Foto: Morten Stricker, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix
J uniormesterlære
Bliver overset lokalt
Juniormesterlære giver
elever mulighed for at
bytte en del af skoledagen
ud med praktiske
erfaringer i blandt andet
virksomheder. Men en
ny analyse viser, at der
er meget store forskel i
kommunernes brug af
ordningen.
Siden august 2025 har elever i 8. og 9.
klasse kunnet bruge op til to dage om ugen
i juniormesterlære, eksempelvis i en virksomhed eller på en erhvervsskole.
Ordningen har givet unge med med
praktiske interesser for mulighed for at
prøve kræfter med helt anden hverdag end
den traditionelle skoledag.
Men der er stor forskel på, hvor godt
ordningen er kommet fra start. Det viser
en analyse fra SMVdanmark.
I Faxe Kommune er 11,24 pct af eleverne
i juniormesterlære, og i Rebild er andelen
10,32 pct. I den anden ende af skalaen ligger Glostrup og Stevns, hvor ordningen slet
ikke benyttes. I København er blot 0,13 pct
af eleverne i juniormesterlære.
Det er ifølge SMVdanmark bemærkelsesværdigt, fordi flere af kommunerne med få elever i juniormesterlære
samtidig har problemer med højt fravær
eller elever, der ikke består dansk og
matematik.
- Tallene viser, at der er kommuner,
hvor juniormesterlæren næsten ikke bliver
brugt, selvom de har udfordringer med
fravær eller faglige resultater. Det er påfaldende, at man ikke bruger ordningen her.
Vi siger ikke, at juniormesterlære
kan løse alle folkeskolens problemer. Men
når vi har skabt en ny praktisk vej for
elever, der kan have brug for noget andet
end den traditionelle skoledag, så skal den
mulighed også bringes ordentligt i spil,
siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark.
Brugen af juniormesterlære er meget forskellig fra kommune til kommune. I nogle kommuner prøver mere end hver 10. elev kræfter med juniormesterlære, mens det i andre er
mindre end en enkelt elev.
Praktiske interesser er ikke et problem
SMVdanmark peger samtidig på, at mange
elever og forældre ikke kender muligheden.
Organisationen foreslår derfor, at kommunerne får pligt til at informere alle
elever og forældre om juniormesterlære
senest i 7. klasse.
Samtidig er det vigtigt, at junior
mesterlære ikke alene bliver præsenteret
som en ordning for elever, der har problemer i skolen. Den skal også være et tilbud
til unge, som ganske enkelt lærer og trives
bedre, når undervisningen bliver mere
praktisk.
Det er ikke godt nok at have skabt en
ny vej gennem folkeskolen, hvis eleverne
ikke kender den eller får at vide, at den
ikke er for dem, siger Kasper Munk Rasmussen.
Oplagt mulighed for erfaring
For håndværksfagene er juniormesterlære
12
samtidig en oplagt mulighed for, at unge
tidligere kan få erfaring med en praktisk
arbejdsdag og møde fagene i virkeligheden.
SMVdanmark ønsker derfor også
mulighed for individuel praktik allerede
fra 6. klasse og forsøg med juniormesterlære fra 7. klasse.
Organisationen peger desuden på, at
erfaringerne tyder på, at juniormesterlære
gør en kæmpeforskel for eleverne og deres
resultater i skolen.
- De tilbagemeldinger, vi får, er, at
juniormesterlæren kan være med til at
sænke elevernes fravær og styrke deres
trivsel, selvtillid og resultaterne i dansk og
matematik. Derfor er det også ærgerlig, at
mange kommuner stadig ikke bruger ordningen, mener Kasper Munk Rasmussen.
Og potentialet ved at få flere elever til at
trives og møde op i skolen er betydeligt: En
analyse fra HBS Economics har peget på, at
stigende skolefravær kan medføre et årligt
BNP-tab på 8,3 milliarder kr.
Foto: Morten Stricker, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix J uniormesterlære Bliver overset lokalt Juniormesterlære giver elever mulighed for at bytte en del af skoledagen ud med praktiske erfaringer i blandt andet virksomheder. Men en ny analyse viser, at der er meget store forskel i kommunernes b