krigen 20 Eva Marie Pedersen 1927 Livet på landet 24 Tove Andreasen 1926 En lille protest 28 Bent Nielsen 1937 Min tyske veninde 32 Eli Verner Rasmussen 1927 Vi er ovre i haven. Far er us 7 50 Else Jensen 1921 Brudstykker af besættelsen 54 Grethe Jutte Gram 1925 Min søster Lily 65 Torben Ascanius Jacobsen 1922 Ungdommelig kådhed 72 Peter Hansen - 1921 Jeg blev nødt til at skyde. 78 Aase Wardinghus 1939 Tyskeren stak ham i maven... 82 Lit Rasmussen 1922 I huset Barbara Cielecka 1924 8 Foto: Julie Kristensen Barbaras tragedie Interview: Liv Høybye og Kristina Mejlby Rosenberg, redigering: Liv Høybye Jeg har ikke talt meget om koncentrationslejren i mit liv. Jeg kunne ikke snakke om det. Tiden ændrer sig. Man skal åbne munden og komme ud med det hele. D 9 Vi var så sultne efter flugten. Jeg husker, at jeg plukkede blommer fra et træ i haven. Min søster stod på jorden. Så kom flyvemaskinerne og bombarderede. Jeg så, at de skød en polsk soldat fra flyveren, og han var død. Og jeg var i træet og plukkede blommer. Tyskerne optog hele landsbyen med kamp 10 Jeg pakkede mine ting og tog alle mine kjoler på uden på hinanden, så ingen lagde mærke til noget og gik til banegården, hvor jeg tog et tog til Breslau. Jeg stak af. Jeg ankom til Breslau, men hvordan kunne jeg komme hjem? Jeg spurgte mig omkring, men så kom politiet, og jeg spurgte dem, hvordan 11 Mit nummer var 11097. Det stod på et hvidt stykke stof under vinklen. Jeg var politisk fange, så min vinkel var rød. Tyveknægte var grønne, sorte vinkler betød luder, lilla var bibelforsagere. Og så skulle vi i karantæne, hvor vi skulle vente nogle uger for at undgå sygdomme. Man kan ikke tælle u 12 Sult Appel Til middag fik vi roesuppe. Du ved godt, det er til køerne. Suppe med skræl og det hele. Sommetider fik vi fire små pillekartofler ved siden af på tallerkenen. Om aftenen fik vi i starten 1/3 rugbrød. Herefter 1/4 og så 1/6 til sidst en lille skive. Og kaffe. Sort kaffe lavet af age 13 Ravensbrück Ravensbrück i Tyskland var den største koncentrationslejr for kvinder. Den blev bygget fra november 1938 og havde sine første fanger fra maj 1939. Lejren havde mange forskellige typer fanger fra forskellige lande. Flest fanger kom dog fra Polen. I lejren blev fanger udsat for sadisti 14 Flugt Den 23. eller 25. april 1945 kom de svenske biler. De skulle evakuere fanger til Sverige. Da de åbnede porten, var vi allerede marcheret væk, og svenskerne vidste ikke hvorhen. Tyskerne tvang os på march væk fra lejren. Vi gik i dage vi gik og gik. Jeg husker ikke, om vi sov, eller om vi 15 Bodil Kondrup Jensen 1937 16 Fotos: Julie Kristensen Barn af krigen Interview og redigering: Liv Høybye Soldaterne gik nede i gaden med deres maskingeværer. Selvom vi havde mørklægning, rullede vi gardinerne op om aftenen og åbnede vinduerne. Så sang vi sammen hele gaden. Soldaterne lod os gør 17 Da krigen var slut, blev hendes mor hentet med lastbil, og hendes hår blev klippet af. 18 Alsang Sang var fra besættelsens start et tegn på den vækkede nationalfølelse. Allerede 4. juli 1940 foregik det første alsangsstævne i Aalborg. Omkring 1500 samledes på trods af regnen og sang med. Herfra voksede idéen hastigt frem mod sit absolutte højdepunkt 1. september samme år. 150.000 køb 19 Befrielsen Da befrielsen kom, blev jeg