En anden mulighed er at overføre data til en nærliggende basisstation. Dette kræver et tæt netværk af jordbaseret infrastruktur, som muligvis ikke vil være tilgængelig i fjerntliggende områder. En tredje mulighed er at overføre dataene til andre satellitter i konstella tionen, hvilket minimerer brugen af infrastruktur på Jorden med det mål at minimere leveringstiden. Teknologien til at transmittere data fra satellit til satellit er endnu ikke moden, men to realistiske muligheder er enten at benytte radiobølger i området 20 til 30 GHz eller optisk kommunikation ved hjælp af lasere. Bemærk, at kun ved at implementere direkte kommunikation mellem satellitter, vil man kunne opnå fuldt forbundne og autonome satellitkonstellationer, som vil kunne have samme egenskaber som et kernenetværk på Jorden. Masser af teknologiske udfordringer Der er mange tekniske udfordringer, der skal løses for at opnå effektiv kommunikation med LEO-satellitter. En af udfordringerne er, hvordan man bedst organiserer kommunikationsforbindelserne mellem de enkelte satellitter i konstellationen. Mens bevægelsen af konstellationen er helt forudsigelig, er der ikke noget enkelt svar på, hvilken konfi- guration der er optimal på et givet tidspunkt. Og der findes i øvrigt heller ikke endnu en algoritme, der kan løse det problem. Derfor må vi for nuværende arbejde med ikke-optimale løsninger. Når først der er etableret links mellem satellitterne er det også en stor udfordring at finde ruter for strømmen af data. En anden udfordring er, hvordan satellitterne skal kommunikere med IoT-enhederne. Selv med LEO-satellitter udgør den begrænsede sendekraft for IoT-enhederne et problem med at nå satellitterne. Det kan betyde, at ekstra udstyr bliver nødvendigt for enten at gøre forbindelsen mulig eller simpelthen at reducere energiforbruget af IoT-enhederne. En tredje udfordring er, hvilken antenneteknologi satellitterne skal udstyres med. For at modvirke den lange sendeafstand, må de elektromagnetiske bølger fra en antenne koncentreres i den ønskede retning. Af samme grund må antenner også meget præcist pege i den rigtige retning ligesom hvis det var en laser. Da satellitten bevæger sig med 7,5 km i sekundet i forhold til et punkt på jordoverfladen, må antennernes retning derfor konstant justeres i forhold til det korrekte punkt på jordoverfladen eller i forhold til an- dre satellitter for at undgå at miste forbindelen. Et lokalt bidrag til det store puslespil På grund af de mange teknologiske udfordringer med at etablere Internet of Things gennem satellitter, bliver det ofte fremhævet, at man skal foretrække jordbaserede WiFi- eller mobil-teknologier, når disse er til rådighed. Men det er vigtigt at forstå, at på nuværende tidspunkt udgør satellitkonstellationer den eneste realistiske mulighed for en reel global kommunikationsinfrastruktur. På Aalborg Universitet arbejder vi i forskningsgruppen Connectivity (CNT) med forskellige aspekter af de nævnte udfordringer. For eksempel arbejder vi med at designe mekanismer, som kan udvælge de forbindelser mellem satellitterne, som må etableres for at maksimere den mængde data, der kan transmitteres samtidig med, at transmissionstiden reduceres. Vi har også arbejdet med at sammenligne antenneteknologier for forbindelserne mellem satellitterne og deres betydning for interferensfænomener, der hæmmer performance. Endelig arbejder vi også med, hvordan man udvælger den bedste rute for en datapakke, hvilket er ret kompliceret i netværk med størrelser som satellitkonstellationer. n AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.6 2021 11 Forskere, der arbejder i øde områder som i Arktis, vil kunne drage stor nytte af et reelt globalt internet, så man ved hjælp af Internetof-things-enheder kunne lave målinger i felten, som man kunne følge i realtid hjemme på kontoret via internettet. Foto: Colourbox Videre læsning Få opdateringer om forskningen ved CNT på Aalborg Universitet på vores LinkedIn-side: www.linkedin.com/ company/connectivity-aau og se mere om samarbejder og projekter på: www.space.aau.dk N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN HVILKEN NATUR KAN VI FÅ VED AT GØRE LAVBUNDSJORDE VÅDE IGEN? Mysteriet om Jordens kontinenter og pladetektonik