Foto: Morten Stricker, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix J uniormesterlære Bliver overset lokalt Juniormesterlære giver elever mulighed for at bytte en del af skoledagen ud med praktiske erfaringer i blandt andet virksomheder. Men en ny analyse viser, at der er meget store forskel i kommunernes brug af ordningen. Siden august 2025 har elever i 8. og 9. klasse kunnet bruge op til to dage om ugen i juniormesterlære, eksempelvis i en virksomhed eller på en erhvervsskole. Ordningen har givet unge med med praktiske interesser for mulighed for at prøve kræfter med helt anden hverdag end den traditionelle skoledag. Men der er stor forskel på, hvor godt ordningen er kommet fra start. Det viser en analyse fra SMVdanmark. I Faxe Kommune er 11,24 pct af eleverne i juniormesterlære, og i Rebild er andelen 10,32 pct. I den anden ende af skalaen ligger Glostrup og Stevns, hvor ordningen slet ikke benyttes. I København er blot 0,13 pct af eleverne i juniormesterlære. Det er ifølge SMVdanmark bemærkelsesværdigt, fordi flere af kommunerne med få elever i juniormesterlære samtidig har problemer med højt fravær eller elever, der ikke består dansk og matematik. - Tallene viser, at der er kommuner, hvor juniormesterlæren næsten ikke bliver brugt, selvom de har udfordringer med fravær eller faglige resultater. Det er påfaldende, at man ikke bruger ordningen her. Vi siger ikke, at juniormesterlære kan løse alle folkeskolens problemer. Men når vi har skabt en ny praktisk vej for elever, der kan have brug for noget andet end den traditionelle skoledag, så skal den mulighed også bringes ordentligt i spil, siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark. Brugen af juniormesterlære er meget forskellig fra kommune til kommune. I nogle kommuner prøver mere end hver 10. elev kræfter med juniormesterlære, mens det i andre er mindre end en enkelt elev. Praktiske interesser er ikke et problem SMVdanmark peger samtidig på, at mange elever og forældre ikke kender muligheden. Organisationen foreslår derfor, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om juniormesterlære senest i 7. klasse. Samtidig er det vigtigt, at junior mesterlære ikke alene bliver præsenteret som en ordning for elever, der har problemer i skolen. Den skal også være et tilbud til unge, som ganske enkelt lærer og trives bedre, når undervisningen bliver mere praktisk. Det er ikke godt nok at have skabt en ny vej gennem folkeskolen, hvis eleverne ikke kender den eller får at vide, at den ikke er for dem, siger Kasper Munk Rasmussen. Oplagt mulighed for erfaring For håndværksfagene er juniormesterlære 12 samtidig en oplagt mulighed for, at unge tidligere kan få erfaring med en praktisk arbejdsdag og møde fagene i virkeligheden. SMVdanmark ønsker derfor også mulighed for individuel praktik allerede fra 6. klasse og forsøg med juniormesterlære fra 7. klasse. Organisationen peger desuden på, at erfaringerne tyder på, at juniormesterlære gør en kæmpeforskel for eleverne og deres resultater i skolen. - De tilbagemeldinger, vi får, er, at juniormesterlæren kan være med til at sænke elevernes fravær og styrke deres trivsel, selvtillid og resultaterne i dansk og matematik. Derfor er det også ærgerlig, at mange kommuner stadig ikke bruger ordningen, mener Kasper Munk Rasmussen. Og potentialet ved at få flere elever til at trives og møde op i skolen er betydeligt: En analyse fra HBS Economics har peget på, at stigende skolefravær kan medføre et årligt BNP-tab på 8,3 milliarder kr. Foto: Morten Stricker, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix J uniormesterlære Bliver overset lokalt Juniormesterlære giver elever mulighed for at bytte en del af skoledagen ud med praktiske erfaringer i blandt andet virksomheder. Men en ny analyse viser, at der er meget store forskel i kommunernes b