Padder Fisk Makroinvertebrater Resultatet af meta-analyse Land Gruppe Niveau Br Het art Br EPT slægt Br Odo slægt Br Odo art Br Het art Br EPT slægt Br Zyg slægt Br Ani slægt Br Odo slægt Br Eph slægt Ma var. slægt Ma var. art Ma var. art Ma var. familie Br art Ma art Ma art Ma art Ma art Ma art Ma art In art Ma art Ma art Br art Ma art Ma art Ma art Skov type P P P P P P P P P P P/S . P P S P P S P S S P P P S P S S S Antal forskellige grupper Individtæthed SMD SMD Oliepalme alder bræmme 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10-20 Ja 10 Ja 5-10 Ja 5-10 Nej >30 Nej 10-20 Ja 7-12 Ja/Nej 7-12 Ja/Nej 4-12 Ja/Nej 4-12 Ja/Nej 20-30 Nej >20 Nej 9-20 Nej 5-13 Ja 5-13 Ja 10-20 Ja >20 Nej 7 Nej >30 Nej SMD 6 4 2 0 2 4 6 2 1 0 1 2 tilstedeværelsen eventuelle skovbræmmer omkring Resultatet af vores meta-analyse af studier,I som samSpp rigdom/Random effects model: Heterogenitet: = 87%, = 2.8907, p < 0.01, SMD af -0.77, 95%CI [-1.48;-0.07], Forudsigelsesinterval [-4.35;2.8] 2 2 vandløbene plantagerne angivet. menligner antallet af forskellige organismegrupper Overflod / Tilfældige effekter model: Heterogenitet: I 2 = 54%, 2 = 0.3222, p < 0.01, iSMD -0.25, 95%CI [-057;0.08], Forudsigelsesinterval [-1.48;0.99] (altså biodiversiteten) og deres individtæthed i vandløb omgivet af skov versus oliepalmeplantager. Forkortelser for landene hvor undersøgelserne er foretaget; Br: Brasilien, Ma: Malaysia, In: Indonesien. Makroinvertebrater (smådyr) er opdelt i forskellige grupper; Het: Heteroptera (tæger), EPT: Ephemeroptera, Plecoptera, og Trichoptera (døgnfluer, slørvinger og vårfluer), Eph: Ephemenopthera (døgnfluer), Odo: Odonata (guldsmede), Zyg: Zygoptera (vandnymfer), Ani: Anisoptera (rigtige guldsmede), var: various (flere end tre forskellige ordener). Niveau angiver på hvilket bestemmelsesniveau af organismerne den givne undersøgelse er lavet. Skovtype angiver, om der var tale om primær (P) eller sekundær (S) skov. Endelig er alderen i år af de undersøgte plantager samt Oliepalmer og de ferske vande Effekten af oliepalmeplantager på biodiversiteten af ferskvandsorganismer i søer og vandløb omkranset af plantagerne er et område, som har fået ganske lidt opmærksomhed, og det er både bekymrende og overraskende, fordi disse grupper er særligt gode som biologiske indikatorer for miljøtilstand og vandkvalitet. Derfor har vi valgt at fokusere en mere dybdegående analyse af 34 Hver gruppe eller undersøgelse er angivet med et firkantet punkt. Hvis dette ligger i den grønne zone blev der fundet flere grupper (venstre panel) eller individer (højre panel) i skoven sammenlignet med oliepalmeplantagen. Omvendt for de datapunkter, som ligger i det gule område. De små vandrette streger omkring datapunkterne angiver den statistiske sikkerhed på resultatet. Den lille åbne diamant nederst i panelerne angiver gennemsnittet af alle studierne (SMD = standard mean difference). Forskellen mellem skov og oliepalme er mere tydelig på antallet af forskellige organismegrupper end på individtæthed, men for begge er effekten statistisk holdbar testet med en såkaldt random effects model. effekter på disse systemer og organismegrupper. vandløbenes vandføring, eventuelt med jævnlig udtørring. Oliepalmedyrkning indebærer ofte anlæggelse af veje og drænsystemer samt eventuelt etablering af terrasser og andet jordarbejde ved brug af tunge maskiner. Resultatet