Aktuel Naturvidenskab 4-2020

N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN METEORKRATER I GRØNLAND KAN FORTÆLLE OM KLIMA Dybe rødder og kulstoflagring H.C. Ørstedjubilæum 2020: Ørsted og elektromagnetismen Ørsted og folkeoplysningen NR.4 - 2020 SEPTEMBER: 50 KR.

NOTER Quiz Hvorfor vil det være meget interessant, hvis det viser sig, at Hiawatha-meteorkrateret i Grønland kun er 12.800 år gammelt? Fordi det i så fald vil være det yngste meteorkrater på Jorden. Fordi meteornedslaget i så fald kan være en god forklaring på de klimaændringer, der skete på det t

indhold FORSKNING OG NYHEDER Afgrøder med dybe rødder kan hente både vand og næring i dybere jordlag, og flere afgrøder med dybe rødder i landbrugsproduktionen kan derfor hjælpe med at udnytte ressourcerne bedre. Forskere har udviklet helt nye faciliteter til at studere dybe rødder. 12 Opdagelsen

KORT NYT Fra skorpiongift til hjertemedicin S langer, edderkopper og skorpioner kan være ekstremt giftige, og man skal absolut ikke ønske sig at blive bidt af dem. Men hvis man isolerer de enkelte bestanddele af sådanne ekstreme gifte, viser det sig, at specifikke molekyler fra disse gifte faktis

KORT NYT Når der går sport i kunstig intelligens K ameraet er øjnene og software hjernen, når computer vision anvendes på sportsbegivenheder som fodbold, golf eller badminton. Fors kerne Rikke Gade og Thomas Moeslund fra Aalborg Universitet har i samarbejde med kolleger fra University of Liege ud

KORT NYT Duften af soltørret vasketøj E n gruppe forskere fra Kemisk Institut på Københavns Universitet har undersøgt, hvad der giver tøj tørret i solen sin ekstra gode duft. Forskerne fandt et tomt, mørkt kontor i kemi-bygningen og en udendørs, solrig altan, hvor de hængte ufarvede bomuldshåndkl

KORT NYT Bakteriekolonier kan overleve i rummet K an bakterier overleve længe nok i rummet til, at de kan tilbagelægge de store afstande mellem planeter i rummet og på den måde bringe liv fra et sted til et andet? Det spørgsmål er blevet adresseret af Tanpopo-eksperimentet ombord på den internati

DA STORMENE FIK FAT I DANMARK Om forfatterne Sebastian H. Mernild (ph.d. & d.sc.), professor i klimaforandringer og administrerende direktør for Nansen Centeret, Bergen. Hovedforfatter ved FNs klimapanel (IPCC). Fra 1. oktober prorektor ved SDU. sebastian.mernild@ nersc.no Siden 1880erne har vi s

Figur 1: Vindobservationer for ti tilfældigt udvalgte DMI-stationer for perioden 2009 til 2018, dog har vi sørget for en landsdækkende repræsentation. Øverst til venstre: geografisk placering af stationerne. Øverst til højre: daglig middelvindhastighed. Nederst til venstre: maksimum daglig vindhasti

De kraftigste storme er blevet hyppigere Storme giver ofte anledning til stormflod med forhøjet vandstand. Her er det den mindre storm Urd, 27. december 2016, som forårsager oversvømmelse i Roskilde. Der er lagt såkaldte watertubes ud for at begrænse oversvømmelserne. I øjenfaldende er dog variat

se forhold, som omtales af NOAA, er endnu for tidligt at konkludere. Vi vurderer dog, at der for Danmarks vedkommende i et stadigt varmere klima vil forekomme en svag stigning i middelvindhastigheden og i stormstyrken, dog med lokale til regionale variationer. Næste skridt: at se på konsekvenserne

DYBE RØDDER et spadestik tættere på bæredygtig produktion? Foto: Københavns Universitet Afgrøder med dybe rødder kan hente både vand og næring i dybere jordlag, og flere afgrøder med dybe rødder i landbrugsproduktionen kan derfor hjælpe med at udnytte ressourcerne bedre. Det har forskere kigget n

Baggrund: Luftfoto af vores markfacilitet, DeepRootLab, hvor vi har installeret mini rhizotroner til 5 meters dybde og in-growth cores, som ses længst til højre. Foto: Eusun Han, Tegning: Irene Skovby Rasmussen. Skitse af minirhizotroner. Installation af ingrowth-core i marken. Udstyr til In-grow

Figuren er tilpasset fra Thorup-Kristensen and Kirkegaard, 2016. https://doi.org/10.1093/aob/mcw122 Øvre jordlag Stor rodtæthed, og fuld udnyttelse af vand og kvælstof Dybe rodzone Rødder i kort tid, aftagende udnyttelse med dybden Under rodzonen Ingen eller ubetydelig rodvækst Illustration af