Sådan kan satellitter give globalt internet til alt og alle Epigenetik: Hvordan små metylgrupper kan påvirke Fornem pris til bioinformatikforsker Mads Albertsen, der er professor MSO ved Aalborg Universitet, har for nylig fået tildelt Grundfosprisen 2021 for sin forskning indenfor mikrobiologi og bioinformatik. Han har blandt andet bidraget til at udvikle metoder til at identificere enkelte mikoorganismer indhold FORSKNING OG NYHEDER Sådan kan satellitter give globalt internet til alt og alle Hvilken natur kan vi få på våde lavbundsjorde? Behovet for adgang til internettet, uanset hvor du er på kloden, stiger, og det er særligt udviklingen af Internet of Things (IoT), der presser på. At etablere en KORT NYT Ryst sand og fjern drivhusgas D er er stor interesse for metoder, der kan binde CO2 og dermed reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Sådanne metoder kan være at installere CO2-bindende filtre i kulfyrede kraftværker eller at plante skov. En svaghed ved disse metoder er, at de udel KORT NYT J Forskere vil udvikle kloge batterier eg drømmer om, at elbiler om 10 år vil køre rundt med et display, hvor man kan se batteriets levetid alt efter forskellige faktorer som temperatur, chaufførens kørestil og trafikken. Sådan lyder en af visionerne for forskningsprojektet Smart Battery KORT NYT Røntgenmetode kommer skibsvrag til hjælp M ed en ny og avanceret røntgenmetode er forskere fra blandt andet Københavns Universitet i samarbejde med et engelsk museum lykkedes med at identificere mikroskopiske svovl- og zink-holdige stoffer, der stille er i gang med at æde sig gennem vrag Er du højtuddannet? Så har vi nok en gave til dig! GRATIS fagforening i 3 måneder + et gavekort på 500 kr. IDA er i 2021 blevet kåret til Danmarks bedste fagforening. Det fejrer vi ved at give endnu flere adgang til markedets bedste karriereudvikling og juridiske rådgivning. Og landets nok billi Illustration af en Starlink-satellit i rummet. Foto: Shutterstock. SATELLITKONSTELLATIONER kan give globalt internet til alt og alle Behovet for adgang til internettet, uanset hvor du er på kloden, stiger, og det er særligt udviklingen af Internet of Things (IoT), der presser på. At etablere en re værket) for at opnå forbindelse til internettet. For at have internet på din telefon, eller for at IoT kan fungere, er det altså nødvendigt at være tæt på en sendemast eller WiFi-router med internetforbindelse. Det er muligt de fleste steder, men er også en udfordring for bestemte regioner, landdist Typer af satellitkonstellationer Dækning Walker star Walker delta Mixed geometry Ingen dækning Omløbsretning Jorden Jorden Jorden Ækvator Ækvator Ækvator Hvis en satellit-konstellation bestående af flere hundrede eller måske tusinder satellitter skal være håndterlig, må den være effektiv En anden mulighed er at overføre data til en nærliggende basisstation. Dette kræver et tæt netværk af jordbaseret infrastruktur, som muligvis ikke vil være tilgængelig i fjerntliggende områder. En tredje mulighed er at overføre dataene til andre satellitter i konstella tionen, hvilket minimerer brug Når man kigger langt ud i universet, er det tydeligt, at det synlige stof ikke er jævnt fordelt, men samlet i markante klumper i form af galakser. Foto: Hubble Ultra Deep Field 2014: credit: NASA, ESA, H. Teplitz and M. Rafelski (IPAC/ Caltech), A. Koekemoer (STScI), R. Windhorst (Arizona State Univ hvordan vores univers kom til at se ud, som det gør hvordan det almindelige og det mørke stof blev dannet, og hvordan universet har udviklet sig, siden det var helt lille. Einsteins ligninger bruges på hele universet For kosmologer som Sofie Marie Koksbang er udgangspunktet Einsteins almene relati Universer skabes i supercomputere I naturvidenskaben er forsøg uundværlige, når teorier skal testes. Men kosmologer har den udfordring, at det ikke er muligt at proppe hele universer ned i petriskåle, så de må nøjes med at holde observationer af det virkelige univers op imod computermodeller, hvor u Cold Dark Matter, koldt mørkt stof. Med koldt menes egentlig bare, at det bevæger sig meget langsommere end lys. med rimelighed kan beskrive universet som fuldstændig homogent og isotropt, siger Sofie Marie Koksbang og fortsætter: Som modellens navn understreger, er universets udvikling først og f Det enorme radio teleskop Square Kilometer Array vil også kunne måle, om rødforskydninger bliver større som forudsagt af lambda-CDM-modellen eller ej. Illustration: SKA Observatory. Videre læsning Universet har vokseværk. Aktuel Natur videnskab nr. 2/2021 selv på lille skala er homogent og isotrop 5.