og den skal bruges for at sikre praktikmålene. Her har lærlingen også selv en interesse i, at de lærer det, der forventes, i læretiden. Og her kan Danske Malermestre spille en rolle i at informere om forventningerne til et godt praktikforløb. Et af forslagene er korte videoer, som viser, hvordan virksomheder kan tage godt imod nye lærlinge. Videoerne kan blandt andet handle om den første arbejdsdag, en god introduktion til kollegerne og klare forventninger til praktikforløbet. Ny uddannelse skal fastholde kvinderne Når bekymringen for nedslidning opstår allerede i læretiden, bli ver alternative karriereveje inden for malerfaget endnu vigtigere. Det er ikke kun et problem for den enkelte maler, men for hele branchen. Derfor arbejder Malerfagets Faglige Fællesudvalg på en ny efteruddannelse, som skal gøre det lettere at blive i faget gennem et helt arbejdsliv. Tidligere fandtes både diplomuddannelsen og konduktøruddannelsen som muligheder for videreuddannelse. I en kommende tænketank med deltagelse af skoler, malermestre, svende, elever og leverandører arbejdes der på at udvikle en ny overbygning til malerfaget. - Vi skal se på om vi kan udvikle en ny uddannelse sammen. Vi skal finde et nyt navn som signalerer, at det er en overbygning til malerfaget. Vi vil skabe en modulopbygget uddannelse forhåbentlig med tilskud fra MALKOM, siger Niels Håkonsen. Nedslidning kan forebygges Kvinderne forlader ikke malerfaget, fordi de mister lysten til håndværket. De forlader det, fordi arbejdsvilkårene for nogle bliver så belastende, at de ikke kan se sig selv blive i faget. For nogle bliver én udfordring afgørende. For andre er det summen af flere belastninger. Fælles for de fleste er, at de beskriver en stor kærlighed til håndværket og en reel sorg over at måtte slippe det. Fysisk nedslidning er den største årsag. Mange fortæller om smerter i nakke, skuldre, ryg, arme, håndled og knæ. Belastningen opbygges gradvist og begynder ofte allerede i læretiden. Kvinderne beskriver problemer med nakke, skuldre, ryg, arme, håndled og knæ. Belastningen opbygges over tid og starter ofte allerede i lærlingeperioden. Mange begynder tidligt at tvivle på, om de kan holde til et helt arbejdsliv som malere. - Alt for mange malere slæber og bærer rundt på ting, selvom der findes værktøjer til at undgå det. Ofte gider de ikke bruge værktøjerne, og tager lige to spande maling i hænderne. Men det er arbejdsgivernes ansvar at få medarbejderne til at anvende værktøjerne, der kan afhjælpe nedslidning. Også fordi det er et vigtigt signal at sende til lærlingene, konstaterer Niels Håkonsen. Branchen har allerede taget flere initiativer for at forebygge nedslidning. Overenskomsten mellem Danske Malermestre og Malerforbundet giver blandt andet adgang til massage og fysiote rapi gennem sundhedsordningen. Analysen peger desuden på, at flere virksomheder kan få glæde af ergonomiske hjælpemidler. I undersøgelsen peger kvinderne også på, at lønnen i faget ikke står mål med det ansvar og det slid, jobbet kræver, som årsag til, at de har forladt faget. 16 KREATIVITET OG HÅNDVÆRK TRÆKKER KVINDER TIL MALERFAGET Malerfaget har altid kunnet bryste sig af at være det håndværksfag, der tiltrækker flest kvinder. 62 procent af bygningsmalerlærlingene er kvinder. For de fleste er uddannelsen et bevidst og positivt tilvalg. De tiltrækkes af håndværket, kreati Tekst Annika Ipsen Arkivfoto Brian Rasmussen Malerfaget er fysisk hårdt. Undersøgelsen peger på en låneordning som en mulighed, så især mindre virksomheder kan teste ergonomisk hjælpemidler som exoskeletter uden en stor investering. når så få ender med at blive selvstændige? Det er vigtigt, at vi og den skal bruges for at sikre praktikmålene. Her har lærlingen også selv en interesse i, at de lærer det, der forventes, i læretiden. Og her kan Danske Malermestre spille en rolle i at informere om forventningerne til et godt praktikforløb. Et af forslagene er korte videoer, som viser, hvordan vir - DET ER OVER RASKENDE, AT FLERE KVINDER I ANALYSEN FØLGER SIG ENSOMME... Tidspres og familieliv Niels Håkonsen sekretariatschef MFFU Mange oplever, at tidsplanerne er så stramme, at de må gå på kompromis med kvaliteten. Det rammer særligt de kvinder, der netop valgte faget, fordi de ønskede at l