bange. Folk blev helt vilde og løb ud på gaden og omfavnede hinanden. Jeg blev rigtig angst, fordi jeg synes, folk opførte sig skrækkeligt. Det var vildt. Jeg turde ikke gå udenfor, fordi de brændte bål ude på gaden. Min mor og mormor løb ud. Jeg sad inde o Eva Marie Pedersen 1927 20 Foto: Oscar Scott Carl Livet på landet Interview og redigering: Liv Høybye Jeg er født i Serup. Det er en lille landsby, der ligger mellem Silkeborg og Kjellerup. Vi boede på en lille statshusmandsejendom. Den 9. april 1940 har jeg været 13 år. Vi sprang ud af dynerne 21 Der skete ikke så meget ude på landet. Det var mest i byerne. Jeg var ung pige, og da jeg blev konfirmeret som 13-årig, kom jeg ud og tjene med det samme. Første gang var min mor så sød, at jeg kun skulle over til naboen, så jeg stadig kunne se min mors skorsten. Men jeg har aldrig i mit liv læng 22 23 Varemangel og rationering Udbruddet af verdenskrigen gjorde det vanskeligt at få varer fra udlandet. Man lagde derfor begrænsninger (rationeringer) på forbruget af bestemte varer. Allerede i 1939 ramte dette benzin og kul, og med tiden blev flere varer rationeret. Dette var frem for alt varer, d Tove Andreasen 1926 24 Fotos: Sarah Juncker En lille protest Interview og redigering: Liv Høybye Jeg husker dagen, før tyskerne brød ind. Der var en dreng i vores karré, som sagde: Nu bliver der krig. Min far skal ned til grænsen. Og det var rigtigt nok. Næste morgen kom flyverne ind over byen. 25 Jeg var barn i Ålborg under besættelsen. Jeg boede sammen med min mor og mormor i en stuelejlighed i Sjællandsgade. Ovenpå boede min ven Axel. En dag marcherede Axel og jeg sammen med tyskerne i Fynsgade. De tyske soldater kunne godt lide at se os børn. De sagde guten Tag og så sagde vi guten Ta 26 Jeg tænkte, at de ikke ville komme ned i kælderen, hvor jeg stod. Soldaterne var unge og i uniform, og pludselig var der nogle stykker, der hoppede af ladet og satte mod fortrappen og én af dem tog efter mig, ned gennem kælderen og op ad bagtrappen. Vi boede på 3. sal, og jeg kan huske, at jeg tæ 27 Dér var jeg bange. Tyskeren nåede helt op til 2. sal, men han var en af de gode og stak af igen, da jeg var kommet inden for døren. Bent Nielsen 1937 28 Foto: Liv Høybye Min tyske veninde Interview og redigering: Liv Høybye Bent, man leger ikke med fjenden, sagde min bedstefar. Han var gal på mig. Så svarede jeg, javel, hr. og gik ud og legede videre med min tyske veninde. Jeg var en lille smule forelsket i hende. Hun var j 29 Hendes far var officer i den tyske værnemagt. Han var ingeniør og byggeformand for Atlantvolden fra Hvide Sande til Houvig. Moren var blevet dræbt under blitzen i Hamborg i 1943. Faren tog datteren til Ringkøbing for at være i nærheden af hende. Hun talte godt dansk, fordi hendes far og mor var d 30 En menig tysk soldat kiggede efter hende, fordi faren havde travlt. Jeg var velkommen på kasernen, men ikke nogen af de andre børn. Det var meget spændende på kasernen, hvor der var mange soldater og også feltmadrasser. Den ene sagde til mig; Du holder dælme bøtte. Jeg måtte ikke fortælle om hend 31 Militære anlæg ved Vestkysten Tyskland igangsatte byggeriet af den såkaldte Atlantvold i 1942. Europas vestkyst skulle sikres mod allierede angreb. Tyskerne byggede derfor befæstninger fra det