er komprimering af jorden, som kan medføre reduceret nedsivning af regnvand, øget overfladisk afstrømning og erosion, større udsving i Ved erstatning af naturlig skovvegetation med oliepalmer øges både luft- og vandtemperaturen med 3-7 C på grund af øget solindstråling og reduceret fordampning (evapo-transpiration). Denne ændring fortsætter selv flere år efter anlæggelsen af plantagen. Dette har væsentlige effekter i vandet, AKTUEL NATURVIDENSKAB NR.3 2022 N AT U RV I D E N S K A B O G T E K N O L O G I DIREKTE FRA FORSKNINGSVERDENEN SKIMMELSVAMPE EN UDFORDRING FOR FORSKERE OG BOLIGEJERE Fortid og nutid mødes på Svalbard Oliepalmer: En trussel mod tropernes biodiversitet og ferskvande? En sikker genåbning matematisk set NR.3 - 2022 JULI: 50 KR. NOTER Fortidsskeletter i Knuthenborg Quizzen Foto: Knuthenborg Safaripark Hvad har overrasket forskere i studiet af slangers stofskifte? A) At slanger ikke kan nedbryde proteiner B) At proteinsyntesen går i gang før byttet er fordøjet C) At slanger bygger de største proteiner i dyreriget Læs svare indhold FORSKNING OG NYHEDER Skimmelsvampe en udfordring for forskere og boligejere Slanger giver unikt indblik i reguleringen af proteinsyntesen Dansk forsker forsøger at forstå skimmelsvampenes komplekse 4 KORT NYT 8 Skimmelsvampe en udfordring for forskere og boligejere Slanger har en us KORT NYT Tal ordentligt til dyrene H este, grise og vildheste kan skelne mellem negative og positive lyde fra deres artsfæller og deres nære slægtninge, men også når mennesker taler. Det viser ny forskning på Københavns Universitet og ETH Zürich. Projektet er et internationalt samarbejde, mellem KORT NYT Hvad kan mennesker høre under vand? D et kan næppe overraske nogen, at mennesket hører bedre på land end under vand. Det konstaterer et nyt studie fra Syddansk Universitet da også men det afslører også, at mennesket ved visse frekvenser hører lige så godt som sælen under vand. Ophavsmæn KORT NYT Nye reaktive stoffer i atmosfæren V i kender peroxider fra hverdagen i mer. Trioxiderne er stærkt mistænkt for også form af for eksempel brintoverilte. at kunne trænge ind i de luftbårne partikler, Peroxider, som er kemiske aerosoler, som blandt andet kan føre til forbindelser med to luf Så flyver sundhedsdronerne D en 30. maj fløj en sundhedsdrone fra Svendborg Sygehus til Ærø-hospitalet i Ærøskøbing en tur på 50 kilometer i 80 meters højde. Den officielle testflyvning var en milepæl i projektet HealthDrone, som skal integrere droner i det danske sundhedsvæsen. Bag projektet stå Skimmelsvampen Stachybotrys chartarum, der vokser på en gipsplade. Billedet er taget i lysmikroskop af et tapeaftryk ved x 200 forstørrelse. Foto: Birgitte Andersen SKIMMELSVAMPE EN UDFORDRING FOR FORSKERE OG BOLIGEJERE Dansk forsker forsøger at forstå skimmelsvampenes komplekse univers for blandt lektor Birgitte Andersen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. For hende er skimmelsvampe ikke bare et problem, som hun forsøger at løse for fru Jensen. Skimmelsvampene er hendes livspassion, som hun finder helt og aldeles fascinerende. Folk skal interessere sig for skimmels Eksempler på uønskede svampe i hjemmet Aspergillus versicolor er blandt de mest almindelige skimmelsvampe i bygninger. Skimmelsvampen producerer stoffet geosmin, som er den karakteristiske lugt af jordslåethed eller gammel kælder. A. versicolor kan irritere