Tekst Annika Ipsen Arkivfoto Brian Rasmussen Malerfaget er fysisk hårdt. Undersøgelsen peger på en låneordning som en mulighed, så især mindre virksomheder kan teste ergonomisk hjælpemidler som exoskeletter uden en stor investering. når så få ender med at blive selvstændige? Det er vigtigt, at vi i branchen finder ud, hvad hæmskoen er, siger Niels Håkonsen. Hullet mellem skole og virksomhed skal lukkes om deres skepsis for det fysiske slid, der kræver mange muskler og det mandhaftige miljø med en hård tone. Men det positive er, at pigerne eller kvinderne føler sig som ligeværdige de anerkender, at de er på vej ind i en mandeverden, men det afskrækker dem ikke, siger uddannelseschef i Danske Malermestre Michael Groth Kastrupsen. Kvinderne har tillid til, at de kan håndtere både de fysiske og sociale udfordringer i faget. De lægger samtidig vægt på at arbej de ergonomisk rigtigt og holde sig fysisk stærke for at forebygge nedslidning. Analysen bygger også på interviews med fem kvindelige bygnings malere, der inden for de seneste år er blevet udlært og har taget springet fra skole til arbejdsliv. Kvinderne er fortsat glade for deres fag, men overgangen fra skole til arbejdsliv kommer bag på flere af dem. De føler sig ikke godt nok rustet til hverdagen som malersvend hverken fagligt, socialt eller fysisk. Flere peger på, at almene fag fylder for meget på uddannel sen og hellere burde erstattes af mere fagrelevant undervisning. Samtidig oplever de, at de ikke er blevet forberedt på kulturen på byggepladsen, konfliktniveauet eller den reelle fysiske belastning især det tunge slæbearbejde. Flere fortæller også, at uddannel sens kreative indhold ikke afspejler hverdagen, og at bekymringen for nedslidning melder sig tidligt. - Overgangen til arbejdslivet rummer en række overraskelser for kvinderne og den udfordring skal vi som arbejdsgivere tage alvorligt i samarbejdet med skolerne, siger Michael Groth Kastrupsen og Niels Håkonsen fortsætter: - Hullet mellem skolen og virksomheden skal lukkes. Byg ningsmalerlærlingene skal lære det teoretiske på skolerne og så skal de lære det ude i virksomhederne. Vi har i faget en logbog Drømmer om at blive selvstændige Allerede som lærlinge drømmer mange af kvinderne om at starte egen virksomhed eller specialisere sig. De ser malerfaget som en vej til frihed, faglig selvbestemmelse og muligheden for at skabe deres eget arbejdsliv. - Kvinderne drømmer om at blive selvstændige, fordi de gerne vil specialisere sig i for eksempel restaurering af bevaringsværdige bygninger og andre højtspecialiserede grene af faget. Og 62 procent af lærlingene i faget er kvinder hvor går det så galt for dem, 15 KREATIVITET OG HÅNDVÆRK TRÆKKER KVINDER TIL MALERFAGET Malerfaget har altid kunnet bryste sig af at være det håndværksfag, der tiltrækker flest kvinder. 62 procent af bygningsmalerlærlingene er kvinder. For de fleste er uddannelsen et bevidst og positivt tilvalg. De tiltrækkes af håndværket, kreati Tekst Annika Ipsen Arkivfoto Brian Rasmussen Malerfaget er fysisk hårdt. Undersøgelsen peger på en låneordning som en mulighed, så især mindre virksomheder kan teste ergonomisk hjælpemidler som exoskeletter uden en stor investering. når så få ender med at blive selvstændige? Det er vigtigt, at vi og den skal bruges for at sikre praktikmålene. Her har lærlingen også selv en interesse i, at de lærer det, der forventes, i læretiden. Og her kan Danske Malermestre spille en rolle i at informere om forventningerne til et godt praktikforløb. Et af forslagene er korte videoer, som viser, hvordan vir - DET ER OVER RASKENDE, AT FLERE KVINDER I ANALYSEN FØLGER SIG ENSOMME... Tidspres og familieliv Niels Håkonsen sekretariatschef MFFU Mange oplever, at tidsplanerne er så stramme, at de må gå på kompromis med kvaliteten. Det rammer særligt de kvinder, der netop valgte faget, fordi de ønskede at l