Aktuel Naturvidenskab 2-2022

N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN DYBHAVETS VÆRDIFULDE MANGANKNOLDE På nattejagt med vilde flagermus Narkolepsi når søvnen bliver slået i stykker Kveller en plante til folkesundhed og grøn energi NR.2 - 2022 MAJ: 50 KR.

NOTER Foto: Colourbox Bloom vender tilbage Hold øje med foråret Hvornår springer bøgen ud? Hvornår ser du årets første svale? Blomstrer hylden tidligere, end den plejer? Og vågner pindsvin fra vinterhi tidligere i byen end på landet? Den slags spørgsmål vil forskere fra Københavns Universitet ger

indhold Narkolepsi når søvnen bliver slået i stykker Et par tusinde danskere lider af den Kveller En plante til folkesundhed og grøn energi invaliderende sygdom narkolepsi, Den saltelskende plante kveller rum- som gør det umuligt for dem at holde mer et stort potentiale til brug i både sig v

KORT NYT Viden om mikroorganismer skal afløse sprøjtegift M ed de rigtige mikroorganismer i jorden kan landmænd i fremtiden måske helt undlade at bruge sprøjtegifte. Lektor Morten Dueholm fra Institut fra Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet er sammen med sine kollegaer i færd med at kort

KORT NYT Cancerceller får hjælp af blækspruttearme M ed blækspruttelignende arme skubber en immuncelle sig fremad mod bakterien som et rovdyr, der jager sit bytte. Scenen kunne være fra et naturprogram, men i stedet befinder vi os i nanoskala set gennem et mikroskop på Niels Bohr Instituttet på K

KORT NYT Vi overser en vigtig ting om jordskælv S om et gigantisk puslespil deler de tektoniske plader jordklodens overflade op i større og mindre brikker. Brikkerne er i konstant bevægelse på grund af jordens flydende mellemste kappe, som pladerne langsomt sejler rundt på. Det er de bevægelser,

Søer kan binde mindre kulstof i fremtiden D anmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser nyt studie fra Syddansk Universitet. To tredjedele af Danmarks søer er lavvandede, og det er netop dem, der trues mest: Vi så bl

Foto: Shutterstock NARKOLEPSI Forfatter Kristian Sjøgren, videnskabsjournalist når søvnen bliver slået i stykker Et par tusinde danskere lider af den invaliderende sygdom narkolepsi, som gør det umuligt for dem at holde sig vågne i længere tid ad gangen om dagen og sove i længere tid ad gangen o

er meget træt om dagen og har behov for at tage sig mange lure. Den gængse forestilling, at personer med narkolepsi falder spontant i søvn, holder ifølge Birgitte Rahbek Kornum ikke vand. Omvendt sover personer med narkolepsi også dårligt om natten, og sygdommen er i det hele taget karakteriseret ve

Figuren viser nogle vigtige hjernestrukturer, der spiller en rolle i, om hjernen er i vågen eller sovende tilstand. Når vi er vågne, sender specifikke områder lokaliseret i hjernestammen og hypothalamus signaler, der stimulerer hjernebarken. Disse signaler holder neuronerne i hjernebarken aktive, hv

Søvn eller vågen det hele handler om nervesignaler. Søvn er vigtig for at vedligeholde hjernens komplicerede netværk. Sådan opstår narkoplepsi Meget aktive hjerneceller er måske ekstra sårbare Når sygdommen er overstået, vender hypocretinproduktionen tilbage til sit normale niveau, men det er fo

Dyr kan også udvikle narkolepsi Når forskere skal studere narkolepsi, gør de ofte brug af musemodeller for sygdommen. Der findes forskellige musemodeller for narkolepsi. Den ene type mus har fået ødelagt generne for de hypocretinproducerende celler i hjernen. To andre typer af mus har på to forskell

MAKE IT REAL På AAU har vi en række tilbud til lærere og elever på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Som lærer kan du bl.a. finde inspiration til din undervisning og tilbud om faglig opkvalificering. I vores online videounivers, AAU Play, kan du streame undervisningsmateriale og finde tilhøren

GRØN OMSTILLING MOD EN MERE PLANTEBASERET KOST Om forfatterne Svend Daverkosen er cand. agro. og udviklings- og miljøchef ved Aarstiderne A/S. sd@aarstiderne.com Går det fremad med at omstille sig til en mere grøn kost i de danske køkkener? Vi har fundet et svar ved at analysere et stort markedsdr

Animalsk 38% 35% 38% 36% Frugt 37% 43% Kolonial 37% 36% 27% 40% Plantebaseret 25% 35% 51% 56% 32% 57% 50% 21% 33% 36% 26% 31% 1% 0% 29% 22% 36% 1% 74% 1% 28% 37% 27% 1% 15% 1% 26% 1% 1% 30% 30% 1% 36% 52% 42% 30% Vegansk måltidskasse SenseKassen ProteinKass