Øverst et oversigtsbillede af rodtårnene. Nederst viser billederne fra venstre: tårnene med tage for at holde vand ude, en specialbygget fotoboks, der gør det muligt at tage billeder af rødderne i hele jordprofilen, injektion af 15N og 2H2O direkte i jorden og endelig placering af sporstoffer i små

Forskel i vandindhold i jorden (%) 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30 -35 Dybde (m) 0,5 1,4 2,9 3,5 Vandindhold målt med TDR-sensorer i jorden vist som forskellen mellem lucerne og Kernza i slutningen af juni 2018. I de øvre jordlag er der ikke stor forskel på optaget, mens Lucerne i modsætning t

KULSTOFLAGRING VED HJÆLP AF DYBE RØDDER Kulstoflagring i landbrugsjord anses som en måde at mindske landbrugets klimabelastning. I den forbindelse kan afgrøder med dybe rødder spille en særlig rolle. Forfatterne Jørgen E. Olesen er professor og institutleder, jeo@agro.au.dk I 2015 indgik de 196

Stabilisering af kulstof i jorden Planter optager CO2 gennem fotosyntesen og afgiver organisk bundet kulstof til jorden i form af planterester i blade, stængler og rødder, samt såkaldte eksudater fra især rødderne. Disse stoffer nedbrydes af mikroorganismer (bakterier og svampe), hvorved en del kuls

jordlag er beskyttet, skal omsætninCO2 13C-CO gen og indbygningen af kulstof i mi2 CO 2 kroorganismerne bestemmes. Dette CO2 gøres ved at følge indbygningen af CO2 13 CO2 C i specifikke biomolekyler, der kan henføres til henholdsvis levende mikrobiel biomasse (fosfolipider i Let- og svært tilgængeli

STUDIEPRAKTIK 500 + BLIV KLOGERE PÅ DIN OPLEV FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE UDDANNELSER I HELE LANDET UGE 43 FI STUDIEPRAKTIK.NU K OO LÆS MERE OG ANSØG PÅ ANSØG I STARTEN AF SEPTEMBER FACEB PÅ O ND S

AT EKSPLODERE ELLER AT IMPLODERE? Opdagelsen af, at en forbudt kernefysisk proces med uventet effektivitet kan transformere grundstoffet neon til fluor, hjælper os med at forstå hvilken skæbne der venter de middeltunge stjerner i vores Galakse. S tjerner følger i modsætning til os mennesker en for

På billedet ses en del af det eksperimentelle team stående ved siden af det magnetiske spektrometer, som blev brugt til at måle den forbudte overgang i betahenfaldet af 20F. Billedet er taget i accelerator-laboratoriet på universitet i Jyväskylä, Finland, hvor eksperi mentet blev udført. Fra venstre

v Forbudte overgange Atomer kan som bekendt eksistere i en række energitilstande. Tilstanden med lavest energi er stabil og betegnes som atomets grundtilstand. Alle andre tilstande kaldes anslåede og vil med tiden henfalde til grundtilstanden. Det sker typisk ved, at en elektron skifter plads til e

På billedet ses forfatteren i gang med at konfigurere datatagningssystemet som forberedelse til en 24-timer lang test af strålingsdetektoren, der blev anvendt til at detektere de høj-energetiske elektroner fra den forbudte overgang. Billedet er taget 1.444 meter under jordens overflade på bunden af

des. Baseret på vores observationer kunne vi konkludere, at 1 ud af hver 250.000 henfald følger den forbudte rute til grundtilstanden. Selvom det ikke lyder af meget, er det faktisk en overraskende stor procentdel, da vi kun kender til én anden forbudt overgang med en ligeså stor styrke. Konsekvens

En kunstners visualisering af jernmeteoritten på vej mod nedslagsstedet på Indlandsisen i Nordvestgrønland. Illustration: NASA METEORKRATER I GRØNLAND KAN FORTÆLLE OM KLIMA Danskere forskere vil bestemme den præcise alder på Hiawatha-krateret i Grønland, som kan være verdens yngste, store meteorkra

Placeringen af Hiawathameteorkrateret i Inglefield Land i det nordvestlige Grønland. Grafik: Statens Naturhistoriske Museum. Meteorkrateret er opkaldt efter Hiawathagletscheren. Krateret blev opdaget under en semi-cirkulær isrand, og den er synlig i isoverfladen selvom isen er mere end 1000 m tyk

Kurt H. Kjær Indsamler prøver af smeltevandssand foran Hiawatha-gletscheren. Sandet, som gletscheren har ført med sig fra bunden af meteorkrateret, har givet en rigdom af oplysninger om meteornedslaget. Foto: S. Funder. Sandkorn af kvarts fra Hiawatha-meteorkrateret gennemsat af choklameller. Chokl

