Foto Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix
Enighed om
ID-KORT
DA, FH og Danske Byggefag er enige
om en fælles model for et id-kort.
Danske Malermestre bakker op om
modellen.
Folketinget vedtog den 3. september 2026 loven om id-kort på
byggepladser. Nu fremlægger DA, FH og Danske Byggefag en
fælles model, som skal danne grundlag for den videre udmøntning
af ordningen, skriver DA i en pressemeddelelse.
Danske Malermestre har deltaget i DAs følgegruppe og derigennem været med til at påvirke DAs forhandlingslinje. Her har
det blandt andet været vigtigt, at ordningen bliver enkel og fleksibel for virksomhederne.
- Vi bakker op om den aftale, der nu er indgået. Vi ser i Danske Malermestre at ordningen anvendes i videst muligt omfang.
Derfor er det positivt at de virksomheder og bygherrer, der ikke
er direkte berørt af lovgivningskravet, kan vælge at tilslutte sig
id-kortet. Således kan kommuner og andre gøre det til et krav i
forbindelse med udbud.
- Danske Malermestre har løbende understreget behovet for,
at kortet skal bæres synligt. Aftalen berører ikke dette spørgsmål
direkte, men lægger op til, at bygherren selv kan vælge mellem et
fysisk og et digitalt kort. Samtidig skal oplysninger kunne genbruges, så virksomhederne ikke skal indtaste det samme igen og
igen, siger Nicolai Siegumfeldt, administrerende direktør i Danske
Malermestre.
Modellen er en hybridmodel, hvor myndighederne driver et basis-id og et centralt register, mens kommercielle leverandører kan
tilbyde pladsspecifikke løsninger. Medarbejderne får adgang til
egne data, og id-kortets gyldighed skal hurtigt kunne kontrolleres
på byggepladsen.
- Det har været afgørende for os, at et id-kort ikke bliver endnu en tung administrativ byrde. Oplysningerne skal registreres én
gang og kan derefter bruges på tværs af byggepladser. Samtidig
bygger vi videre på de private it-leverandørers systemer, siger Fini
Beilin, direktør i DA.
Danske Malermestre har hele tiden argumenteret for, at id-kort skal
være et fysisk kort. Altså ikke en app-model på telefonen. Aftalen
har ikke taget stilling til dette spørgsmål.
Danske Byggefag har især haft fokus på byggebranchens praktiske
erfaringer og medlemmernes adgang til egne data.
- Medarbejderne får adgang til egne data og et sikkert id-kort,
der nemt kan kontrolleres, så vi undgår falske kort og illegalt arbejde. Samtidig skal det være nemt for mindre bygherrer og virksomheder at tilslutte sig ordningen, siger Claus von Elling, formand for Danske Byggefag.
Næste skridt er, at den fælles forståelse indgår i regeringens
arbejde med at udmønte loven og udarbejde de kommende be
kendtgørelser. DA, FH og Danske Byggefag vil desuden bidrage til
arbejdet med branchestandarden og de tekniske løsninger.
/AIP
Den fælles forståelse i korte træk
Parterne fastlægger fælles standard for id-kortet i samarbej
de med myndighederne, og staten driver et centralt register og
udstede et fælles basis-id.
Oplysningerne skal opbevares centralt og sikkert.
Medarbejderne skal kunne se, dele og gøre indsigelse mod
oplysninger, der vedrører dem.
Id-kortets gyldighed skal kunne kontrolleres enkelt på stedet, f.eks. via en QR-kode.
Oplysninger skal kunne genbruges, så de ikke skal indtastes
igen og igen.
Den enkelte bygherre kan selv afgøre om han ønsker et fysisk
eller digitalt kort.
Parterne ønsker en klart defineret tilvalgsordning, så alle
bygherrer og virksomheder frivilligt kan tilslutte sig basis-id.
Kilde: DA
Udvikles i et samarbejde
Den kommende branchestandard skal udvikles i et ligeværdigt samarbejde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, så løsningen bliver enkel og praktisk anvendelig.
- Det er meget positivt, at arbejdsmarkedets parter er nået
frem til en fælles forståelse om id-kortet. Det er naturligt, at dem,
der til daglig har opgaven ude på byggepladserne, får indflydelse
på indholdet, siger Flemming H. Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
6
Foto Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix Enighed om ID-KORT DA, FH og Danske Byggefag er enige om en fælles model for et id-kort. Danske Malermestre bakker op om modellen. Folketinget vedtog den 3. september 2026 loven om id-kort på byggepladser. Nu fremlægger DA, FH og Danske Byggefag en fælles mode