Måltidskassernes sammensætning Aarstiderne distribuerer en vifte af 17 forskelligt sammensatte måltidskasser. Udbuddet af kasserne og deres sammensætning af råvarer varierer afhængigt af markedet, men er samtidig underlagt en fra virksomheden overordnet målsætning om at øge det plantebaserede energi

Spørgsmålet er nu, om der er noget særligt ved sammensætningen af Aarstidernes måltidskasser og de tilhørende opskrifter til madlavningen, som kan forklare den positive udvikling mod en større planteandel. Det fremhæves tit, at grunden til, at det er svært at spise mere plantebaseret mad, er, at det

Undervisningsmateriale: Beregn selv energiindhold og klimaaftrykket af en ret. Du kan finde et arbejdsark til denne artikel på Aktuel Naturvidenskabs hjemmeside. De fem grundsmage Sød: fx husholdningssukker (sukrose) og honning Sur: fx citronsaft og eddike Salt: fx køkkensalt (NaCl) Bitter: fx kaff

Matematik, datalogi eller ..? På Københavns Universitet kan du søge ind på mange naturvidenskabelige uddannelser. Heldigvis kan du få masser af hjælp til at vælge. På science.ku.dk/ba kan du læse alt om uddannelserne og fx tage et uddannelsestjek på dem, du hælder mest til. Adgangskrav, ansøgning og

Saltvandsplanten kveller i starten af efteråret. Kveller skifter farve fra mørkegrøn til rød i efteråret, hvorefter den i slutningen af efteråret tørrer helt ud og smider frø. Foto: Malthe Fredsgaard KVELLER Om forfatterne En plante til folkesundhed og grøn energi Malthe Fredsgaard er ph.d.-stu

Planternes egne forsvarsmekanismer Hvis man går en tur ved Vadehavet i Danmark, kan man mellem muslingeskaller, krabber og marehalm finde planten kveller i et miljø, som ingen landmand kunne finde på at dyrke planter i. Kveller bliver i naturen oversvømmet med havvand to gange om dagen noget langt

meget som majs. Med den stigende verdensbefolkning er der derfor et stort behov for at fjerne salt fra markerne, og det kan gøres ved at plante kveller. Kveller mod antibiotikaresistens Kveller kan fermenteres uden ekstra tilsat salt, som det ofte kræves ved fermentering med mælkesyrebakterier. Ef

Ekstra læsning: M. Fredsgaard, L. S. S. Hulkko, T. Chaturvedi, and M. H. Thomsen, Process simulation and techno-economic assessment of Salicornia sp. based jet fuel refinery through Hermetia illucens sugars-to-lipids conversion and HEFA route, Biomass and Bioenergy, vol. 150, p. 106142, Jul. 2021. G

DYBHAVETS VÆRDIFULDE MANGANKNOLDE Manganknolde ligger spredt på den 4 km dybe havbund i det østlige Stillehav. Foto: ROV-Team/ GEOMAR (CC BY 4.0) Om forfatteren På havbunden i dybhavet findes vidtstrakte områder oversået med kartoffelstore knolde, som er rige på værdifulde metaller. Der er store k

Julia M. Otte i færd med at vælge manganknolde til sine undersøgelser. På nærbillederne af en af knoldene kan man se et tværsnit, som viser at knolden vokser i ringe som et løg. Væksthastigheden er cirka 1 mm på 1 million år. Fotos: Julia M. Otte - M - M - M 2+ Co + + - - sj. jordarter + + F

Havdybde SCIENCE 4000 m SEDIMENT TRAP Når forskere undersøger havbunden i et manganknoldfelt, foretages der flere typer målinger. Først kortlægges havbunden med sonar, der placeres udstyr på havbunden for at måle bundstrømmene, og sedimenterne fanges for at kvantificere partiklernes synkehastigh

Mikroorganismerne i dybet Intet lys trænger ned til havbunden i dybhavet, og de fleste af de organismer, der lever der, er derfor afhængige af organisk materiale, der produceres længere oppe i vandsøjlen, hvor der er lys nok til, at der kan foregå fotosyntese (den fotiske zone), og som efterfølgend

Forskning i konsekvenser af dybhavsminedrift I 2019 var jeg som mikrobiolog en del af den 80 personer store besætning på det tyske forskningsskib Sonne, som var på et tre måneder langt forskningstogt til den såkaldte Clarion-Clipperton zone i Stillehavet. Det videnskabelige togt var en del af et fæl

fra havbunden samt tilhørende fartøjer og platforme. Tilsvarende har Mærsk Forsyningsservice gennem 2018 og 2020 arbejdet sammen med DeepGreen om at tilvejebringe viden til at udvikle en metode til at høste knoldene og udvinde metaller frem på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Situationen i dag er

