N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN KABELBAKTERIER Kvantematematikere afslører smitteveje med corona Nabohjælp i planteverdenen Kokain afhængig af rusen NR.3 - 2020 JULI: 50 KR. N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN KABELBAKTERIER Kvantematematikere afslører smitteveje med corona Nabohjælp i planteverdenen Kokain afhængig af rusen NR.3 - 2020 JULI: 50 KR. NOTER Quiz Foto: Frederik Wolff Teglhus, SNM. Hvorfor kan man kalde timian for en ingeniørplante? Fordi det har vist sig, at ingeniører er særligt glade for timian. Fordi timian laver meget komplicerede blad- og gren-strukturer Fordi timian i høj grad former det kemiske miljø omkring den Find s indhold FORSKNING OG NYHEDER En gruppe kvantematematikere fra Københavns Universitet har sporet smitteveje af den nye coronavirus ved at analysere mutationer i danske corona-virussekvenser. Kokain er næstefter hash, det mest udbredte euforiserende stof i Danmark. Men allerede efter første gang man KORT NYT Ny metode genanvender 95 procent platin F orsker Shuang Ma Andersen fra SDU Chemical Engineering har opfundet en både miljøvenlig og billig metode, som genanvender 95 procent af platin i industriskrot. brugen af brændselsceller stiger, ser ind i et alvorligt problem i forhold til at få KORT NYT Klogere på revner og brud i glas E t forskerteam fra Aalborg Universitet har skabt større forståelse for brud og revner i glas, der tilhører en ny familie af mikroporøse glasmaterialer kaldet MOF-glas (metal-organisk netværk glas). Den nye viden vil være en vigtig brik, når materialerne KORT NYT Find flere marsvin I 2019 startede citizen science projektet Fyn finder Marsvin, hvor borgere via appen Marine Tracker hjalp forskere med at spotte marsvin i farvandende omkring Fyn. Her i 2020 er projektet nu udvidet til flere andre områder herunder Vadehavet og Bornholm, og det er håb KORT NYT SCIENCE Kommunikation DET RIGTIGE STUDIEVALG TAGER TID Brug tiden på at tage et Uddannelsestjek på KUs naturvidenskabelige bacheloruddannelser. Så er du bedre rustet til dit studievalg. Klik dig ind på den uddannelse, du er interesseret i på science.ku.dk/ba du finder Uddannelsestjekket KVANTEMATEMATIKERE AFSLØRER SMITTEVEJE MED CORONA En gruppe kvantematematikere fra Københavns Universitet har sporet smitteveje af den nye coronavirus ved at analysere mutationer i danske coronavirussekvenser. Forfatterne: Matthias Christandl er professor christandl@math.ku.dk D Frederik Ravn Klau Tensornetværk Kvantetilstande af mange partikler beskrives ofte ved hjælp af tensornetværk. De blå cirkler er tensorer, dvs. høj-dimensionale tabeller af tal. Tensorerne kombineres (i fagsproget kontraheres), hvis de er forbundet. Resultatet er et tensornetværk. I kvantemekanikken bruges der gitre o Fylogenetisk træ af danske coronavirussekvenser med de seks mutationer A2a2a plus mutationen G26951A (her indikeret med *) og mutationen T8788C sammen med standardsekvensen fra Wuhan (nederst). Bladene af træet er betegnet med prøvetagningsdatoen. Den højre del indikerer alle yderligere mutationer, Roskilde Universitet Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet Med matematiske og statistiske modeller undersøger vi historiske og nutidige pandemier for at forstå fremtidens trusler. Bliv cand.scient. i Mathematical Bioscience på Roskilde Universitet Læs om uddann BLANDT PINGVINER OG TURISTER PÅ ANTARKTIS Ny forskning peger på, at pingvinkolonier kan opfattes som hotspot for udledning af drivhusgasserne metan og lattergas. I forbindelse med 200-året for opdagelsen af det antarktiske kontinent er vi derfor taget med turister til Den Antarktiske Halvø for at m Krill er et lille rejelignende krebs, som er den primære næringskilde for bardehvalerne, sæler, pingviner og albatrosser. Populationen af krill er tæt knyttet til forekomsten af havisen og dermed klimaet, men også den massive kommercielle fangst de seneste årtier. Tæt koblet til klimaændringer og ko disse områder samtidig modtager af gigantiske mængder af næring i form af kulstof, kvælstof og fosfor fra havet til landjorden. De fleste kendte biogeokemiske processer medfører normalt det stik omvendte en udvaskning fra land til hav via floder. Men pingviner og sæler har fundet plads og ro til at Feltmålinger af frigivelsen af lattergas nær en pingvinkoloni her hjælper en turist i blåt med