nordligste Norge til grænsen mellem Frankrig og Spanien. I Danmark udbyggede og styrkede man blandt and Eli Verner Rasmussen 1927 32 Foto: Christian Nordholt Vi er ovre i haven. Far er uskadt. Interviewet og redigeret af Liv Høybye I Guldsmedgade lå et stykke af en skibsside. Det var så forfærdeligt. Det var det værste, vi har oplevet i Aarhus, ja i hele i Danmark under besættelsen. Det skete den 33 Så sagde min mester noget klogt; Det skal du ikke, Eli. Der er blæst luftalarm, og stopper tyskerne dig, så er det ikke sikkert, at det går godt.Så blev jeg der til fyraften, hvor jeg benede hjem. Og til alt held lå der en seddel i køkkenet; Vi er ovre i haven. Far er uskadt. Ude på Skanderborgve 34 Mørklægning og luftalarm Jeg var 13 år, da tyskerne kom. Jeg havde min faste plads nede ved en cigarhandler, hvor jeg stod ved døren og tog imod kunder. Det var i Gammel Munkegade. Det var en rigtig fin, lille tobaksforretning med vin og cigarer og der duftede så dejligt, når man kom ind i forre 35 36 Foto: Liv Høybye Bombning af universitetet Jeg var nede på Rådhuset for at få mit legitimationskort fornyet, da det blæste luftalarm. Vi løb gennem stueetagen på Rådhuset og til beskyttelsesrummet, som var på Rådhuspladsen. Jeg havde armbind, så jeg måtte godt gå under luftalarmen. Jeg gik ud a 37 Det gode mod det onde Så sent som i aftes kom jeg til at tænke på Hitler. Jeg har tænkt over, hvad det menneske indeholdte. Når man tænker på først i 1930 erne... Han var malersvend, ligesom mig. At han opnår, at millioner af mennesker bliver slået ihjel. Millioner af mennesker, hvor familierne 38 39 4. juli katastrofen I besættelsens sidste år benyttede tyskerne Aarhus Havn til at sende våben og ammunition til Norge. På den måde håbede man at undgå luftangreb som i de nordtyske havne. Varerne blev transporteret med tog til Aarhus, hvorfra de skulle lastes over på skibe til Norge. Da man 4. Irene Thomsen 1930 40 Foto: Frederik Nordhagen Tæt på tyskerne Interview og redigering: Liv Høybye Tyskerne gjorde os ikke noget. Slet ikke. Det var nogle meget søde og meget unge mennesker. Nogle af dem var kun store drenge. Min far sagde: Det er unge mennesker, og de skal have lov at være her 41 I starten af krigen var jeg kun en lille pige. Meget tidligt om morgenen strøg der flyvemaskiner så lavt hen over marken, at vores heste ikke turde bevæge sig. Det var ret uhyggeligt. Jeg er vokset op i Midtjylland i en lille by, der hedder Ejstrupholm. Det var helt fantastisk. Vi havde en stor g 42 43 Foto: Frederik Nordhagen 44 Livet på landet På landet så man ikke så meget til den tyske besættelse. Den store undtagelse var besættelsens første dage. De tyske soldater befandt sig især i byerne. Derfor så man dem sjældent, med mindre de havde ærinder i nærheden. Særligt under første halvdel af krigen bemærkede man først 45 To tyskere med lidt højere rang blev indlogeret ved min søster. Og det var så sjovt. Det var nogle flotte fyre, og de var søde. Folk var jo tvunget til at have dem. Det var så heldigt, at min svoger kunne snakke tysk. De havde det hyggeligt, og de holdt forbindelse med dem i mange år Jeg kan tyde Aase Lund-Jensen 1925 46 Livet på Katedralskolen under krigen Foto: Liv Høybye, Mindetavle over faldne elever Interview: Jonas Drejer Jensen, redigering: Liv