- 6. februar 2022 Er du vild med matematik? - så er IT Camp for piger på SDU i Odense måske noget for dig? På IT Camp for piger får du fingrene i brugerdrevet app-design og programmering i Python. Du får indblik i algoritmer, analyse af Big Data, Deep Learning og kunstig intelligens. Du vil møde EPIGENETIK Om forfatterne Stine Asmussen, tidligere specialestuderende i Tinna Stevnsners lab. for DNA Reparation og Aldring, ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Univ. Mette Sørensen Thinggaard, lektor i aldringens molekylære epidemiologi ved, Forskningsenheden for Epidemiologi, Enzymer kaldet DNA-metyltransferaser kan sætte en metylgruppe på det femte atom i ringen (som er carbon) regnet fra nitrogenatomet nederst, som er position 1. Den modificerede cytosin kaldes nu 5-metylcytosin (5mC). Metylering Hver cellekerne i kroppen indeholder identiske kopier af DNA. DNA har fo Stine i gang med at forberede opformering af DNA fra musehjerner til undersøgelse af metyleringsmønsteret. Foto: Tinna Stevnsner Hvis man ser på den totale mængde af cytosin-metyleringer, falder den med alderen. Men når man kigger mere lokalt i DNAet, for eksempel i promotorer, ser man et forøget a som undersøger både niveauet af DNA-skader og metylering i de samme mennesker relativt sjældne, hvilket gør det vanskeligt at etablere en direkte forbindelse. Der mangler derfor mere forskning på området. Tvillingestudier belyser betydning af epigenetiske forandringer Der er forholdsvis store indiv DNA-metyleringsalder end den faktiske alder for individet. Det kan betegnes som alders-acceleration vedkommende eller vævet fremstår ældre end forventet. Steve Horvaths aldersforudsigende model. Modellen er baseret på metyleringen af 353 CpG-positioner. DNA metyleringsalderen er den alder, som mod UNDERVISNING ON DEMAND Ta g u n ivers itetsfors kn i ng med i nd i d i n u nder vis n i ng P å A AU s s trea ming univer s A AU P l ay f inder du kor te video forel æs ning er med for s kere fr a A AU og tilh ø rende opg aves æt til en l a ng r æk ke g y mn a siefa g du k a n br ug e m ater ia let, PÅ OPDAGELSE I CELLENS CALCIUMKANALER Calciumkanaler i hjernens neuroner er afgørende for, at nervesignaler kan sendes fra den ene celle til den anden. Udover den fundamentale biologiske betydning er forskerne også interesseret i disse ionkanaler, fordi de kan være et mål for antidepressiv medicin. To receptorer i cellemembranen NMDA-receptor Illustration: David S. Goodsell/doi:10.2210/rcsb_pdb/mom_2019_7 AMPA-receptor Hjernens nerveceller kommunikerer med hinanden ved hjælp af små signalmolekyler (neurotransmittere), som kan optræde i mange former og størrelser, for eksempel acetylcholin, Vi har på den måde fundet ud af, at den uordnede del af proteinet er vigtig for, om kanalen åbner eller lukker, når den binder bestemte modulatorer, siger Hanne En gammel nyhed mod depression Hanne Poulsen og hendes kollegers interesse for netop NMDA-receptorer er også boostet af, at disse ionkanal . ering krypt ruger f a t b e rds, skytt er be er passwo ort. t atliv s k v i a r r t e p , l l nline på nettet d mobil e Dit o r e e ele m u r le rd iver h Fx nå eller beta og bl r sikret k i t a D e I atem e, så du Nem r på m gger atematike styveri. y b g t n i m e r t f i e t t a iden Kryp dret f HVILKEN NATUR KAN VI FÅ PÅ VÅDE LAVBUNDSJORDE? Forfatterne Prof. Kaj Sand-Jensen, Biodiversiteten er presset i bund på lavbundsjorde, der før var moser, kær og søer, men som tidligere generationer omdannede til gødede kornmarker. Hvilke forbedringer kan vi forvente i biodiversiteten, når disse la En enkelt skrue af engtørv stablet op til tørring. Det er rækker af sådanne tørveskruer som ses på Lundbyes maleri. Foto af O. Højrup, Nationalmuseet, fra Tårup sogn ved Viborg, 1957. Omfattende skrælning af engtørv ses som mørke tandrækker i mellemgrunden på det kendte