arbejdet. Foto: Sophie Elise Elberling. svovlbrinte (som lugter af rådne æg), metan og lattergas. Alle tre gasser produceres af bakterier, som under disse ekstreme forhold effektivt nedbryder affald fra Ung brugerandel: 2014 2020 1,6% 3% Foto: Colurbox Andel af danske unge (15-25-årige), der har brugt kokain den seneste måned i henholdsvis 2014 og 2020. Kilde: Center for Rusmiddelforskning. AFHÆNGIG AF RUSEN Kokain er næstefter hash, det mest udbredte euforiserende stof i Danmark. Men allerede Sådan udbredes et nervesignal Et nervesignal udbredes i en nervecelle som et elektrisk signal, et aktionspotentiale, mens det overføres fra den ene nervecelle til den anden som et kemisk signal via signalstoffer, såkaldte neurotransmittere (for eksempel dopamin). De to typer signaler er gensidigt af Hvor kommer kokain fra? Kokain kommer fra planterne Erythroxylon coca og, også kaldet cocaplanterne. Inkaerne i Andesbjergene tyggede på bladene for at klare sig bedre i højderne og modvirke træthed. Kokainen blev først udvundet fra cocabladene i 1859 af kemikeren Albert Niemann. I 1880erne blev det STUDIEPRAKTIK 500 + BLIV KLOGERE PÅ DIN OPLEV FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE UDDANNELSER I HELE LANDET UGE 43 FI STUDIEPRAKTIK.NU K OO LÆS MERE OG ANSØG PÅ ANSØG I STARTEN AF SEPTEMBER FACEB PÅ O ND S KABELBAKTERIER et unikt fund i Aarhus Havn Lars Peter Nielsen (th) og Niels Risgaard-Petersen i færd med at tage sedimentprøver i Aarhus Havn. Sedimentet er fyldt med kabelbakterier: Strømførende bakterier var indtil for få år siden et nærmest utænkeligt fænomen. Nu finder forskere dem overalt i v Nærbillede af kabelbakterie set med elektronmikroskop. Man ser fire celler, og man ser tydeligt de langsgående ribber, hvor kabelbakteriernes ledninger ligger indeni. Foto: Yuri Gorby and Anne Hynes (Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, NY). Fakta om kabelbakterier Forskere har indtil videre id Et afgørende forsøg i opdagelsen af kabelbakterierne var, da forskerne skar en sedimentprøve over med en tynd tråd og på den måde afbrød strømmen i kabelbakterierne. Foto: Nils Risgaard-Petersen Kabelbakterier set i mikroskop. Professor Andreas Schramm får øje på kabelbakterierne efter at have mær Det handler om energi Kabelbakterier står nærmest lodret i sedimentet og forbinder et iltrigt lag i den ene ende (foroven) med et sulfidlag i den anden ende. Når kabelbakterien skal bruge energi, tager den elektroner fra sulfid og benytter dem i forskellige biokemiske processer, indtil elektronerne Amøber spiser kabelbakterier I foråret 2014 stod professor Lars Peter Nielsen sammen med 20 studerende og kiggede med opspilede øjne på en skærm i undervisningslokalet. Det, de så, var både chokerende og fascinerende. På skærmen var der en voldsom forstørrelse af noget, som foregik under mikroskopet Ph.d.-studerende Stefano Scilipoti i færd med at klargøre sedimentprøver til mikroskopipræparater, hvor man kan studere bakterierne, mens de er levende og aktive. Fotos: Maria Blach Nielsen. Forureningsundersøgelser med kabelbakterier Kan åbne op for bedre bioelektronik Et andet interessant og po NABOHJÆLP I PLANTEVERDENEN Forskernes forståelse af konkurrence i planteverdenen ændrer sig i disse år. Meget tyder nemlig på, at planter kan samarbejde på flere måder end hidtil antaget, og nogle planter kan endda genkende deres nærmeste slægtninge og reagere derpå ved at konkurrere mindre med hina ved, at rodnettet bliver mindre i retning mod naboen. Hos andre plantearter har man også set andre måder at reducere konkurrencen mod slægtninge for eksempel at de er mindre tilbøjelige til at vokse, så de overskygger naboen, fortæller Bodil. Et godt spørgsmål er så, hvordan planten kan mærke, at d Antallet af arter i hvert kvadrat Konkurrence mellem planter undersøges i laboratoriet ved at lade planterne gro tæt sammen i en potte. Foto: Sara Tomiolo. Figuren viser resultater fra undersøgelse af plantediversiteten i 500 kvadrater af 0,5 m2 med (grå) og uden (hvide) timian med få meters afsta Planterødders adfærd som respons på naboplantens identitet (søskende eller ej) studeres her i transparente potter. Forsøgsopstilling med potter på skrå og en mørk underside (der kan fjernes) tvinger planternes rødder til at vokse langs undersiden af den transparente potte. Herved kan røddernes vækst Vekselvirkning Ingeniørplante