Høybye Jeg blev konfirmeret søndag den 7. april 1940. Jeg gik på Aarhus Katedralskole sammen med min søster. Normalt var der altergang f 47 Vi havde lige fået radio. Flyene brummede i store stimer hen over Aarhus og smed flyveblade ned. Vi boede i en villa i Risskov sammen med vores forældre. Man vidste ikke rigtig, hvordan man skulle forholde sig. Vi løb op på vejen og om aftenen kom Kong Christian den 10. i radioen og manede til ro 48 Skolegangen fortsatte. Man rejste sig op, når klasselæreren kom ind, og satte sig ned, når han sagde værsgo. Klasselærerne havde fuldstændig styr på det. Vi var alle sammen velopdragne, og var vi det ikke, så blev vi hurtigt rettet ind i første mellem. Når der kom forvarsel om luftalarm, sagde kl 49 Jødeaktionen Da samarbejdspolitikken mellem den tyske besættelsesmagt og den danske stat kollapsede i august 1943, var livet ikke længere sikkert for danske jøder. Omtrent en måned senere, natten mellem 1. og 2. oktober 1943, begyndte Tyskland at fange og deportere de danske jøder. Inden da havd Else Jensen 1921 50 Foto: Liv Høybye Brudstykker af besættelsen Interview og redigering: Liv Høybye Den 9. april fløj tyskerne over landet. Jeg var i Vordingborg, hvor jeg arbejdede som stuepige på Hotel Valdemar. I Vordingborg skulle tyskerne have kasernen, men de skulle have smidt vores egne 51 De kogte det i en gryde, fordi de skulle have så meget kraft ud af bønnerne som muligt. Da de ville lægge an på stuepigen, sagde jeg stop. Så flyttede jeg derfra. Jeg ville ikke være der, når de var der. Nej, for katten. Det var ikke pænt at kende soldater under krigen og slet ikke tyske soldate 52 Foto: Liv Høybye 53 Bombning af Shellhuset Shellhuset i det centrale København var hen mod slutningen af 2. Verdenskrig hovedkvarter for det tyske hemmelige politi, Gestapo. På grund af frygt for at Gestapo var ved at optrevle den danske modstandsbevægelse, anmodede danske modstandsfolk briterne om at bombe Shellhu Grethe Jutte Gram 1925 54 Foto: Liv Høybye Min søster Lily Interview og redigering: Liv Høybye Jeg blev født i Shanghai i 1925. Min far var ansat ved det kinesiske toldvæsen som kaptajn på et skib. Vi var fire søskende. Først kom min ældste søster Lily, så kom der en bror, Jimmy, så kom der en 55 Da Tyskland lå nærmest Danmark, blev vi meldt til den tyske skole i Shanghai, som hed Kaiser Wilhelm Schule. I skolen fik alle børn at vide, at vi skulle møde et kvarter tidligere om morgenen. Så skulle vi stille op i foyeren og sige Heil Hitler. Det gjorde vi så. Vi var skolebørn, så vi lystrede 56 57 Frøslevlejren I et forsøg på at forhindre deportationen af danskere til de tyske lejre forhandlede de danske myndigheder sig frem til opførelsen af en interneringslejr i Danmark. De første fanger ankom til Frøslevlejren i august 1944 og bestod især af modstandsfolk eller folk, der var under mist 58 Efterskrift til Grethe Jutte Grams fortælling I forbindelse med dette projekt er et brev fra Grethes søster, Lily Jensen, blevet fundet frem fra familiens gemmer: Nedenstående brev er skrevet af min moster, Lily, efter krigen, hvor hun var med i modstandsbevægelsen, blev arresteret af tyskerne o 59 Lily Gram Lygten 61 IV København NV Kære tanter, onkler og kusiner og fætre! Først og fremmest tak for brevet som vi modtog d. 25. okt. Nu, jeg