luftvejene og give allergiske reaktioner, Fungi in new gypsum wallboard A B C D E F Tre gipsskiver (A-C) med skimmelsvampevækst. Væksten er næsten usynlig på skive A, da den svamp, Aspergillus fischeri, der gror på skiven, er hvid (D). På skive B vokser der Chaetomium globosum og Penicillium chrysogenum (i den røde cirkel) og på skive 8 of 20 Kilde: Andersen et al., 2011. J. Fungi 2021, 7, 71 Et såkaldt scoreaplot fra en af ni danske og de(I) 41in mest almindelige svampe. Der Figure 1. Score plot from PCA (18principal 41) komponent based on analyse the 9 homes (H)boliger (indoors blue and outdoors (O)blev in green) and taget kan have betydning for helbredet. Den viden skal gerne gøre det lettere for sagkyndige rundt om i verden at lave DNA-undersøgelser af skimmelprøver og på baggrund af svaret vide, hvad de ser på, og hvad der er nødvendigt at gøre ved det. Dette behov for bedre at forstå skimmelsvampene bliver i fremt Forfatterne: Thomas Sten Pedersen er kommunikationsmedarbejder. Han er uddannet journalist fra Danmarks- Medie og Journalisthøjskole med en efterfølgende overbygning som bachelor i English Studies på Malmö Universitet og en 1-årig Master i Litteratur fra Universiteit van Amsterdam. thomas.sten.pede A) Hologenomics forklaret Hologenomiske domæne Vært-domæne Genom Vært fænotype Miljøfaktorer Holo-omiske domæne Metagenom B) Mikrobiota-domæne Epigenom Proteom Transkriptom Metabolom 2. 3. Genom Miljøfaktorer Vært fænotype 1. 4. Metagenom Metatranskriptom Metametabolom Metaprote Foto: Colourbox. Akvakultur og ny hologenomisk forskning Akvakultur er den hurtigst voksende fødevareindustri lige nu, og derfor har ethvert fremskridt i bæredygtig retning enormt potentiale. Ny hologenomisk forskning har blandt andet fundet en sammenhæng mellem mangfoldigheden af Mycoplasma-bakter VIRKSOMHEDER SØGER GYMNASIER - der vil samarbejde om et undervisningsforløb Gør din undervisning praksisnær og anvendelsesorienteret. Ving kernestof eller supplerende stof af i læreplanen. Sæt karrierelæring på skemaet og vis eleverne, hvad naturvidenskab og teknologi kan bruges til i virkeligheden Yderligere læsning: Review-artikel om hologenomics af CEHs forskere i tidsskriftet Nature Reviews Genetics: www.nature.com/ articles/s41576-02100421-0 Perspektiverende artikel om Holo-Omics: Integrated Host-Microbiota Multi-omics for Basic and Applied Biological Research af ph.d.-studerende Lasse Ny 05.10.2022 GIRLS DAY IN SCIENCE 2022 Girls Day in Science er en kampagnedag, der inspirerer piger til en fremtid med naturvidenskab, teknologi, IT og håndværk. Over hele landet inviterer virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner piger fra grundskoler og gymnasier indenfor. Her møder FORTID OG NUTID MØDES PÅ SVALBARD Hvis man gerne vil opleve, hvordan det danske landskab kunne have set ud, da den seneste istid sluttede, er Svalbard et godt sted at besøge. Her kan forskerne studere gletsjere, som stadig er i aktivt samspil med landskabet. H Om forfatteren Lis Allaart er geolog På flybillederne fra 2009 bemærkede jeg endvidere nogle mærkelige, aflange striber i landskabet foran gletsjeren på begge sider af bugten. Striberne havde retning omtrent fra øst mod vest. Mod vest endte striberne i en stor, bueformet ryg nærmest vinkelret på striberne. Alle disse observationer gjor Kilder: Gerard de Geer, Norsk Polarinstitutt, Kartverket, USGS