guldaldermaleri Sjællandsk La fra de omgivende marker. Selv de bedst beskyttede områder oplever næringstilførsler, der overstiger tærsklen for sikring af deres oprindelige næringsfattige præg. På højmoserne er de tre kødædende Soldug-arter påvirket af den mere næringsrige nedbør, der fjerner fordelen af at kunne fange insekter p Våd, ugødsket og artsrig natureng for 100 år siden (tv) og samme sted i dag som drænet, gødsket græsmark, besået med kulturgræsser og høstet til wrapballer (th). Akvareller af J. Chr. Schou. efterladt og den fortsatte tilførsel, være en stopklods for artsrige plante- og insektsamfund. Selv om natur Planter i enge og moser Ellenberg F Ellenberg N C Ellenberg N B Ellenberg N A Ellenberg F Ellenberg F Fordelingen af samtlige danske eng- og moseplanter (A) i forhold til næringskrav (y-aksen, Ellenberg N) i fugtighedsbåndet mellem 5 og 9 (x-aksen). B viser fordelingen af danske eng- og mo Sumpskove er artsrige Sumpskove er få herhjemme og deres biodiversitet er noget overset. Imidlertid viser undersøgelser af omkring 30 lokaliteter ud over landet, at såvel ellesumpe og birkemoser er artsrige lokaliteter. Karplanter Mosser Ellesumpe Birkemose 25-33 12 10 10 Svampe 9 15 Tabel. I 13 MYSTERIET OM JORDENS KONTINENTER OG PLADETEKTONIK Kristoffer Szilas på feltarbejde i Grønland. De gul-grønne klipper er peridotit, som er den bjergart der udgør Jordens kappe. De mørke lag er kromoxid med et meget højt indhold af det sjældne grundstof ruthenium. De lyse klipper i baggrunden er 3,8 Kappediapir Et af geologiens store uløste problemer Subduktion Hurtigt nedsynkende plade Tegning: Carsten E. Thuesen, GEUS. Kilde: E. Schou Jensen, Geologisk Museum. gk æd e Opstigende kappemateriale Bje r Den anden vigtige egenskab er Jordens kraftige magnetfelt, som induceres af den flydend Jordens varmeudvikling over tid som følge af radioaktivt henfald fra uran, thorium og kalium. Varmestrøm Samlet varmeproduktion 235 232 4,6 Kilde: CC BY-SA 3.0 Evolution of Earths radiogenic heat. U + 238U 40 Th 4 K 3 2 Alder (mia år) 1 0 Horisontal tektonik Skorpe Litosfære Su bd Kristoffer Szilas peger på en tre milliarder år gammel granitisk åre, som er dannet ved delvis opsmeltning af en basaltisk bjergart i forbindelse med en proces, der ikke krævede pladetektonik. Foto: Kent Pørksen. til en smeltemasse med en anden kemisk sammensætning end den oprindelige basalt, nemli Række af vulkaner Oceanryg spredningszone e Kraton kap pe Ned syn kni ng Ove app risk rga n gsz one eltn ing km sfæ Tot al o psm 660 Lito Øvr ek Subduktion Figur efter Shirey, S. B. et al. (2013). Diamonds and the geology of mantle carbon. Reviews in Mineralogy and Geochemistry, 7 Videre læsning Johnson, T. E., et al (2017): Earths first stable continents did not form by subduction. Nature, 543(7644), 239-242. Palin, R. M., et al (2020): Secular change and the onset of plate tectonics on Earth. Earth-Science Reviews, 207, 103172. Pearson, D. G., et al (2021): Deep continental KROPSREAKTIONER KAN AFSLØRE HADEFULDE YTRINGER Et hold forskere fra Danmark og Tyskland undersøger kulturelle forskelle på, hvordan folk opfatter hadefulde ytringer på internettet. Det kan medvirke til at gøre beslutningstagere bedre til at definere, hvad hadefulde ytringer er, og gøre algoritmer be Oliver Niebuhr og hans forskning er en del af det dansk/tyske XPEROHS-projekt, som er støttet af Villum Fonden. En del af projektets partnere rådgiver tyske beslutningstagere i forbindelse med hadefulde ytringer. Foto: Sune Holst med et dyr, for eksempel at sige, at Han er en stor gris! Det har tys u-days uddannelser med muligheder Kom og oplev din kommende uddannelse til u-days 2022 24., 25. og 26. februar 2022 A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B N AT U RV I D E N SKAB OG TEK NOLOGI DIREKTE FRA FORSKNINGSV ERDENEN EDDERKOPPESILKENS HEMMELIGHEDER Materialeudvikling på nanoskala Blærebetændelse og bakterier Kalken i naturens proces ser NOLOGI SKAB OG TEK N AT U RV I D E N ERDENEN FORSKNINGSV DIREKTE FRA ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 Vi har brug for DIN hjælp! Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab J eg går ud fra, at den gennemsnitlige dansker i det herskende evalueringssamfund har udviklet e