må hellere starte med begyndelsen, Well, jeg regner med I ved alt om, hvordan Daddy døde i Hongkong i 1937 d. 28. april. Mammy, Grethe, Kiki og jeg tog 60 Speakeren sluttede med at sige, at hvis noget blev fundet, ville man blive dømt til døden. Du godeste. Jeg må indrømme, at jeg blev meget nervøs og ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Foto: Frøslevlejren, Nationalmuseet, Danmark 61 Oh, det var thrilling. Jeg sagde til mig selv, Lily du må også vise, at du er en dansker, så jeg hjalp mine kammerater med at pleje og forbinde dem, når de var sårede. Jeg blev registreret i en gruppe kaldet Holger Danske. Vi var 12 medlemmer i en gruppe 11 mænd og én pige. I kan regne med, det 62 D. 26. februar kom de og arresterede mig på Kommunehospitalet, bragte mig til politistationen, hvor jeg blev smidt i en celle. Selv om jeg var rolig, ved I man begynder at tænke tanker, der foruroliger en. Mammy sad i Skagen og vidste ingenting overhovedet. Jimmy hørte det på radioen og det var 63 I koncentrationslejren var livet ikke så slemt. Vi havde mere plads og maden var bedre. Som uddannet sygeplejerske var de glade for mig og to ældre sygeplejersker. Foto: Skagens Lokalhistoriske Arkiv, Kystmuseet Lilys hjemkomst til Skagen, 6. maj 1945. 64 Oh, vi havde tårer i øjnene, da Mammy læste jeres brev op. Vi kan næsten ikke forstå, at vi har voksne fætre/kusiner i Staterne. I fortæller at Howard er i hæren, sig ikke at han er i Europa. Hvis han er, ved jeg at soldaterne får 4 5 dages fri, som de bruger i Danmark. Hvis det sker, så bed ha Torben Ascanius Jacobsen - 192265 Foto: Sophie Voisin Ungdommelig kådhed Interview: Niels Schmidt, redigering: Liv Høybye Den 16. januar 1944. Det er sidste gang, jeg skriver i min dagbog. Da gik jeg ind i modstandsbevægelsen. 66 Jeg var i elevrådet i gymnasiet, og for sjov skyld lavede vi i begyndelsen af besættelsestiden en afstemning på gymnasiet. Der var tre muligheder: At man som ung var kommunist, nazist eller konservativ. Der var en meget karismatisk gymnasieelev, der hed Ove Larsen, som repræsenterede nazisterne. 67 Han kunne huske, hvad det ville sige at være tysk soldat og skulle med i krig. Der var ikke én nede i byen, der så ned på ham af den grund. Sådan gjorde man, når man var gammel soldat. Man skulle holde modstanden mod tyskerne, men man skulle ikke lave sådan noget militær-noget. Det synspunkt del 68 Men som ung tænkte jeg slet ikke på de mulige konsekvenser. Det ville jeg have gjort som voksen. Hvis det var blevet opdaget, havde tyskerne sandsynligvis sprængt huset i luften. 69 Jeg blev kontaktet af en, jeg ikke kendte, og som ikke gik på seminariet. Han sagde, at vi skulle komme to mænd og hente våbnene. De ville ligge i en grøft et bestemt sted. Der ville stå nogen og passe på dem og udlevere dem til os. Vi bestemte os for, hvem af os, der skulle gøre det. Vi hentede 70 Der findes ingen helte Man regnede med, at våbnene skulle bruges ved befrielsen, hvor man skulle kæmpe mod tyskerne. Vi gik ud i skoven og øvede os i at bruge dem. Men vi var håbløse som soldater. Kun Herluf, min kammerat, havde været inde som soldat. Derfor var vi nærmest symbolske i vores grup 71 Ventegrupper Fra slutningen af 1943 blev der oprettet såkaldte ventegrupper. Det skete efter ordre fra den britiske