Historisk og nyere materiale dokumenterer gletsjerens tilbagetrækning. Fra 1896 til 2015 er Nordenskiöldbreen smeltet 2,3 3,5 km tilbage. Korrigering af flybilleder Prøv at tage et billede af noget ovenfra der sker noget med størrels Satellitbillede fra 2015 af Adolfbukta og Nordenskiöldbreen med alle de otteogtyve rekonstruerede gletsjerfrontpositioner for Nordenskiöldbreen fra 1896 til 2015. Satellitbillede: USGS 2015 gravede i, lå femogtyve meter over dagens havniveau og mindst firehundrede meter fra den nuværende kyst. Syds Tydelige gletsjerspor i form af aflange, lavryggede striber ses i landskabet både på den nordlige og sydlige side af Adolfbukta. Foto: Nina Friis Alexander (feltassistent) står på randmorænen ved Nordenskiöldbreen. Ryggen fortsætter ned til kysten (midt i billedet). Foto: Lis Allaart 24 skete gra Videre læsning Rejs selv til Svalbard ved hjælp af hjemmesiden: toposvalbard.nplar.no og gå på opdagelse i et moderne istidslandskab (ved at højreklikke kommer flybilledversionen frem). Om Milankovitch-cykler: Tre cykler, sommer og en istid: Aktuel Naturvidenskab nr. 3-2007. Om 14C metoden: Isotoper Slangers evne til at æde kæmpestore måltider efter lang tids faste kræver fysiologiske tilpasninger, som forskerne meget gerne vil forstå til bunds. Foto: Shutterstock. SLANGER Om Forfatteren Kristian Sjögren, videnskabsjournalist GIVER UNIKT INDBLIK I REGULERINGEN AF PROTEINSYNTESEN Om forskerne Vores opdagelse viser, at indtag af føde udløser en hurtig form for signalering i slangen, således at den sætter gang i proteinsyntesen, allerede inden den har optaget aminosyrer fra byttet. Det kan være årsagen til det fænomen, som alle, der har med slanger at gøre, kender, nemlig at slanger, der i Proteinsyntese Mave 6 Tarm 8 Lever 4 6 4 4 2 0 Faste 3t 24t 72t 10 5 0 Faste 3t 24t 72t Skeletmuskel 15 2 2 0 20 0 Faste 3t 24t 72t Faste 3t 24t Figuren viser den relative stigning i proteinsyntesen under faste i skeletmusklerne (til højre). Allerede tre timer efter, Sådan måler forskere proteinsyntesen Initieringen, hvor ribosomet, der er et stort kompleks bestående af proteiner og RNA, samles omkring mRNA-strengen. Elongeringen, hvor aminosyrebærende tRNA (transfer RNA) binder sig til specifikke sekvenser på mRNA-strengen og afleverer deres aminosyre til den Tobias Wang advarer dog om at tro, at observationen fra slanger kan forklare det hele. Illustrationer: Emil Rindom Det er et kompliceret syndrom, for der er også forstyrrelser i vandbalancen, ionbalancen og kaliumbalancen. Det skyldes ikke kun omkostningen ved at øge stofskiftet i forbindelse med interessant. Tobias Wang og Emil Rindom håber nemlig, at der er en mulighed for i slanger at identificere det eventuelle tarmhormon, som aktiverer proteinsyntesen og opbygger musklerne uden fysisk aktivitet. Kan forskerne identificere tarmhormonet, er det overvejende sandsynligt, at det også findes Oliepalmeplantage i Guatemala. Foto: Natalia Vargas OLIEPALMER: En stigende trussel mod tropernes biodiversitet og ferskvande? Forfatterne Oscar Alberto Rojas Castillo er ph.d.