Isradarundersøgelser af Hiawatha-meteorkrateret med Alfred Wegener Instituttets specialindrettede fly Polar 6. Isradaren kan måle topografien under isen samt lagdelingen i isen. Undersøgelserne viser, at isen i bunden af krateret er meget forstyrret og ældre end den nuværende mellemistid (11.800 år

De fem største kratere Jorden er blevet ramt af mange store meteorer gennem vores lange geologiske historie. Mange af meteorkraterne kan man ikke se fra jordoverfladen i dag, fordi de med tiden er eroderet væk. De er dog stadig synlige for forskere, der bruger lydbølger til at kortlægge undergrunden

nedslaget, hvor bjergarterne smeltede og dannede nye mineraler. Over tid henfalder kalium-40 til argon-40, og ved at kigge på forholdet mellem argon-isotoperne kan forskere finde ud af, hvor gammelt krateret er. Det er blandt andet den metode, som forskere har brugt til at kortlægge alderen på Chicx

det vil vi finde ud af, forklarer Nicolaj Krog Larsen. er sket inden for de seneste 100.000 år, kan de også meget præcist se, hvordan nedslaget har påvirket hele Jordens klima fra år til år i de efterfølgende år, årtier, århundreder og årtusinder. Kombinerer med andre undersøgelser... Argon-argond

SCIENCE Kommunikation k øb e n h av ns u n i v e r s i t e t FORDI DIT STUDIEVALG KRÆVER GOD TID Det kræver tid og fordybelse at finde den rigtige uddannelse. På Københavns Universitet har du masser af muligheder for at blive klogere på de naturvidenskabelige uddannelser, inden du træffer dit valg

ELEKTROMAGNETISMEN - opdagelse og udforskning Om forfatteren Elektromagnetismen blev opdaget af den danske videnskabsmand H.C. Ørsted i foråret 1820. Opdagelsen åbnede et helt nyt felt inden for fysikken, som blev udforsket både eksperimentelt og teoretisk. Der gik over et halvt århundrede, inden

H.C. Ørsted Hans Christian Ørsted (1777-1851) var en dansk fysiker, kemiker, farmaceut og naturfilosof. Han voksede op i Rudkøbing på Langeland, hvor hans far var apoteker. Dette gav Ørsted interesse for kemi, og i 1797 blev han selv farmaceut. Han besvarede desuden to prisopgaver: en om æstetik og

Ampère og elektrodynamikken Ørsted var ikke bare en spekulativ naturromantiker, men også en omhyggelig og erfaren eksperimentator. Hans laboratorieoptegnelser viser, hvordan han for eksempel undersøgte magnetnålens udslag som funktion af ledningens afstand til nålen. Når afstanden vokser fra 34 til

I Steno Museets samling findes der en rekonstruktion af Faradays rotationsapparat fra 1821. Til venstre bevæger magneten i glasset med kviksølv sig rundt om ledningen, når der løber strøm igennem den. Til højre er det ledningen, der bevæger sig. Rotations apparatet var verdens første elektromotor.

Maxwells ligninger Maxwells ligninger er ikke blot centrale for forståelsen af elektromagnetismen. De er også blandt de få ligninger, som er vidt udbredt på t-shirts og kaffekopper. Oprindeligt opstillede Maxwell tyve ligninger, da han behandlede de tre rumlige koordinater hver for sig. Men i 1884 r

TILBUD TIL DIN UNDERVISNING

H. C. ØRSTED OG DANSK FOLKEOPLYSNING I 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er det værd at mindes hans indsats for en folkelig forståelse af naturvidenskaben. Med skabelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 indskrev Ørsted sig som en pioner i dansk folkeoplysnings

oplyst om naturens vidunderlige maskineri, sådan som Gud havde skabt det. Naturlærens udbredelse Under en rejse til England og Skotland i sommeren 1823 fik Ørsted indblik i, hvordan man dér populariserede videnskaben og mobiliserede den til fremme af landets erhversliv. Royal Institution i London,

forbedringer i dansk næringsliv, var det mindre effektivt. Collin og andre beklagede sig jævnligt over, at det var for videnskabeligt orienteret og kun havde ringe praktisk betydning for handel og industri. Portræt af J. C. Jacobsen. Maleri af August Jerndorff fra 1886. Foto: Wikimedia Commons. Vi

A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B G TEKNOLOGI N AT U RV I D E N S K A B O NINGSVERDENEN DIREKTE FRA FORSK OGI G TEKNOL ENSKAB O DENEN N AT U RV I D NINGSVER RA FORSK DIREKTE F HVAD KAN EN KVANTECOMPUTER I DAG? ER ISOTOPER AFSLØR ER OM KARTOFLEN ØKOLOGISK TEMA OM PHOSPH den globale udfo rdr

ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 Find en sø Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab H vad; er søen blevet væk?! Eller findes der mon masser af uopdagede søer derude i det danske landskab, som bare