sabotageorganisation SOE. Ventegrupperne var en undergrundshær, der skulle bevæbnes og være klar til at assistere den allierede hær, hvis de skulle komme i kamp på dansk jord. Grup Peter Hansen - 1921 72 Foto: Kasper Heden Andersen Jeg blev nødt til at skyde. Interview og redigering: Liv Høybye Den første sabotage var på Nordre Kirkegård. Der stod en mast på fire ben. Jeg lagde fire små bomber - en ved hvert ben. To havde været nok. 73 I 1944 kom jeg i kontakt med Verner Clausen, som beskæftigede sig med sprængstof. Han ringede og spurgte, om jeg havde lyst til at komme med på en lille udflugt. Vi skulle ud på et automobilværksted i udkanten af Aarhus, hvor jeg skulle lære at fremstille en rigtig bombe. Det var nær blevet af de 74 Jeg havde desværre en dum rolle den dag, synes jeg. Jeg stod ude i gården. Vi var seks eller syv mand derude, og jeg havde til opgave at jage alle arbejdere og kontorfolk ned i beskyttelsesrum. Jeg skulle være sikker på, at alle holdte sig dér. Mens jeg stod der, kom der en tysk soldat, bare en k 75 Den jyske rejsegruppe I løbet af første halvdel af 1944 optrevlede Gestapo det meste af den aarhusianske modstandsbevægelse. I et forsøg på at genoplive modstanden i Aarhus og resten af Jylland blev den erfarne modstandsmand Jens Lillelund sat til at opbygge en ny gruppe, den jyske rejsegruppe. 76 Skamfuld besættelse Jeg husker, at jeg nærmest græd, da maskinerne kom ind over byen. Det var så tidligt på dagen, at jeg ikke var taget hjemmefra. Doktor Werner Best, som var rigsfuldmægtig, og som regerede landet senere, var sådan indstillet, at man skulle gøre danskerne mere tilpasse, fordi D 77 Denne sabotage foregik i en tid, hvor vi ikke havde al det sprængstof eller de antændelseslunter, som vi skulle bruge. Poul Lauritzen, som havde lavet bomberne, lavede derfor meget korte lunter. Da vi tændte dem, som vi havde aftalt, kom krandelene susende efter os. Det gik lidt for hurtigt. Der Aase Wardinghus 1939 78 Fotos: Tobias Kobborg Tyskeren stak ham i maven... Interviewet og redigeret af Liv Høybye ...fordi hun blev kaldt feltmadras. Vi var en familie med fem børn og ingen penge, så min mor gik ud og gjorde rent, selvom det var krigstid. Hun byttede alle vores rationeringsmærk 79 Når man bor i Viborg, bader man i Viborg Sø. Et slags udendørs badeanlæg. Der var langt derud, men vi rendte på vores små ben hele vejen. Det tog i hvert fald en halv time, men der var ingen, der havde bil dengang. Det værste, jeg husker, var dengang, da vi var derude alle søskende i nogle grimme 80 Alle sørgede for, at vi havde det godt. Håret hang over stakittet Vi klarede os fint igennem besættelsestiden. Min far og mor var meget økonomiske. Hun byttede rationeringsmærkerne privat. Hun kendte nogle med fint tøj, og så byttede hun sådan; Jeg har to kaffemærker hvad kan jeg få for dem? 81 Tyskerpiger Under besættelsen indledte op imod 50.000 danske kvinder et forhold til tyske soldater. Det gjorde de oftest uden noget politisk motiv og var mere drevet af kærlighed eller noget mere forbigående. Det var dog risikofyldt. Pigerne risikerede at blive angivet som feltmadrasser i den il Lit Rasmussen 1922 82 Foto: Mads Frost I huset hos tyskerne Interview: Niels Schmidt, redigering: Liv Høybye Jeg fandt en kæreste i Skive. Han var kommis og