-studerende ved Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Sebastian Kepfer-Rojas er adju Men hvad nu i de tilfælde, hvor oliepalmeplantager ikke erstatter naturlig regnskov, men derimod andre former for landbrugsjord som åbne græsgange har de da stadig en negativ effekt på biodiver siteten? Det er nemlig sådan, at anlæggelse af oliepalmeplantager i mange tilfælde ikke er lig med rydnin Padder Fisk Makroinvertebrater Resultatet af meta-analyse Land Gruppe Niveau Br Het art Br EPT slægt Br Odo slægt Br Odo art Br Het art Br EPT slægt Br Zyg slægt Br Ani slægt Br Odo slægt Br Eph slægt Ma var. slægt Ma var. art Ma var. art Ma var. familie Br art Ma art Ma art Ma art Ma art Ma art N N Skov Græsgange 700 m Oliepalme Skov Oliepalme med skovbræmmer Græsgange Oliepalme Feltundersøgelser i Guatemala: Satellitfoto af undersøgelsesområdet med oplandet til de undersøgte fire typer af vandløb er Chironominii angivet med forskellige farvekoder. Grænsen mellem den skovdækkede nat Skov Græsgange Forskellen på vegetationsdækket over vandløb med skovbræmme (tv) ogOliepalme vandløb i oliepalmeplantage uden skovbræmme (th). Fotos: Oscar Rojas. Oliepalme med skovbræmmer 700 m Juen L, Cunha EJ, Carvalho FG, et al (2016) Effects of oil palm plantations on the habitat structure an Fødevarer og ernæring, naturressourcer eller ... ? Hvis du vil læse en naturvidenskabelig uddannelse, har du mange valgmuligheder og det er helt ok at være i tvivl. På Københavns Universitet står vi klar til at vejlede dig både i forhold til dit studievalg og din ansøgning. På studier.ku.dk/science EN SIKKER GENÅBNING matematisk set Forskere fra Aalborg Universitet har udarbejdet en model, der kan forudsige hvor længe og hvor mange man skal teste for at være sikker på, om en virus er uddød eller ej. Den matematiske model kan gøre isolationsstrategien mere effektiv, når den næste pandemi ramme Simuler selv en genoplukning Du kan selv prøve at simulere en genoplukning med AAUs model via dette link: covid19vocmonitor.aau.dk Beregningsmodellen implementerer den matematiske model, der er beskrevet i den videnskabelige artikel. Artiklen beskriver, hvordan sammenhængen mellem sygdomsforløb og t mere usikkert grundlag, end hvis samme situation skulle opstå igen. Havde vi haft modellen dengang, ville man kunne regne sig frem til, hvornår det var sikkert at lukke samfundet op igen, siger Martin Bøgsted. Kan hjælpe hele verden Modellen fra Aalborg er blevet offentliggjort i tidsskriftet Scien Roskilde Universitet Læs Naturvidenskabelig Bachelor Vi samarbejder fx med hospitaler om modeller for, hvor lang tid kroppen kan tåle behandling med strålingsterapi mod kræft. Max har læst Naturvidenskabelig Bachelor Foto: Ture Andersen Vi finder et problem, og så leder vi efter naturvidenskabe MAKE IT REAL På AAU har vi en række tilbud til lærere og elever på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Som lærer kan du bl.a. finde inspiration til din undervisning og tilbud om faglig opkvalificering. I vores online videounivers, AAU Play, kan du streame undervisningsmateriale og finde tilhøren A K T U E L N AT U RV I D E N S K A B N AT U R V I DENSKAB OG TEKN DIREKTE OLOGI FRA FOR SKNINGS VERDENE N NOLOGI SKAB OG TEK N AT U RV I D E N ERDENEN FORSKNINGSV DIREKTE FRA N AT U RV I D E N SKAB OG TEK NOLOGI DIREKTE FRA FORSKNINGSV ERDENEN SÆRE SANSER om sansernes fælles udgangspu nkt Det ID-nr. 46144 Al henvendelse til: Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C E: abo@aktuelnaturvidenskab.dk T: 87152094 Den svære samtale Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab S iden sidste bagside har Danmarks Radio bragt sig i unåde i forskerverdenen på grund af en programserie