HVORDAN BLIVER PLANTERNE GAMLE? Foto fra feltarbejde indenfor SEAD-Plant-projektet på Enebær Odde på Fyn, hvor planteindivider besøges for at notere overlevelse, reproduktion og tilvækst. At sandsynligheden for at overleve til næste år eller producere afkom falder med alderen, opfatter vi nærmest

Filipendula 1.0 1.5 Sanicula 0.5 Centaurea 0.0 Antal planter (log) 2.0 Overlevelse og alder 1943 1946 1949 1952 1955 År Figuren viser klassiske resultater, der tyder på konstant overlevelse med alderen hos planter. Symbolerne repræsenterer antallet af planter af arterne Sanikel (Sanic

de fleste tidligere plantedemografiske undersøgelser har fokuseret på blomsterplanter. Det er første gang, at demografisk aldring er blevet påvist i en mos. Mens flere arter altså ældes demografisk, har vi i vores undersøgelser også set eksempler, der støtter det mønster, som er rapporteret i tidlig

beskrevet for en art af dværgbusk, Gotlandssoløje (Fumana procumbens) i tidsskriftet Ecology. Vi viser i denne artikel, hvordan vi på lokaliteter, der ikke er mere end en halv kilometer adskilt, finder subpopulationer af denne art med både faldende og let stigende overlevelsessandsynligheder med ald

PÅ NATTEJAGT MED VILDE FLAGERMUS Stor museøre er en af Europas største flagermusarter. Den vejer typisk omtrent 30 gram og lever længere end noget andet dyr med samme kropsstørrelse. Foto: Kaloyana Kosseff Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens

fra en flyvende natsværmer. Ved at kalde kraftigt kan de nemlig række længere ud i nattemørket med deres ekkolokalisering, fordi lydkeglerne foran flagermusen bliver store. Lydkeglerne kan derfor forstås som lygterne på en bil, som lyser vejen op i mørke: Jo kraftigere lygter, jo længere ud oplyses

Mikrocomputere til flagermusforskning Vi har med støtte fra en Semper Ardens bevilling fra Carlsberg Fonden udviklet en miniaturecomputer, som kan optage dyrenes lyde med en mikrofon og deres bevægelser med et accelerometer og et magnetometer. Mikrofonen optager ultralyd og er meget følsom. Den kan

Transport Amning Jagt på jorden Hvile Acceleration Jagt i luften Succes på jorden Misser på jorden Succes i luften Misser i luften Vingeslag Tidspunkt på natten En nats aktivitet for en flagermus af arten Stor museøre (Myotis myotis). Når de ikke fanger mad i luften (lyseblå) eller på jorden

Fødetyper og økologiske roller hos flagermus Nektar og pollen: Mange arter af flagermus lever udelukkende af at drikke nektar eller spise pollen specielt i troperne. Her står de får at bestøve mere end 500 arter af træer og blomster; hvoraf mange er vigtige for os som afgrøder eller som træ til tømm

Videre læsning Artikler: Stidsholt et al (2021): Wild bats briefly decouple sound production from wingbeats to increase sensory flow during prey captures, iScience 24, (8), doi.org/10.1016/j. isci.2021.102896 Stidsholt et al (2021): Hunting bats adjust their echolocation to receive weak prey echoes

BØGER FAK TA Kaj Sand-Jensen & Jens Christian Schou: Danmarks Biodiversitet før nu og i morgen. Gads forlag 2022. 240 sider, 249,95 kr. FAK TA Johan Rockström & Owen Gaffney: Klodens grænser viden om vores verden. Informations Forlag 2022. 242 sider, 299,kr. Danmarks biodiversitet - Før, nu og

Fejlretning med bivirkninger S ensorer bygget på kvanteprincipper er ofte bedre end deres klassiske slægtninge til at måle elektriske eller magnetiske felter eller måle størrelser som temperatur eller tryk. Der er dog den udfordring, at de kvanteeffekter, der giver kvantesensorer deres høje følsom

SubUniversity GIV DINE ELEVER EN MENTOR OG LAD DEM OPLEVE UNIVERSITETET INDEFRA LAD DINE ELEVER BLIVE KLOGERE PÅ LIVET SOM STUDERENDE MED EN UNIVERSITETSSTUDERENDE SOM MENTOR DET SIGER ELEVERNE OM SUBUNIVERSITY HVAD FÅR JERES ELEVER UD AF AT DELTAGE? 95 % af eleverne ville anbefale SubUniversity

A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B N AT U RV I D E N S K A B O G TEKNOLOGI DIREKTE FRA FORSK NINGSVERDENEN DØDELIGE PANDEMIER COVID-19 er hverken den første eller den sidste Pas på skovflåterne Planters hemmelige liv i skyggen af andre Mikrober har magt til at gøre dig syg og holde dig rask

ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 Ældgammelt krater forklædt som ungt Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab F or nylig læste jeg, at det er lykkedes at datere det 31 kilometer brede og 300 meter