CH3 OH H3C (?) CH3 (?) Kemisk beskyttelse mod planteædere og klimastress Nabogenkendelse Modtager Nabogenkendelse Hæmning Stimulering OH Afsender Planter kan vekselvirke på flere måder gennem udveksling af flygtige organiske forbindelser (VOCer) både gennem skab simpelthen er selekteret ud af planterne i forædlingsarbejdet, mener Bodil. Traditionelt har man favoriseret, at afgrøderne individuelt satte mange frø. Men hvis det sker på bekostning af naboplanten, kan det i virkeligheden give et ringere udbytte samlet set, end hvis man favoriserer, at plant FRIVILLIGE & HUSDYR HJÆLPER NATUREN Frivillige naturplejere i såkaldte kogræsserforeninger gør en stor indsats for at stoppe forringelsen af vores lysåbne naturtyper og dermed tilbagegangen af dyre- og plantearter, der er knyttet til disse levesteder. Forfatterne har set nærmere på de frivilliges i De mest almindelige dyr i naturpleje: får (her gotlandske får), køer (her Galloway) og på foregående side: heste (konik-heste). De tre typer af dyr vil påvirke et område forskelligt. Får græsser som reglen tæt på jorden, de foretrækker friske skud af blomsterplanter og spirer og æder sjældent højt g Benyttede metoder i undersøgelsen Foto: Shutterstock Roset-Springklap Alm. Røllike Naturstatusundersøgelserne havde til formål at lave en botanisk gennemgang af kogræsserforeningernes areal(er). Dette blev foretaget i en 5-meter cirkel, placeret der, hvor flest bidragende arter, kaldet stjernear 25 20 Yderligere læsning Buttenschøn, R.M. 2007. Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skovog Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm. 250. C/N-forholdet 15 Hjære, M., Jørgensen, H.E.D. & Malthe Lindholm Sørensen M., L. 2018 Tal MANGE HENSYN I NY JORDFORDELING Forfatterne Mette V. Odgaard er Post Doc på AU, Inst. for Agroøkologi med Jordbrugssystemer som speciale Tommy Dalgaard er professor og sektionsleder for Jordbrugssystemer og Bæredygtighed samme sted S amsø er et landbrugsland sådan har det været siden skovene b Natur i Besser made kontra rødbededyrkning. Hvad skal prioriteres i fremtiden? Landmand, drikkevand, klima, natur eller måske det hele på en gang? Rumligt varierende faktorer som grundkort For at gøre multifunktionaliteten i praksis konkret, har vi lavet en række grundkort af en række forskellige sempel omlægge fra korn til græs, anlægge solceller etc.), skal vi tage hensyn til flere ting og det bliver hurtigt kompliceret. I alle tilfælde vil vi analysere, hvordan vi kan kombinere forskellige interesser med den forudsætning, at landmandens interesser altid tilgodeses. Det er jo landbrugsjor Udvalgte arealer til omlægning Udvalgte arealer, der kan være fornuftige at omlægge til ny drift under forskellige prioriterede, rumligt varierende parametre. Kortet viser de udvalgte områder på hele Samsøs landbrugsareal (grå og sort) og kun på kornarealer (grå), hvis der målrettes en eventuel jord Forslag til yderligere læsning: Dexter, A.R. et al, 2008 Complexed organic matter controls soil physical properties. Geoderma 144 (2008) 620627 Klimarådets 2020. Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion. Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark Odgaard, M.V., Dalgaard. T BØGER FAK TA FAKTA Theis Bendixen: Skeptisk. FADLs forlag 2020. 280 sider, 299,95 kr. Jens Ringgaard Christiansen og Kasper Møller Nielsen: 100 myter om vejr og klima. FADLs forlag 2010. 264 sider, 229,95 kr. 100 myter om vejr og klima Skeptisk Ifølge denne bogs underrubrik er den en hyldest til v LÆS GEOGRAFI Kan vi leve sammen med naturen? Og kan naturen leve med os? Geografi er med til at kortlægge, konkretisere og løse de problemstillinger, vi har i forhold til fx klimaforandringer, globalisering og anvendelse af naturressourcer. tag en geografiuddannelse - læs mere på geo.aau.dk GEO.AAU A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B OGI G TEKNOL ENSKAB O DENEN N AT U RV I D NINGSVER RA FORSK DIREKTE F OGI G TEKNOL ENSKAB O DENEN N AT U RV I D NINGSVER RA FORSK DIREKTE F N AT U RV I D ENSKAB O G TEKNOL DIREKTE F OGI RA FORSK NINGSVER DENEN N AT U RV I D E N SKAB OG TEK NOLOGI DIREKTE FRA F ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 Nu skal plasten genanvendes! Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab N år vi som borgere pligtskyldigt sorterer vores plastaffald, er det med en forventning om, at