fik arbejde i Aarhus. Han ville gerne have mig med, så han sendte bud til Skive, at nu havde han fundet en plads til mig. Det skulle være 83 En dag, i huset på Stadion Allé, kom fruen ind og sagde:Nå, det var da din bror, der blev taget, var det ikke? Hun havde hørt det i radioen, som var tændt hele dagen. Hun sagde det på sådan en hånlig måde. Sådan talte hun altid til mig. Vi hedder Møjbæk i familien, og det er der ikke mange, der h 84 Foto: Mads Frost 85 Arbejde under besættelsen Under besættelsens første år var arbejdsløsheden stor. Flere virksomheder måtte lukke, fordi de ikke kunne importere de nødvendige ressourcer eller blev ramt af de manglende eksportmuligheder. Allerede i 1939 blev Landsforeningen for Arbejdsløshedens Bekæmpelse stiftet. Lilly Eriksen 1926 86 Foto: Sarah Juncker Den skjulte mejerist Interview: Jonas Drejer Jensen, redigering: Liv Høybye. Støvlerne gav genlyd i gaderne. Vi kunne høre en trampen gennem landsbyen. Det var tyske soldater i en stor flok. Min bror kom springende hjem fra sin plads hos læreren og sagd 87 Vi hørte, hvad der skete i København og Aarhus. Dér var gang i den. Tyskerne havde en udkigspost oppe på Bavnehøj, som vi kunne se derfra, hvor vi boede. Når englænderne kom flyvende, kunne de se, hvor de smed våben ned, fra den udkigspost. Vi kunne høre og se de store, sorte flyvemaskiner, der k 88 Hvis tyskerne opdagede, at hun husede ham, kunne hun blive skudt på stedet. Mor lejede også to kælderrum ud. De var lukket og låst, og vi børn måtte overhovedet ikke komme i nærheden af de rum. Der var mørklægning for alle vinduer i kælderen. Vi måtte ikke få at vide hvorfor, vi ikke måtte komme 89 Interneringen af politiet 19. september 1944 kl. 11 gik byernes luftvarslingssirener i gang. Det signalerede starten på Aktion Möwe (Operation Måge). Rundt omkring i Danmark omringede tyske soldater politistationerne og satte det danske politi ud af spil. Bag det lå besættelsesmagtens utilfredsh 90 Metha Østergaard Pedersen 1920 Fotos: Liv Høybye Under jorden på Tunø Interview: Niels Schmidt, redigering: Liv Høybye I krigens sidste tid var jeg i huset ved Erik Schmidt. Han var søn af Århus Stiftstidendes ejer. Når der gik (blev dræbt red.) en af tyskerne, så skulle der også gå en af dan 91 Det var barskt. Den nat sov jeg ikke ret meget. Og hunden, de havde lige fået en schæferhund, var urolig hele natten. Senere fik jeg at vide, at det var fordi, der gik en vagt omkring huset. Da de havde hørt, at Børge Schmidt var blevet skudt, blev det arrangeret. Efter Børges begravelse, gik hel 92 På grund af besættelsen ville min mor gerne have, at jeg kom tilbage til Jylland. Jeg havde en ældre søster og en yngre søster derovre. Så jeg rejse tilbage. Vi var tre piger, der tog det nye, røde lyntog fra København. Det var mig, en af mine søstre, der arbejdede som stuepige, og en veninde, de 93 Petergruppen Fra begyndelsen af 1944 begyndte den tyske besættelsesmagt at bekæmpe den danske modstandskamp med modterror. Til dette oprettedes den såkaldte Petergruppe, der bestod af både tyskere og danske sympatisører. Fra februar 1944 til besættelsens afslutning udførte gruppen mere end 150 b 94 Tak til alle de medvirkende 95 96 Krigens sidste stemmer Fortællinger fra aarhusianske plejehjem Aarhus 2018 1. oplag Aarhus Kommune